Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blokade er et af Arbejderklassens Kampmidler over for Arbejdsgiverne - Blokadebryder, et Skib, der søger at bryde igennem Blokadestyrken - Blokanlæg, se Bloksystem og Sporskiftesikring. - Blokapparat, se Bloksystem og Sporskiftesikring. - Blokbøger kaldes særlig Bøger fra Tiden før Bogtrykkerkunstens Opfindelse - blokere (fr.), afspærre; spærre en Havn ved Krigsskibe (se Blokade) - blokere. I Bogtrykkerkunsten: at sætte Typerne omvendt (*c: paa Hovedet) - blokere, i Jernbanevæsenet, se Bloksystem. - Blokforbandt, se Forbandt. - Blokforme, Klodsforme, kaldes de Forme, der benyttes ved Haandtrykning - Blokhus, i Befæstningskunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strejke. B. vil i Alm. kun blive benyttet over
for Arbejdsgivere, som paa det Tidspunkt, da
Angrebet foretages, enten slet ingen Arbejdere
beskæftiger, udelukkende arbejder med
uorganiseret Arbejdskraft ell. muligvis ogsaa
beskæftiger Arbejdere, der tilhører Organisationer,
som ikke samarbejder med de organiserede
Arbejdere i Alm. (her i Landet f. Eks. Kristeligt
dansk Fællesforbund). Over for saadanne
Arbejdsgivere vil en Strejke jo slet ikke kunne
sættes i Værk; mere end at hindre Tilgang fra
de blokerende Arbejderes Side kan ikke naas.
Foruden denne aabenlyse B. kan en B. ogsaa
forløbe mere skjult og kan da bruges ogsaa
over for Arbejdsgivere, som alt beskæftiger
organiserede Arbejdere; i Alm. vil der da i
Forbindelse hermed ske en skjult Affolkning af
Arbejdsstedet, saaledes at Arbejdsgiveren
efterhaanden berøves hele sin Arbejdsstyrke,
uden at kunne faa denne erstattet. I saa Fald
vilde Arbejdsgiveren naturligvis ogsaa kunne
rammes gennem en Strejke, men Arbejderne
ønsker maaske ikke at gribe til dette
kraftigere og hurtigere virkende Middel, fordi de
ikke føler sig stærke nok til at møde
Arbejdsgiveren i aaben Kamp. En saadan B. vil ogsaa
efterhaanden kunne bringes til at virke lige
saa stærkt som en Strejke, og over for den,
svært paaviselig som den er, vil det desuden
være ret vanskeligt at gribe til
Modforanstaltninger. En yderligere Ulempe for
Arbejdsgiveren er det, at en skjult B. let vil vare ved, selv
ud over det Tidspunkt, da de Forhold, som har
foranlediget den, er ændrede. En aabenlys B.
kan officielt indstilles, en skjult derimod ikke.
(Om Arbejdernes Kampmidler i øvrigt, se
Strejke).
K. R-H.
Blokadebryder, et Skib, der har virkeligt
ell. formodet Kendskab til, at en Havn ell.
Kyststrækning er blokeret, og som søger at
bryde igennem Blokadestyrken. Det formodede
Kendskab foreligger, naar Skibet har forladt
en neutral Havn efter Blokadens rettidige
Notifikation til den Magt, under hvilken
den paagældende Havn hører.
Ved Verdenskrigens Udbrud 1914 erklærede
dog den eng., fr. og russ. Regering, at
Blokadens Eksistens endvidere skulde formodes at
være kendt:
1) af alle Skibe, der er afsejlede fra ell. har
anløbet nogen fjendtlig Havn, naar der
efter Blokadens Notifikation til de stedlige
Myndigheder er hengaaet tilstrækkelig Tid til, at
den fjendtlige Regering kan have bekendtgjort
Blokaden.
2) af alle Skibe, der efter Bekendtgørelsen
af Blokadeerklæringen er afsejlet fra ell. har
anløbet en Havn i den blokerende Stat ell.
dennes Allierede.
Hvis B. bliver opsnappet af et af de
Krigsskibe, der har til Opgave at sikre Blokadens
Effektivitet, og inden for dettes Aktionsomraade,
bliver saavel Skib som Ladning konfiskerede,
medmindre det bevises, at Afladeren i det
Øjeblik, da Varen blev indskibet, hverken har
kendt ell. kunnet kende Hensigten at krænke
Blokaden.
H. E.
Blokanlæg, se Bloksystem og
Sporskiftesikring.
Blokapparat, se Bloksystem og
Sporskiftesikring.
Blokbøger kaldes særlig Bøger fra Tiden
før Bogtrykkerkunstens Opfindelse, der er
fremstillede ved xylografisk Tryk. Man udskar
Bogstaver og Billeder i Træklodsen og aftrykte det
hele, efter at have sat brun Farve paa Klodsen,
paa fugtet Papir ved Gnidning med en Børste
e. l.; Bogen dannedes, idet Bladene, der kun
var trykte paa den ene Side, sammenlimedes.
Det var mest Opbyggelsesbøger, som
Speculum humanæ salvationis, Ars moriendi, Biblia
pauperum o. desl. Endnu efter den egl.
Bogtrykkerkunsts Opfindelse brugte man at trykke
enkelte Bøger xylografisk, navnlig den lille lat.
Grammatik, der gaar under Navnet Donat.
(Litt.: S. L. Sotheby, Principia
typographica, The Block-Books or Xylographical
Delineations of Scripture History etc. [3 Bd,
London 1858]; Berjeau, Catalogue illustré des
livres xylographiques [London 1865];
Hochegger, »Ueber die Entstehung und
Bedeutung der Blockbücher« [Leipzig 1891]).
(E. G.). C. S. P.
blokere (fr.), afspærre; spærre en Havn ved
Krigsskibe (se Blokade), besætte Adgangene
til et ell. andet Sted med Tropper.
blokere. I Bogtrykkerkunsten: at sætte i
Stedet for et Bogstav ell. et helt Ord Typerne
omvendt (ɔ: paa Hovedet:
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
