- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
456

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Otto Emanuel, dansk Officer, (1830-1903) - Blom, Peter, norsk Gejstlig og Forf. (1828-1912) - Blomberg, Knut Hugo, sv. Jurist og Politiker, (1850-1909) - Blomberg, Sigrid, sv. Billedhuggerinde, (1863- ) - Blome, gl tysk Adelsslægt - 1) Otto B. (1770-1849), Officer, Attaché - 2) Adolf Friedrich B., (1798-1875) - 3) Otto B. (1796-1884), Ritmester, Gehejmeraad - 4) Gustav B., (1829-1906), Løjtnant, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

7 1/2 Aar Stillingen som Undertøjmester ved
Marinen og udfoldede her en betydelig
Virksomhed; han rejste gentagne Gange til
England for at anskaffe panserbrydende Riffelskyts
ell. for at prøveskyde det, og da han
omhyggelig bearbejdede de indvundne Resultater, blev
han paa Panserspørgsmaalets Omraade en
Autoritet. 1864 forfremmedes B. til Kaptajn, blev
1869 Kompagnichef ved 1. Artilleribataillon,
berejste 1875 det østlige Europa for at studere
Befæstningskunstens Fremskridt og deltog
derefter i Overvejelsen ang. Befæstningssagen i
Danmark. Ved Udnævnelsen til Oberstløjtnant
1880 blev han Chef for 2. Artilleribataillon,
1883 Stabschef ved Artilleriet, 1886 Chef for
dettes Konstruktions- og Forsøgsafdeling og ved
Forfremmelse til Oberst 1889 Chef for 1.
Artilleribataillon samt for Kbhvn’s Søbefæstning; 3
Aar senere stilledes han til Raadighed for 1.
Generalkommando og afskedigedes, efter en
kort Tid at have kommanderet det nyoprettede
Fæstningsartilleriregiment, 1895. B., som 1879
og 1882 valgtes til Landstingsmand for Kbhvn,
har skrevet en Mængde Afh. om Artilleriets
Teknik og Anvendelsen af Skydekunstens Teori
paa Praksis, saavel i »Tidsskr. for Krigsvæsen«,
hvilket han redigerede 1862—63, som i »Dansk
militært Tidsskr.«, hvis Redaktør han var
1865—68. Desuden vandt han 1862 det »Norske
militære Tidsskr.«’s Guldmedaille for en
Prisbesvarelse af Kaliberspørgsmaalet.
P. Nw.

Blom, Peter, norsk Gejstlig og Forf.
(1828—1912), cand. theol. 1854, Præst ved den
norsk-svenske Legation i Konstantinopel 1858—64,
rejste i Ægypten og Palæstina, blev 1864 Præst i
Valle Sogn, Setesdalen, hvor han omtr. den
hele Tid var Herredets Ordfører, 1880
forflyttet til Vårdal ved Gjøvik, hvor han 1903—10
tillige var Provst i Tolen. B. udgav bl. a. »Rejse
til Jerusalem og Omegn« (1870) og »Fra
Østerland« (1875), de værdifulde Bygdebeskrivelser
»Valle« (1895) og »Vardal« (1899), endelig en
Del Andagtsbøger og nogle Samlinger religiøse
Sange, til hvilke den flersidig begavede Mand
selv komponerede Musik. I yngre Aar havde
han endog faaet opført Orkesterværket »En
Drøm paa Højfjeldet«.
K. V. H.

Blomberg [↱blombærj], Knut Hugo, sv.
Jurist og Politiker, f. 9. Febr 1850, d. 27. Oktbr
1909, tog 1875 den filos. Doktorgrad med en
Afh. om »Det nuvarande svenska landstinget«.
Siden gik han over til jur. Studier, blev 1879
cand. jur., 1880 Docent i sv. Statsret og
Retshistorie, 1891 ekstraordinær Prof., 1894 ordinær
Prof. i Statsret og Folkeret. 1893 blev han
jur. Æresdoktor. I over 20 Aar havde B. Sæde
i Upsala Byraad, hvis Formand han til sidst
blev. Fra 1893 til sin Død tilhørte han
Rigsdagens Første Kammer, hvor han fra 1902 var
Formand i Forfatningsudvalget. B. var
Højremand og Protektionist. Af hans Værker maa
nævnes »Den nordiska förvaltningsrätten« (i
»Nord. retsencykl.« V, 1887—89), »Om svenskt
statsborgarskap« (1891—93),
»Gewerbegesetzgebung in Skandinavien im 19. Jahrhundert« (i
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften«,
Jena 1891), »Om de konstitutionella garantierna
for domstolarnes oafhängighet och
självständighet« (i »Tidsskr. for Retsvidenskab«, 1896) samt
»Svensk statsrätt« (I, 1904).
A. M. D.

