- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
450

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blokade. Ved B. forstaas i Folkeretten et af en krigsførende Magt udstedt Forbud mod Skibsfart - Blokade er et af Arbejderklassens Kampmidler over for Arbejdsgiverne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B., ell. om hvor nær ved den blokerede Kyst
de skal opholde sig. Selvfølgelig skal B. ikke
blot være effektiv paa det Tidspunkt, den
etableres, men ogsaa vedblive at være det, men
m. H. hertil gælder der dog den Lempelse,
at B. ikke anses for hævet, fordi B.-Styrken
p. Gr. a. daarligt Vejr en kort Tid har maattet
fjerne sig. Den anden Betingelse medfører, at
B. skal haandhæves paa samme Maade over
for alle Nationers Skibe, saaledes at det ikke
vilkaarligt tillades enkelte at slippe ind i ell.
ud af den blokerede Havn. En Undtagelse kan
dog gøres m. H. t. neutrale Krigsskibe og skal
gøres m. H. t. Handelsskibe, der befinder sig i
Nødstilstand. B.-Deklarationen, der kan udgaa
enten fra Regeringen selv ell. fra de vedk. mil.
Myndigheder, skal angive Dagen for B.’s Beg.,
dens territoriale Omraade samt den Frist, der
indrømmes neutrale Skibe til at forlade den
blokerede Havn. Medens Forsømmelse med at
angive de to førstnævnte Punkter medfører
hele Deklarationens Ugyldighed, har Undladelse
af at tilføje en Frist kun den Virkning, at de i
Havnen liggende neutrale Skibe har Ret til at
forlade denne uden nærmere Tidsbegrænsning.
B.-Deklarationen skal af den paagældende
Regering ad diplomatisk Vej notificeres de
neutrale Magter og endvidere af B.-Styrkens Chef
meddeles Myndighederne i den blokerede Havn,
hvilke skal lade Meddelelsen gaa videre til de
der ansatte fremmede Konsuler. Ny Deklaration
og Notifikation er nødvendig, hver Gang B.
udvides ell. efter at være ophørt atter etableres.
Ligeledes skal der ske Notifikation, naar B.
frivillig ophæves ell. Omraadet for den
begrænses. — Er B. lovlig etableret, kan
neutrale Skibe, som forsøger at bryde den,
opbringes og konfiskeres, og samme Skæbne rammer
i saa Fald Ladningen, medmindre det oplyses,
at Afladeren paa den Tid, Afskibningen fandt
Sted, hverken vidste ell. burde være vidende
om, at det var Hensigten at bryde B. For at
der skal foreligge B.-Brud, er det imidlertid en
Forudsætning, at Skibet har haft Kundskab om
B., men saadan Kundskab præsumeres efter
Omstændighederne, indtil Modbevis føres. Bl. a.
m. H. hertil gjorde der sig tidligere forsk.
Anskuelser gældende (saaledes var den fr. Praksis
de neutrale Skibe langt gunstigere end den
eng.-amer.), og paa dette Punkt har ogsaa fl. af de
under Krigen 1914—15 udstedte Erklæringer
afveget fra London-Deklarationen, idet de har
opstillet videregaaende Præsumtioner end denne.
Hvis et Skib nærmer sig B.-Linien uvidende om
B.’s Eksistens, og Viden herom heller ikke kan
præsumeres, kan det ikke opbringes, men
B.-Styrken kan afvise det og ved en Paategning paa
Skibsdagbogen paa bindende Maade give det
Meddelelse om B. Opbringelse p. Gr. a. B.-Brud
kan efter London-Deklarationen i Alm. kun
finde Sted inden for det Omraade, som
beherskes af B.-Styrken; kun, hvis Skibe hørende til
denne straks optager Forfølgelsen og
fortsætter den uden Afbrydelse, kan de ogsaa
opbringe B.-Bryderen andetsteds. Herved har
Deklarationen underkendt de eng.-amer. Teorier om,
at Virkningen af B.-Brud kan gøres gældende
i samme Øjeblik, et Skib sejler ud med
blokeret Havn som nærmeste Bestemmelsessted,
og lige indtil et fra blokeret Havn kommende
Skib har tilendebragt sin Rejse, og det ikke
blot ved Skibe, hørende til B.-Styrken, men ved
et hvilket som helst Krigsskib. Paa samme
Maade er det gaaet med den saakaldte Teori
om Rejsens Enhed, der ligeledes er blevet
udviklet af England og Amerika og gaar ud paa,
at det er nok til at begrunde Opbringelsen af
et Skib som B.-Bryder, at Skibet ell. endog blot
Varernes endelige Bestemmelse er en blokeret
Havn, selv om det i Øjeblikket er paa Vej til
en anden, f. Eks. en neutral Havn, som det
først skal anløbe. Ogsaa denne Teori er blevet
underkendt af London-Deklarationen, efter
hvilken det er en Forudsætning for B.-Brud,
at Skibets umiddelbare Bestemmelsessted er
blokeret, og den er ikke blevet genoptaget af
nogen af de ved Udbrudet af Krigen 1914—15
udstedte Erklæringer, hvorimod England senere
faktisk har praktiseret den ved sine som
Repressalier trufne Foranstaltninger.

