Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blommesæk. En saadan opstaar under Udviklingen af forsk. Dyr - Blommetræ, norsk Plommetræ (prunus doméstica L.), Krægeart - Blomquist, Anton Gabriel, finsk Forstmand (1836-1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Næringsblomme). I saadanne Tilfælde bliver en større
ell. mindre Del af selve Ægcellens Substans
langsomt fortæret under Udviklingen uden at
tage nogen aktiv Andel i Opbygningen af
Dyrets Legeme og uden, som den øvrige Del af
Ægcellen, den saakaldte Dannelsesblomme, at
deles i talrige, ganske smaa Celler. I mange
Tilfælde (f. Eks. hos de fleste Padder) er
Blommemængden dog ikke større, end at den
tidlig kan optages i det Indre af Fostrets
Legeme, i Tarmen, som p. Gr. deraf er relativt
meget vid i de tidligere Stadier (og saaledes
danner en »indre B.«). I andre Tilfælde er
Blommemassen derimod meget for stor til at
kunne optages i det lille Fosterlegeme; den
ligger da som en stor Masse uden for og i Reglen
tæt op til Fosteranlægget, men kan i øvrigt
ogsaa ved en lang tynd Stilk være forbundet med
dette, som den i tidligere Stadier gerne langt
overgaar i Omfang. Bl. Hvirveldyrene findes en
saadan ydre B. hos Hajerne og Rokkerne, hos
Ormepadderne, hos Benfiskene samt hos
Krybdyrene og Fuglene, endelig hos Næbdyrene. B.
er (f. Eks. hos Fuglene) i tidligere Stadier i
vid, aaben Forbindelse med Tarmkanalen;
senere snævres denne Forbindelse ind til en
tynd Gang, og til sidst, naar Blommemassen
næsten er opbrugt, optages hele B. i Fostrets
Legeme, efter at dette har naaet en anseligere
Størrelse. Allerede længe før dette finder Sted,
udvikles der i B.’s Væg en Mængde Blodkar,
som dels resorberer Blommen, dels tjener
Fostrets Aandedræt. I de tidligere Stadier af
Krybdyrenes, Fuglenes og Pattedyrenes Udvikling
er det B.’s Kar, ved hvis Hjælp Blodets Iltning
foregaar, og det første Kredsløb kaldes derfor
B.-Kredsløbet. Mærkeligt er det, at der hos
Pattedyrene, hvis Æg (undtagen hos Næbdyrene)
er smaa og fattige paa Næringsblomme, findes
en B. (Navleblæren); denne Kendsgerning er
kun forklarlig under den Forudsætning, at
Pattedyrene har udviklet sig af Former, hvis
Æg havde rigelig Næringsblomme og stor ydre
B. (Næringsblomme). I Saadanne Tilfælde bliver en større
ell. mindre Del af selve Ægcellens Substans
langsomt fortæret under Udviklingen uden at
tage nogen aktiv Andel i Opbygningen af
Dyrets Legeme og uden, som den øvrige Del af
Ægcellen, den saakaldte Dannelsesblomme, at
deles i talrige, ganske smaa Celler. I mange
Tilfælde (f. Eks. hos de fleste Padder) er |
Blommemængden dog ikke større, end at den
tidlig kan optages i det Indre af Fostrets
Legeme, i Tarmen, som p. Gr. deraf er relativt
meget vid i de tidligere Stadier (og saaledes
danner en »indre B.«). I andre Tilfælde er
Blommemassen derimod meget for stor til at
kunne optages i det lille Fosterlegeme; den
ligger da som en stor Masse uden for og i Reglen
tæt op til Fosteranlægget, men kan i øvrigt
ogsaa ved en lang tynd Stilk være forbundet med
dette, som den i tidligere Stadier gerne langt
overgaar i Omfang. Bl. Hvirveldyrene findes en
saadan ydre B. hos Hajerne og Rokkerne, hos
Ormepadderne, hos Benfiskene samt hos
Krybdyrene og Fuglene, endelig hos Næbdyrene. B.
er (f. Eks. hos Fuglene) i tidligere Stadier i
vid, aaben Forbindelse med Tarmkanalen;
senere snævres denne Forbindelse ind til en
tynd Gang, og til sidst, naar Blommemassen
næsten er opbrugt, optages hele B. i Fostrets
Legeme, efter at dette har naaet en anseligere
Størrelse. Allerede længe før dette finder Sted,
udvikles der i B.’s Væg en Mængde Blodkar,
som dels resorberer Blommen, dels tjener
Fostrets Aandedræt. I de tidligere Stadier, af
Krybdyrenes, Fuglenes og Pattedyrenes Udvikling
er det B.’s Kar, ved hvis Hjælp Blodets Iltning
foregaar, og det første Kredsløb kaldes derfor
B.-Kredsløbet. Mærkeligt er det, at der hos
Pattedyrene, hvis Æg (undtagen hos Næbdyrene)
er smaa og fattige paa Næringsblomme, findes
en B. (Navleblæren); denne Kendsgerning er
kun forklarlig under den Forudsætning, at
Pattedyrene har udviklet sig af Former, hvis
Æg havde rigelig Næringsblomme og stor ydre
B. — Bl. de hvirvelløse Dyr findes under
Udviklingen en B. navnlig hos Blæksprutten, hvor
den ikke (i Modsætning til Hvirveldyrene) er
en Udposning af Tarmkanalen.
