Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodørn. At »riste B.« var en grusom Straf hos Nordboerne i Vikingetiden - Bloemart, - 1) Abraham, nederlandsk Maler, Stikker og Tegner for Træsnit (1564-1651), Elev bl. a. af - 2) Cornelius B., Kobberstikker (1603 til efter 1684) - Bloemen (Blommen), - 1) Jan (Julius) Frans van, flamsk Landskabsmaler fra Antwerpen (1662-1749) - 2) Pieter van B., flamsk Maler (med Tilnavnet Standaart, Standarte), (1657-1720) - Bloemendaal , Landsby i Holland, ligger 4 km N. f. Haarlem - Bloemfontain, Hovedstaden i Oranje-Fristaten i Sydafrika - Blois, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Dept Loir-et-Cher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skære alle Ribbenene løs fra Ryggen og drage
Lungen ud. Findes i Sagndigtningen som en
særlig streng Form for Faderhævn; tidligst
henføres den til Ragnarsønnernes Hævn for
deres Fader paa Kong Ella.
A. O.
Bloemart [↱b£u.mαrt], 1) Abraham,
nederlandsk Maler, Stikker og Tegner for Træsnit
(1564—1651), Elev bl. a. af Joost de Beer i
Utrecht og uddannet videre i Paris under Hier.
Francken d. Æ. og særlig under Paavirkning
fra Frans Floris, hører til de betydeligste bl.
16. Aarh.’s nederlandske Manierister. B.
virkede 1591—92 i Amsterdam og nedsatte sig
derefter i Utrecht, hvor han grundlagde en stor
Skole, der i Holland længst holdt fast ved det
monumentale Maleri, under ital. Indflydelse.
Sine Emner vælger B. hovedsagelig inden for
Biblen og Mytologien, men ogsaa enkelte
Portrætter, Nature-morte-Stykker og (tegnede)
Landskabsstudier omfatter hans Produktion.
Gode Prøver paa B.’s Kunst er »Niobidernes
Fald« (1591) og »Venus og Adonis« (1632,
Kunstmuseet i Kbhvn), og til hans bedste Arbejder
hører i Utrechtmuseet »Kongernes Tilbedelse«
(1624), »Latona mellem de lykiske Bønder«
(1646). En Række Landskabstegninger af B. i
Berlinmuseet og en anden Række, stukket af
B. a. Bolswert (Kobberstiksamlingen i Kbhvn),
bør fremhæves, ligesom hans Tegninger til
Gobeliner, bl. a. til Frederiksborg Slot (i Kgl. Bibl.
i Kbhvn). (Litt.: K. v. Mander, Le livre des
peintres [Hymans’ Udg., Paris 1885]). Af B.’s
4 Sønner, der alle var Kunstnere, er den
betydeligste:
2) Cornelius B., Kobberstikker (1603 til
efter 1684), Elev af Faderen og af Crispyn de
Passe. 1630 gik B. til Paris og udførte der
bl. a. en Række Stik for Diepenbek’s Tableaux
au temple des muses. Fra Paris kaldtes han
paa Sandrart’s Anbefaling til Rom for at stikke
dennes Tegninger for Galleria Giustiniani
(antikke Statuer). B.’s tekn. set yderst korrekte,
men ensformige og umaleriske Stikmaner fik
stor Indflydelse særlig paa fr. Stikkerkunst. Af
C. B. og Broderen Frederik B. haves fl. Suiter
Landskaber med og uden Figurer, stukne efter
Faderens Tegninger (Kobberstiksamlingen i
Kjøbenhavn).
A. R.
Bloemen [fan-↱b£u.mən] (Blommen), 1) Jan
(Julius) Frans van, flamsk Landskabsmaler
fra Antwerpen (1662—1749). Hans Landskaber,
hvis fint fortonede Baggrunde i Italien skaffede
ham Tilnavnet Orizzonte (Orizonte), henter
deres maleriske Motiver fornemmelig fra
Omegnen af Rom, i hvilken By Kunstneren døde
efter et længere Ophold i Italien; de kønne
Arbejder, der dog gennemgaaende ikke udviser
synderlig Originalitet, er stærkt paavirkede fra
Cl. Lorrain’s og Gaspard Dughet’s Kunst.