I det foreg. er alene talt om B. som
Krigsforanstaltning, og det er ogsaa klart, at det i
Alm. vilde være folkeretsstridigt, om en Stat
i Fredstid vilde blokere en anden Stats Kyster.
Hvor Anvendelsen af folkeretlige Tvangsmidler
er berettiget, idet der foreligger et Retsbrud,
for hvilket den skyldige Stat ikke vil give
Oprejsning, maa man dog i St f. at begynde Krig
kunne nøjes med at etablere en B. En saadan
B., alm. kaldet Freds-B., er i 19. og 20. Aarh.
oftere blevet anvendt af Stormagterne over for
svagere Stater og er i og for sig som et
lempeligere Middel at foretrække for Krig. Man har
imidlertid spurgt, om den ogsaa i alle
Henseender afføder samme Virkninger som en Krigs-B.,
dels om den i Lighed med en saadan skal
respekteres ogsaa af neutrale Skibe, dels om det
her er tilladt at konfiskere B.-Bryderne, ell. om
de kun kan beslaglægges, saa længe B.
vedvarer. Navnlig det første Spørgsmaal er
meget omtvistet, men bør vistnok besvares
benægtende, idet en Stat ikke bør kunne vælte
Byrderne ved en Krig over paa de Neutrale, naar
den ikke selv vil underkaste sig de med
Krigen flg. Indskrænkninger i dens Handlefrihed,
f. Eks. i dens Adgang til at lade sine Krigsskibe
forsyne sig med Kul o. a. Fornødenheder i
andre Staters Havne. Paa dette Standpunkt
staar ogsaa de fleste Magter, bl. a. England;
kun den fr. Praksis gaar bestemt i modsat
Retning. (Litt.: G. og N. Cohn, »Moderne
Krigsret« 1915, Side 55 ff.; Stier-Somlo,
»Handbuch des Völkerrechts«, IV, 1. u. 2.
Abteilung. Besonderer Teil [Wehberg, »Das
Seekriegsrecht« 1915, Side 138 ff.], 3. Abteil. [v.
Ferneck
, »Die Reform des Seekriegsrechts«
1914, Side 57 ff.], hvor hele den nyeste Litt.
findes angivet; Staudacher, »Die
Friedensblockade« [1909]).
P. J. J.

Blokade er et af Arbejderklassens
Kampmidler over for Arbejdsgiverne og bestaar i at
hindre Tilgang af Arbejdskraft til saadanne
Arbejdsgivere, som ikke vil imødekomme
Arbejdernes Krav, men uden at der erklæres nogen
egl. Strejke. En Strejke indeholder saaledes
altid samtidig en B., men B. er endnu ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free