Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bloksystem eller Liniebloksystem, hvorefter Togene holdes i passende indbyrdes Afstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Udviklingens Beg. var Jernbanedriftens
nærmeste Forbillede den eksisterende
Postvognskørsel med de hurtige og regelmæssige
Forbindelser. Men det viste sig hurtigt, at
Landevejenes fri Kørsel ikke kunde overføres
til Jernbanerne. At Jernbanetogene behøver
Signaler til Sikring af deres Løb, skal George
Stephenson have forstaaet allerede 1830 ved
Liverpool—Manchester Banens Aabning, da han
førte det tilskadekomne Parlamentsmedlem
Huskisson hjem paa Lokomotivet med den efter
Tidens Forhold rasende Hastighed af henved
60 km i Timen. Formodentlig paa Stephenson’s
Tilskyndelse blev der paa
Liverpool—Manchester Banen oprettet en Række Poster, hvorfra
der gaves Signaler til Togene. Fra først af
brugtes kun Haandsignaler, men fra 1834
anvendtes faststaaende Signalindretninger. Paa
samme Maade indrettede efterhaanden de
øvrige eng. Baner sig. Ordningen blev, at
Posterne viste »Stop« for et Tog, naar der endnu
ikke var forløbet 5 Min. efter den sidste
Togpassage, og »Forsigtig Kørsel«, naar der var
forløbet 5, men endnu ikke 10 Min. efter
Togpassagen, samt endelig »Kør«, saa snart de
10 Minutter var forløbne. Driftssystemet var
følgelig »Kørsel i Tidsafstand«. De første
Signaler blev indstillede paa Stedet, men tidligt
kom man dog ind paa at bruge Signaler med
Traadtræk og kunde da anbringe Posterne i
betydelig Afstand fra Signalet. Anvendelsen
af disse Afstandssignaler aabnede ny
Muligheder, idet de fra først af blev anbragte,
hvor man ikke fra Lokomotivet kunde overse
Banelinien i tilstrækkelig Længde, f. Eks. i
skarpere Kurver. Signalet blev da opstillet ved
det paagældende Liniestykkes Begyndelse, og
Posten fik en Plads, hvorfra den kunde overse,
om Strækningen var fri ell. ikke. Paa disse
Steder kom Togene saaledes til at køre i
Rumafstand, men Metoden var ikke egnet til
alm. Gennemførelse. Den videre Udvikling
fulgte med Fremkomsten af den elektriske
Telegraf, der satte Signalposterne i Stand til at
udveksle Meldinger om Toggangen. Naar et
Tog var passeret, kunde en Signalpost da holde
sit Signal paa Stop, indtil den fra Naboposten
modtog Underretning om, at Toget havde
passeret Mastesignalet der. Denne Ordning kom
lidt efter lidt i Anvendelse paa vanskeligere
Dele af Strækningerne, f. Eks. ved Tunneler,
større Kurver o. l., og en Overgang brugtes
saaledes »Kørsel i Tidsafstand« og »Kørsel i
Rumafstand« samtidigt paa forskellige Dele af
de samme Banestrækninger. At lede hele
Toggangen ved telegrafiske Meldinger fandt man
til en Beg. for farligt, idet der maatte regnes
med de mulige Fejltagelser i Telegraferingen.
Systemet fandt dog sine Forkæmpere, først og
fremmest W. F. Cooke, der allerede 1842
gjorde Rede for Principperne paa saa
fuldstændig en Maade, at han maa betragtes som B.’s
Fader. Kørslen i Rumafstand trængte da
ogsaa efterhaanden igennem paa de eng. Baner,
hvor den sluttelig 1889 blev paabudt ved Lov
Og det eng. Forbillede fulgtes paa det europ.
Fastland, i Frankrig og Italien dog kun delvis,
idet bl. a. den betingede Blokordning her
anvendes paa en stor Del af Strækningerne. Det
samme gælder om Amerika.
Det til Togmeldingerne i England benyttede
Telegrafapparat har lige fra den første Tid
haft saa simpel en Form, at det snarest maa
betragtes som et elektrisk Signalapparat. Den
alm. Benævnelse er da ogsaa
Blokapparat. Det bestaar i Hovedsagen af Visere,
Tableauer e. l., hvormed der kan gives to ell.
tre Tegn, nemlig »Linien fri«, »Linien besat« og
eventuelt »Linien lukket«, det sidste som
Udtryk for Tilstanden paa det frie, men ikke
frigivne Blokstykke. Desuden er Apparaterne
forsynede med elektriske Klokker, saaledes at
Posterne er i Stand til at udveksle
Ringemeldinger. Posterne — de saakaldte Blokposter
— har hver to Apparater, et for hver af de
to Togretninger, og hvert Apparat har to
Felter, et for det neden for og et for det oven for
Posten liggende Blokstykke. To Naboposter har
saaledes begge for hver Togretning et Felt for
den mellemliggende Strækning. De til samme
Togretning hørende Felter paa de to Poster
indstilles samtidigt og paa samme Post,
nemlig den, der sidst passeres af Toget. Naar et
Tog nærmer sig en Post, A, giver denne
Vækkerringning til den flg. Post, B, der besvarer
Signalet som Tegn paa, at den er rede.
Derpaa melder A — stadig ved Ringning —
Togets Ankomst. B. ringer tilbage, dersom
Linien virkelig er fri, og ved Drejning af et
Haandtag, Nedtrykning af en Knap e. l. stiller
den derpaa de to paagældende Felter paa
Posterne A og B paa »Linien fri«. I Kraft af
denne Tilladelse giver A herefter Kørsignal for
Toget, og naar Toget er passeret, melder den
dette til B. Ringesignalet gentages som
sædvanligt af B., og denne omstiller derpaa de to
Felter paa Posterne, saaledes at de viser
Linien besat. Naar endelig B. har faaet Toget
inden for sit Signal, giver den Ankomstmelding
til A og stiller derefter Felterne i
Grundstillingen »Linien lukket«. — Den beskrevne
Ordning egner sig mindre godt for enkeltsporede
Baner, hvor Strækningssporet bliver befaret
i begge Retninger. Paa saadanne Linier bruges
i England almindeligvis den særlige Driftsform,
der har faaet Navn af
Togstavssystemet (s. d.).
Ogsaa i Tyskland ansaa man det til en Beg.
for nødvendigt ved Jernbanedriften at anvende
særligt simple Telegrafapparater, men det
erkendtes snart, at Telegraferingen med Morse’s
Skriftapparater ikke frembyder større
Vanskeligheder, end at den med Lethed kan læres af
det underordnede Stationspersonale.
Morseapparaterne kom da hurtigt i Brug; med disse gives
Togmeldingerne som almindelige
Telegramdepecher i bestemte, vedtagne Former. En
saadan Ordning passer imidlertid kun godt, hvor
 |
| Bloksystem. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
