Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bloksystem eller Liniebloksystem, hvorefter Togene holdes i passende indbyrdes Afstand - Bloktrin er et Trappetrin af massivt Tømmer - Bloktræ kaldes runde, afkortede Træstammer, der kun er afkvassede - Blokvogn, meget stærkt bygget Vogn, bestemt til at transportere store Byrder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Togene kører i Stationsafstand. Men den
stigende Trafik gjorde det nødvendigt at anvende
Mellemposter paa Linien, saaledes at
Stationsintervallerne deltes i mindre Liniestykker, og
Togene derfor kunde følge tættere paa
hinanden. Og Spørgsmaalet blev da, hvorledes
man skulde tilrettelægge Tjenesten paa disse
Poster. Deres Betjening stiller naturligvis
færre Krav end Pasningen af Stationernes
sammensatte Drifts- og Ekspeditionsforretninger,
og derfor vil der ved denne kunne anvendes
en ringere uddannet Arbejdskraft. Man greb
da til den Udvej at mekanisere Betjeningen.
Da Togenes Gang skal ledes af de stadige
Apparatmeldinger, ligger det jo ogsaa nær at
gøre Signalernes Indstilling afhængig af
Apparaterne. Og hertil kræves kun et Blokapparat,
der spærrer det tilhørende Signal i
Stop-Stillingen, naar Sporet er besat. Saadanne Anlæg
er nu overordentlig udbredte paa de tyske
Linier, og ved B. forstaar man i Tyskland
almindeligvis den paa Anvendelsen af
signalspærrende Blokapparater grundede
Driftsordning. — De tyske Blokapparater kan i
Hovedsagen betegnes som elektro-magnetiske
Spærrer, forbundne med et Tableauapparat. Naar
et Tog har passeret en Post — der
almindeligvis benævnes Blokpost — sætter denne sit
Signal paa Stop og »blokerer« det straks i
Stopstillingen. Det vil sige, den betjener
Spærret ved at nedtrykke en til vedk. Signal
svarende Blokknap og dreje et Induktorsving
rundt. Ved Blokknappen trykkes en Blokstang
i mekanisk Indgriben med Signalhaandtaget og
fastholder dette i Stillingen — hvad der kun
kan ske, naar Signalet staar paa Stop. Og
Strømmen fra Induktoren omstiller et elektrisk
Spærre, der holder Blokstangen nede, naar
Trykknappen atter slippes. Signalet staar da
bundet og kan ikke sættes paa »Kør«. Naar
den flg. Post er passeret, blokerer denne sit
Signal, og Strømmen fra den paagældende
Induktor løber da tilbage i Linien og paavirker
Spærret paa den foreg. Derved stilles dette
tilbage i sin opr. Stilling, Blokstangen springer
tilbage, og Signalet er atter frit.
Signalspærringen flyttes saaledes fremefter fra Post til
Post bag ved det løbende Tog. Og dette er
stadig dækket i Ryggen af et Signal, der er
bundet i Stillingen »Stop«. Undlader en Post
at blokere sig, er Følgen blot, at den foreg.
Post ikke bliver løst, og Dækningen holder da
her. Det tyske Blokapparat er i sin moderne
Form en meget sammensat Indretning, idet
sindrige Sikringer er tilbyggede for at
frembringe en rigtig Betjening. Anlæggene er opr.
beregnede paa dobbeltsporede Linier, men
bliver nu ogsaa udført for enkeltsporede
Strækninger. Her skal ikke blot Togene i samme
Retning, men ogsaa Togene i modsat Retning
dækkes mod hinanden, og Blokanlæggene for de
to Togretninger er derfor gjort indbyrdes
afhængige.
I Frankrig er man ligesom i Tyskland, og
snarest tidligere end der, kommet ind paa at
anvende signalspærrende Blokapparater, men
den fr. Udførelse er vidt forsk. fra den tyske.
Det ejendommeligste for Frankrig er, at man
paa fl. Strækninger bruger den betingede
Blokordning, idet det, som foran anført, tillades
Tog under Iagttagelse af visse
Forsigtighedshensyn at køre ind paa besatte Blokstykker.
Dette er f. Eks. Tilfældet paa den fr. Nordbane.
Her findes der ved Posterne et Tælleapparat,
hvorved Signalpasseren kan kontrolere, hvor
mange paa hinanden flg. Tog der er kørte
ind paa det besatte Stykke.
Naar man imidlertid vil gøre
Signalindstillingen afhængig af Apparaterne, bliver det et
rimeligt Spørgsmaal, om ikke
Betjeningsmandskabet paa Mellemposterne fuldstændig kan
undværes, ell. m. a. O. om man ikke kan
indrette selvvirkende Blokanlæg. I Amerika, hvor
den menneskelige Arbejdskraft anses for
særlig kostbar, har man udformet fl. Anlæg af
denne Art. Ved de mere fuldkomne styres
Signalerne fra Sporet ved særlige
Skinnestrømløb. Skinnerne er isolerede, hvert
Strækningsstykke er en Helhed, elektrisk adskilt fra de
tilstødende. Naar et Tog kører ind paa et
Blokstykke, bliver der gennem dets Aksler
dannet en Forbindelse mellem Skinnerne, og denne
afbrydes atter, naar Toget forlader Blokstykket.
Derved omstyres Strømløbene, og dette
paavirker Signalerne. Toget dækkes stadig af
Stopsignal i Ryggen. Ordningen har dog en
Grundmangel. Staar et Signal paa »Stop«,
betyder det almindeligvis, at den foranliggende
Strækning er spærret. Men det kan ogsaa
betyde, at det paagældende Signal er i Uorden.
Paa Linier med selvvirkende Blokanlæg maa
der da gælde den Driftsregel, at et Stopsignal
kan passeres efter en given Tidsfrist. Paa
disse gælder saaledes altid den betingede
Blokordning. (Litt.: J. Falck,
»Jernbanernes Sikringsvæsen« [»Tekn. Tidsskr.« 1914, heri
videre Litt.-Henvisninger]).
J. F.
Bloktrin er et Trappetrin af massivt
Tømmer, i Lighed med et Granittrin; de anvendes
næsten aldrig mere, da man til moderne
Trapper foretrækker en vandret Trinplanke og et
lodret Stødbræt.
(E. S.). C. B-r.
Bloktræ kaldes runde, afkortede
Træstammer, der kun er afkvassede, ikke yderligere
tilhuggede. Det anvendes f. Eks. til Huggeblokke,
Amboltstokke, Vandtrug o. l. ell. opskæres med
Sav, særlig Bloksav (s. d.).
K. M.
Blokvogn, meget stærkt bygget Vogn,
bestemt til at transportere store Byrder, f. Eks.
Dampkedler, svære Kanoner, grov Ammunition.
B. benyttes fortrinsvis af Artilleriet og da i to
Hovedformer, Fæstnings-B., som er
bestemt til at bruges paa forholdsvis gode Veje og
kortere Afstande, hvorfor den har lave Hjul,
hvad der letter Paa- og Aflæsning, og
Belejrings-B., som for at komme frem paa
mindre gode Veje har høje Hjul
(Belejringslavetten).
H. H.
I Skoven bruges ofte B. til Flytning af
store Kævler (Blokke), som ikke maa saves i
Stykker paa Stedet. Undertiden bruger man
den sædvanlige Form med 4 lave Hjul, idet
Kævlen lægges oven paa Hjulakslerne; men
hyppigst har B. 2 til Gengæld høje Hjul, hvis
Aksel kan være bøjet opad; Kævlen hænger
da i Kæder under Hjulakslen; i sidste Tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