Blomberg [↱blombærj], Sigrid, sv.
Billedhuggerinde, f. 17. Oktbr 1863 i Småland,
uddannet 1889—98 paa Sthlm’s Akademi, har bl.
a. skabt en Altergruppe for Oscarshamns Kirke,
Statuen »Forkyndelsen« (1899, i Marmor 1901,
Sthlm’s Nationalmus.), »Lille Sjöjungfrun«,
»Bønnen« (der vakte stor Opmærksomhed, da
den udstilledes 1912) m. m.
A. Hk.

Blome, gl tysk Adelsslægt, som omtr. 1400
indvandrede fra Hannover til Holsten og senere
indgiftedes i Ridderskabet.

1) Otto B. (1770—1849) var Officer indtil
1791 og fulgte 1797—1800 som Attaché sin
Farbroder til Petrograd; blev selv dansk
Sendemand her 1804—41 (med et Par korte
Afbrydelser); fik 1818 Titel af Generalløjtnant og
blev 1826 ophøjet til Lensgreve og Ridder af
Elefanten. 2) Adolf Friedrich B.,
Brodersøn af foreg., f. 15. Marts 1798 i Hannover, d.
10. Juli 1875, blev 1818 Ejer af Godset
»Blomesche Wildniss« og 1849 Friherre til
Heiligenstedten. Han var 1832—41 dansk Sendemand i
London og fik 1838 Storkorset af Dannebrog.
1848 tog B. Del i den forenede
slesvig-holstenske Stænderforsamling, men bekæmpede den
alm. Valgret og krævede Forfatningsværket
udsat, indtil Landsherren var genindsat, samt
vakte Forargelse ved at true med den russ.
Kejsers Indblanding. Han var derfor ogsaa
Aug. 1848 udset til at være Karl Moltke’s
Suppleant i den aftalte Fællesregering for
Hertugdømmerne og valgtes ikke til
Landsforsamlingen førend 1850, men afslog da Valget. Febr
1851 blev B. Formand for Civilstyrelsen i
Holsten indtil Apr. 1852 og udnævntes derefter til
Gehejmeraad. 1852—56 var han »Verbitter«
(Forstander) for Frøkenklostret i Itzehoe. Som
kongevalgt Medlem af de holstenske Stænder
1853 tilraadede han Enevældens Genoprettelse
i hele det danske Monarki og var 1855—63 som
Stænderdeputeret for Godsejerne en af Førerne
for den voksende Opposition. Som stiv
Aristokrat bekæmpede han enhver Reform, og hans
Uvillie mod det konstitutionelle System førte
ham til bestandig bitrere Angreb paa Danmark
og paa Helstaten, som han opr. havde hyldet.
1855 indbragte han Forslag om Rigsretsanklage
mod Minister von Scheele; 1859 krævede han
Fællesforfatningens Ophævelse og Afstemning
over Fællessagerne i de fire Landsforsamlinger
(Rigsdagen og Stænderne); 1863 foreslog han
baade Adresse til Kongen med Erklæring om
den Hall’ske Politiks Fordærvelighed og Klage
til Forbundsdagen. Ligeledes stemte han i
Rigsraadet 1856 for de Elleves Forslag. Siden 1864
holdt han sig aldeles borte fra det offentlige
Liv uden at slutte sig til Preussen som de
fleste af hans Standsfæller. 3) Otto B.
(1796—1884), den forriges ældre Broder, Herre til
Salzau, var 1820—24 Ritmester i Hestgarden og
arvede Grevskabet 1849 efter sin Farbroders
Død. 1852 blev han Gehejmeraad og fik 1862
Tilbud om at overtage Ministeriet for Holsten,
men afslog det. Siden 1842 byggede han ved
Selentersøen det prægtige Slot Blomenburg i
normannisk Stil. 4) Gustav B., ovenn.’s Søn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free