- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
464

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomster, kunstige, fremstilles i alle tænkelige Kvaliteter - Blomsteraks, d. s. s. Aks, - Blomsterbede anbringes i Græsplænerne nær ved Gangene - Blomsterbestøvning, se Bestøvning. - Blomsterbund, se Blomst. - Blomsterbuske er Fællesbetegnelse for alle haardføre Frilandsbuske med smukke Blomster - Blomsterdyr, se Koraller. - Blomsterdække er et ældre, mindre korrekt Udtryk for Bloster (se Blomst). - Blomsterfabrikation, se Blomster, kunstige. - Blomsterfluer (Syrphidæ), en Familie af Fluernes Orden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremstilles ved Presning, Gaufrering, mellem
Metalstempler, og Bladenes Krumning opnaas ved
Bearbejdning med varme, afrundede Jern.
Stilkene er som Regel af Jerntraad, omviklede
med Papir ell. Silketøj, ell. omgivne af en
ganske fin Kautsjukslange ell. bestaar alene af en
saadan. De anvendte Stoffer er som Regel
farvede i Forvejen; men ved finere k. B. males
de enkelte Blade altid for Haanden og faar
den sidste Fuldendelse, efter at Blomsten er
færdig samlet. Dette sidste Arbejde er af
afgørende Bet., navnlig ved de fine moderne k. B.,
og det udføres oftest af særlig dertil
uddannede Damer. Ogsaa hele Planter eftergøres nu
dels af Blik, der males, dels af de samme
Stoffer som k. B., der da trækkes over Forme af
tykkere og tyndere Jerntraad og stive
Skruefjedre.
K. M.

Blomsteraks, d. s. s. Aks.

Blomsterbede anbringes i Græsplænerne nær
ved Gangene, og de almindeligst anvendte
Former er Cirklen, Ellipsen, Rosetten og
Stjerneformen. Størrelsen skal staa i Forhold til
Havens Størrelse, dog ikke saaledes, at der i store
Haver udelukkende bør anvendes store Bede;
for Afvekslingens Skyld er det tværtimod
nødvendigt paa saadanne Steder at benytte saavel
store som smaa Bede. At lægge for mange
smaa Bede sammen er smagløst og maa i alle
Tilfælde undgaas. I Parkanlæg maa B. kun
forekomme, naar særlige Grunde ell. Pladsen
kan motivere Anbringelsen B. kan enten
beplantes meget tæt med kun faa Plantesorter og
i bestemt Tegning, naar Hovedformaalet er at
fremkalde en Massevirkning, ell. man kan
tilplante Bedet med mange forsk. Sorter, som da
gives større Afstand, og hvor Hensigten er, at
hver Plante skal komme til sin Ret; Bedet faar
da Navn af »blandet Gruppe«. Meget
langstrakte B. kaldes Rabatter; disse lægges langs
med Gangene og finder navnlig alm.
Anvendelse til Stauder; de laveste Sorter plantes da
nærmest Gangen.
L. H.

Blomsterbestøvning, se Bestøvning.

Blomsterbund, se Blomst.

Blomsterbuske er Fællesbetegnelse for alle
haardføre Frilandsbuske med smukke
Blomster, f. Eks. Syrener, Snebolle, Guldregn o. m.
fl. Det langt overvejende Flertal af disse
blomstrer i Juni, og man maa derfor ved
Tilplantningen af en Have være opmærksom paa ogsaa
at plante nogle af de Arter, hvis Blomstringstid
falder tidligere og senere. Da de kun blomstrer
kort Tid, bør man plante dem — ikke mange
sammen — men enkeltvis og paa iøjnefaldende
Pladser. Til en omhyggelig Pasning af B.
hører en oftere gentaget Tilbageskæring og
Udtynding. De Buske, der blomstrer tidlig om
Foraaret, og hvis Blomster fremkommer paa de
aarsgamle Kviste, som Kornelkirsebær,
Pebertræ, Mandel, Ribs o. s. v., beskæres umiddelbart
efter, at Blomstringen er endt. Om Vinteren
kan man beskære de Buske, hvis Blomster
skyder frem fra Spidsen af s. A.’s Skud, som
Gedeblad, Roser, Brombær, Spiræa o. fl.
L. H.

Blomsterdyr, se Koraller.

Blomsterdække er et ældre, mindre
korrekt Udtryk for Bloster (se Blomst).

Blomsterfabrikation, se Blomster,
kunstige.

Blomsterfluer (Syrphidæ), en Familie af
Fluernes Orden, udmærker sig ved et som
oftest temmelig plumpt, tit stærkt behaaret
Legeme, der hyppig er prydet med livlige,
navnlig gule og hvide Farver. Den vigtigste
systematiske Karakter: Imellem 3. og 4.
Længdeaare en overtallig Aare, der gennemskærer den
lille Tværaare; Øjnene temmelig store. —
Familien, af hvilke mange Former i lige høj Grad
udmærker sig ved Skønhed som ved
interessante biol. Forhold, indbefatter en stor Mængde
Arter; ikke mindre end c. 180 findes i
Danmark. Fælles for dem alle er det, at de som
udviklede Dyr søger til Blomsterne og
udmærker sig ved en høj, sikker og fortrinlig
Flugt; ofte ses de staaende fuldstændig stille
i Luften, hvilende paa de udspændte Vinger
(deraf det tyske Navn »Schwebefliegen«). De
vigtigste Slægter er: Syrphus, Fluer med en
temmelig smal, flad Bagkrop, prydet med gule
ell. hvide Tværbaand. Hunnen lægger Æggene
enkeltvis paa Bladene i Nærheden af
Bladluskolonierne, og den deraf fremkomne Larve
søger straks sin Næring i disse. Den er bred,
noget fladtrykt og af en grønlig Farve. Paa
Undersiden ses en Del smaa Vorter, egl.
Hoved findes ikke, men i Forenden iagttages to
Tænger med hvilke Larven kan hage sig fast,
og en mellem dem siddende tvespidset
Horntand, hvormed Bladlusene spiddes. Puppen
anbringes paa Bladene. — Volucella indbefatter
store, plumpe Fluer, stærkt haarede, der i
hele deres Bygning og Farvetegning meget
minder om Humlerne. Allerede Réamur vidste,
at disse Fluer lægger deres Æg i Humlereder,
og at de af dem fremkomne Larver i høj Grad
er ødelæggende for disse. — Slægten Eristalis
indbefatter store, plumpe Fluer, som navnlig i
Juli, Aug. er meget alm. paa Blomster.
Larverne er de bekendte »Rottehaler«, hvide
maddikeagtige Dyr med et tenformet, ofte over 2,5
cm langt Legeme, der bagtil ender i et
undertiden 4 cm langt hvidt Rør; de findes særdeles
hyppigt i Møddingevand, i Regnpytter, i hule
Træstubbe o. s. v. Paa Undersiden sidder 7 Par
svagt børsteklædte Hudvorter, egl. Hoved findes
ikke. Det lange, tynde Rør, som er Larvernes
Aanderør, bestaar af 2 i hinanden indskudte
Stykker, som kikkertformet kan skydes ud og ind.
Da Vandstanden de Steder, hvor Larven lever,
er yderst forsk., og den selv er lidet bevægelig,
kan den, naar Vandets stiger, blot ved at skyde
det indre Led ud af det større ydre, selv
liggende paa Bunden, holde Rørets Spids i Niveau
med Overfladen. Er Vandstanden særlig høj,

illustration placeholder
Erastalis (Dyndflue)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free