Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomst - Blomst ell. Buket kalder man den særlige Aroma hos Vinen - Blomster, kunstige, fremstilles i alle tænkelige Kvaliteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hersker iblandt de Tokimbladede
(»Femtalsplanter«). Liljen har en ren tretallig, Skovsyren en
ren femtallig, Steffensurt en ren totallig B.
Visse (ell. vel de fleste) skruebladede B. har
et langt større, ofte et temmelig ubestemt Antal
Blade; de helt kransbladede har meget
faatallige Bladkredse, men ogsaa her er det dog
meget almindeligt, at Støvbladenes Antal er det
dobbelte af Bæger- ell. Kronbladenes, f. Eks.
hos Storkenæb (1 Støvdragere), Lyng
(8 Støvdragere), Dueurt (8 Støvdragere). Mange B. har
et meget stort Antal Støvdragere (er
»mangehannede«); enten kommer dette deraf, at der
er anlagt fl. Kredse af Støvblade, f. Eks. hos
Rosen, Æbletræet, Valmuen; ell. at hvert
enkelt Støvblad af en forholdsvis faatallig Kreds
er blevet dybt spaltet, f. Eks. hos Katost,
Perikon, Lind. Frugtbladenes Antal er i Reglen
det ringeste i B. Medens det er ualmindeligt at
træffe B. med kun eet Støvblad (f. Eks.
Vandspir, Peber, Jordbærspinat), er eet Frugtblad
ingenlunde saa sjældent. Berberissen har det i
en ellers tretallig B., de Ærteblomstrede og
Stenfrugtfamilien i en ellers femtallig. Hos de
fleste helkronede findes der kun to Frugtblade,
Skærmplanterne har det samme Antal,
Pileurtfamilien tre, Ranunkelfamilien som oftest
mange. I uregelmæssige B. mangler der meget ofte
eet ell. fl. Støvblade, og derved bliver B.’s
Symmetriplan ofte bestemt. Den Stilling, som
B.’s forsk. Bladorganer indtager til hverandre,
er, som Bladstillingsforhold i det hele taget,
meget konstante og i systematisk Henseende
af højeste Vigtighed. En skematisk Tegning af
disse Forhold kaldes B.’s Grundrids eller
Diagram og afgiver et overskueligt og
praktisk Orienteringsmiddel, omtr. svarende til en
Arkitekts Grundplan af et Hus ell. en Etage i
et saadant. Man kan skelne mellem det
empiriske og det teoretiske Diagram. Hint
gengiver Stillingsforholdene, omtr. som de
umiddelbart viser sig paa et horisontalt
Tværsnit gennem den fuldt anlagte, men endnu ikke
aabnede Blomsterknop; dette indeholder tillige
Antydning af saadanne Forhold, saasom
undertrykte Organers Plads, Sammenvoksninger,
Spaltninger o. a., der ikke direkte kan
iagttages i den færdige B., men hvis
Tilstedeværelse enten er konstateret ved
Udviklingshistorien ell. ad Sammenligningens Vej.
Blomsterbunden ell. den Aksedel, som
bærer de i det foranstaaende omtalte
Bladorganer, er som oftest meget kort. Dens
Stængelstykker er i Reglen uudviklede; hos
Kapersfamilien træffer vi dog ikke saa faa Arter, hvis
Blomsterbund imellem de enkelte Bladkredse
kan være meget betydelig forlænget.
Blomsterbundens Forhold betinger B.’s Sædighed.
Undersædig kaldes B., dersom Bunden er
uudviklet, knudeformet (Fig. 37). I en saadan
B. sidder Bægeret (ell. Blostret) nederst,
derpaa følger de øvrige Bladkredse. Frugtknuden
sidder her altsaa øverst. Eksempler herpaa er:
Ranunkelfamilien, Kronliljerne, Korsblomstrede,
Valmuerne, Læbeblomstrede, Oliefamilien o. m. a.