2) Pieter van B., flamsk Maler (med
Tilnavnet Standaart, Standarte), f. i
Antwerpen 1657, d. smst. 1720, Elev af Simon Douw,
rejste ligesom sin ovenn. Broder til Italien,
hvor han opholdt sig 1674—94 og ganske
sluttede sig til den herskende ital. Maner.
Senere vendte han tilbage til Antwerpen, hvor
han fik mange Elever og blev Lukas-Gildets
Dekan. Hans Billeder, der er meget alm. (i
Kunstmuseet i Kbhvn: »Lejrscene« [1705],
nogle i privat dansk Eje), er Lejrscener,
Slagstykker, ital. Landskaber med rig Staffage af
Mennesker og Dyr.
A. Hk.
Bloemendaal [↱blu.mənda.£], Landsby i
Holland, ligger 4 km N. f. Haarlem ved Banen fra
Haarlem til Uitgeest og er kendt for sine
Blomstergartnerier. 6 km NV. f. B. ligger den
saakaldte »Blaa Trappe«, en 60 m høj Klit,
hvorfra man har en vid Udsigt, og ved hvilken
ligger Ruiner af Slottet Brederode.
G. Ht.
Bloemfontain [↱b£u.mfån↱tæ^in], Hovedstaden
i Oranje-Fristaten i Sydafrika, ligger omtr.
midt i Landet ved den lille Flod Bloemspruit;
den omgives af enkelte lave »Kopjes«, men
ellers er Omegnen en aaben »Veld«. (1911) 27000
Indb., hvoraf c. 15000 Hvide, Resten er
overvejende Basutoer og Betschuaner. Da de fleste
Hvide er af eng. Oprindelse, er
Omgangssproget Engelsk ogsaa for Boernes Vedk. B. er en
hyggelig, regelmæssig bygget By med mange
Haver; af betydelige Bygninger kan fremhæves
Raadzaal, bygget i Renaissancestil, der
benyttes til Regeringsbygning, en
hollandsk-reformert Kirke og en anglikansk Katedral. Da
Klimaet er tørt og sundt, benyttes Byen
meget som Kursted for Brystsyge. B. blev anlagt
1846 af Englænderne, som den Gang var
Herrer i Landet; fra 1854 var den Boerregeringens
Sæde, 1900 blev den atter besat af
Englænderne og er siden da blomstret meget stærkt op.
1910, da Oranjestaten blev en Prov. i den
sydafrikanske Union, blev B. valgt til Sædet for
Højesteret for Sydafrika.
C. A.
Blois [blwa], By i Mellemfrankrig,
Hovedstad i Dept Loir-et-Cher, ligger omgivet af
Skove paa to Højder ved Loires Bred og ved
Orléans—Tours-Banen, har (1911) 23955 Indb.,
Industri i Eddike, Handsker, Fajance, Skotøj,
Kemikalier o. s. v., og betydelig Handel med
Spirituosa, Heste og Korn. Den højtliggende gl.
Del af Byen har krumme Gader og gl. Huse.
En 300 m lang Bro fra 18. Aarh. forbinder B.
med Forstaden Vienne paa den anden Side af
Loire. Paa det højeste Punkt i den gl. Del af
Byen rager i Vejret det hist. kendte, prægtige
Slot, hvis ældste Del stammer fra 13. Aarh., og
som nu er helt restaureret; især fremhæves
Frants I’s Fløj som et Mesterværk fra
Renaissanceperioden. Over for Slottet ligger
Katedralen (17. Aarh.). Andre Bygninger af Bet. er
det biskoppelige Palads med sine Terrassehaver,
Kirken St Nicolas, den gl. Jesuiterkirke og
mange Adelspaladser fra Renaissancetiden,
saaledes Familierne Guise’s, Hérault’s og Aumale’s.
En gl rom. Vandledning, der er udhugget i
Klippen, forsyner endnu Byen med Vand. B.
er Sæde for en Biskop og har en
Handelsdomstol, et College, fl. Seminarier, en bot. Have
og en Sindssygeanstalt. — B. var allerede
kendt paa Romertiden og nævnes af Gregor af
Tours under Navnet Blesae. Den var
Hovedstaden for et Grevskab (Pagus Blesensis, senere
Blaisois). 1196 fik Byen sine første Privilegier.
Da den gl. Greveslægt uddøde 1218, kom det
1230 ved Giftermaal til Huset Châtillon, fra
hvilket det (1391) ved Køb gik over til Ludvig,
Hertug af Orléans, hvis Sønnesøn, Ludvig XII,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