(R. S. Bergh). R. H. S.
Blommetræ, norsk Plommetræ (prunus
doméstica L.), Krægeart, Træ ell. høj Busk
uden Grentorne; de unge Grene er glatte.
Bladene er elliptiske og savtakkede, paa
Undersiden dunhaarede, ligesom Blomsterstilkene. De
grønlig- ell. gullig-hvide Blomster sidder
parvis, og Frugterne (Blommer, norsk
Plommer) er aflange og nikkende. B. dyrkes alm.
i Danmark og vokser enkelte Steder forvildet.
I Norge dyrkes det temmelig alm., især langs
Kysten; det gaar indtil 16° 15′, hvor
Frugterne vel bliver modne ɔ: giver spiredygtige
Frø, men er mindre søde.
A. M.
B. har været dyrket fra Oldtiden, og man
kan for denne som for fl. andre fra de ældste
Tider dyrkede Planter ikke med Sikkerhed
angive den opr. Stamform; dog siges der, at den
vokser vild i Lilleasien, det sydlige Kaukasus
og det nordlige Persien. De nutildags dyrkede
talrige Varieteter henføres til forsk. Typer:
Reine Claude, Mirabel, Abrikosblomme,
Æggeblomme og Sveskeblomme. Som de for vort
Klima bedst egnede Varieteter nævnes: Gul
Abrikosblomme, middelstor, rund, besat
med hvidlige ell. karminfarvede Prikker,
Kødet slipper næsten ganske Stenen. Modningstid
første Halvdel af Septbr. Træet er tidligt,
regelmæssigt og rigeligt bærende. Kirke’s B.,
Frugten over Middelstørrelse, rundagtig aflang, blaa
med en azurblaa Dug. Kødet løsner
fuldstændig fra Stenen og er af fin Kvalitet. Modnes
sidste Halvdel af Septbr. Træet er tidligt,
regelmæssigt og rigeligt bærende. Reine
Claude, Frugten middelstor, rund, grøn.
Kødet løsner let fra Stenen og er af en krydret
Smag, modnes midt i Septbr. Træet er ikke
tidligt, men rigeligt og regelmæssigt bærende.
Victoria, Frugten er stor, oval, rød. Kødet
løsner fra Stenen og er af ret god Smag. Den
modnes midt i Septbr, Træet er meget
frugtbart. Leipziger og ital. Sveske.
Frugten er hos begge langagtig, ægformig og blaa,
den første er af lidt finere Smag og modnes i
Oktbr, den sidste lidt tidligere. B. formeres
ved Podning ell. Okulation paa Frøstammer af
de dyrkede, og helst paa nær beslægtede, f.
Eks. Reine Claude paa Reine Claude
Grundstammer; Leipziger Sveske paa
Sveskeblomme-grundstammer o. s. v. Prunus Myrobalana
egner sig til Grundstamme for de lave Former
og Slaaen til Dværgtræer. Rodskud er
tilbøjelige til atter at udsende Rodskud, og
Frøplanter foretrækkes derfor til Forædlingen. B. synes
særlig at ynde en kalkholdig Jordbund. Hvad
Beskæringen angaar, da staar man sig i Reglen
bedst ved at indskrænke denne til Udtynding
af de overflødige Grene. Frugtsporer ansætter
de som oftest i tilstrækkelig Mængde; men vil
man fremhjælpe Frugtbarheden, indstudser man
de kraftige Skud, som der ikke er
Anvendelse for til Ledegrene, over 5. ell. 6. Blad, og
naar der fremkommer Sideskud, studses disse
atter over 5. ell. 6. Blad. Ved
Vinterbeskæringen skæres Kvisten tilbage over 2.—3.
Bladknop. B. bliver i Reglen 40—50 Aar gl.; er de
podede paa Slaaen, bliver de kun halvt saa
gamle.
L. H.
Træet af Prunus domestica og Pr. insiticia
er meget tæt og sejgt, rødbrunt og ind mod
Kernen mere ell. mindre flammet af
mørkere og violetrøde Aarer. Det anvendes en Del
til Snedker- og Drejerarbejde, bl. a. til billige
Træblæseinstrumenter.
K. M.
Blomquist [↱blomkvist], Anton Gabriel,
finsk Forstmand (1836—1904), studerede først
Medicin, derefter Landmaaling og Skovbrug
og afsluttede sin forstlige Uddannelse med
en fleraarig Udenlandsrejse, under hvilken han
især studerede ved Forstakademiet i Tharand.
1859 blev B. ansat som Forstmester ved Evois
i Finland og indrettede straks en, foreløbig
privat, Undervisning i Skovbrug; væsentlig efter
hans Initiativ oprettede Staten 1862 en forstlig
Højskole i Evois, og B. blev Lærer i Skovbrug,
alm. Økonomi og Skovlovgivning; siden 1870
har B. været Direktør for Forstinstituttet, og
det er i disse Stillinger, at han har faaet
grundlæggende Bet. for det finske Skovbrug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