Omkringsædig kaldes den B., hvis Bund
er plade- ell. skaalformet udvidet (Fig. 38).
Frugtknuden sidder her i Midten, de andre
Bladkredse deromkring paa Randen af
Skaalen. Denne betegnes ofte som
Underbægeret og opfattedes af tidligere Botanikere som
dannet af de sammenvoksne Bægerblade. Efter
Afblomstringen kan Underbægeret udvikle sig
stærkt, blive farvet og biol. talt deltage i
Frugtdannelsen, f. Eks. hos Rosen, hvor det danner
»Hybenet«. Eksempler paa omkringsædige B. er
desuden de øvrige Medlemmer af Rosenfamilien,
hele Stenfrugtfamilien, de Ærteblomstrede m. fl.
Oversædige B. er saadanne, hvis udvidede
Bund vokser sammen med Frugtknuden eller
maa tænkes indvendig beklædt med
Frugtbladene (Fig. 39). Æblefamilien, Natlysfamilien,
de Kurvblomstrede, Sværdliljerne,
Gøgeurterne og Græskarfamilien er Eksempler herpaa.
Hos saadanne sidder Frugtknuden (beklædt af
den hule Blomsterbund) altsaa under B.’s
øvrige Dele.
Ved Dyrkning lykkes det ofte at forandre en
B.’s naturlige Udseende. Det er ikke alene
Farve og Duft, som herved kan undergaa
mangfoldige Ændringer, men ofte forandres
Talforholdene, og det i Reglen paa den Maade, at
Kønsbladene omdannes til Blosterblade, særlig
da til Kronblade. Saadanne B. kaldes fyldte,
og for saa vidt som Kronbladene særlig er
Sædet for Duft og Farve, ligger det dels i
Industriens (navnlig Essens- og æterisk
Oliefabrikations), dels i Havekunstens Interesse med
Flid at fremelske saadanne egl. misdannede
og i Reglen golde Former. De utallige
Varieteter og Racer, der findes af vor ædleste
Prydplante Rosen, er talende Eksempler i denne
Henseende. De egl. Aarsager til disse, saakaldte
forædlede Former er, som Misdannelsernes
indre Væsen i det hele taget, dog endnu ukendte
ell. i det mindste meget dunkle.
V. A. P.
Blomst ell. Buket kalder man den særlige
Aroma hos Vinen, der skyldes dennes Indhold
af forsk. Alkylsalte (se Vin).
Blomster, kunstige, fremstilles i alle
tænkelige Kvaliteter, lige fra de allersimpleste
til meget fine og kostbare. Fremstillingen af
k. B., der allerede var kendt fl. Hundrede Aar
før vor Tidsregning i Grækenland og Italien,
og som fra sidstnævnte Sted overførtes til
Frankrig omkr. 1500, har i den senere Tid naaet
en overordentlig Fuldkommenhed, til Dels p.
Gr. a. Indførelsen af en meget vidtdreven
Arbejdsdeling. Medens saaledes nogle Fabrikker
udelukkende fremstiller Roser ell. enkelte Slags
Roser, fabrikerer andre kun særlige Blade,
Stængler o. s. v. Ogsaa m. H. t. Arten af de
k. B. er der i Tidens Løb foregaaet en stor
Forandring, idet man tidligere væsentlig
fremstillede de saakaldte Fantasiblomster,
medens Bestræbelserne nu gaar i Retning af
at efterligne Naturen saa nøje som muligt. —
Raamaterialier for Fantasiblomster var en
Mængde Stoffer saasom Fuglefjer, Chenille,
Straa, tyndt udspaltede Fiskeben o. m. a. Nu
anvendes til Dels Papir, men navnlig forsk.
Tøjer, især Batist, Perkal, Musselin, Silkeflor,
Taft, Atlask og Fløjl. De enkelte Blade
udhugges, mange ad Gangen, med skarpe Jern
mod et Underlag af Bly; sjælden tages Saksen
til Hjælp. Ophøjede Aarer og Ribber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
