Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomsterstand kaldes en Samling af Blomster, som Hele lige over for Plantens vegetative Dele - Blomsterstøv, se Blomst og Støvkorn. - Blomsterur kaldes en Sammenstilling af Planter, hvis Blomster aabner og lukker sig paa forsk. Tid af Døgnet - Blomstrand, Christian Wilhelm, sv. Kemiker, (1826-1897) - Blomstrandin, Mineral af meget kompliceret Sammensætning - Blomstrandit, Mineral af meget kompliceret Sammensætning - Blomstring. B. er karakteriseret ved de kønslige Processers Iværksættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ender med nogen Blomst, frembringer et som
oftest ubestemt Antal Sideakser (Blomster), der
da anlægges og blomstrer i Retning nedenfra
opefter ell. udenfra indefter; Særformer heraf
er Klasen, Akset, Skærmen og
Kurven samt Kolben og til Dels Raklen; alle
disse Stande udmærker sig derved, at der i
dem kun findes Akser af to Ordener.
Kvastformet ell. midtpunktflyende, naar
Hovedaksen, som her ender med Blomst, kun
frembringer et som oftest meget begrænset
Antal Sideakser, der da blomstrer i
nedstigende Rækkefølge. Til denne den hyppigste
Art af Stande hører Gaffelkvasten,
Svikkelen, Skruekvasten, Viften
og Seglen.
Den sammensatte B. har, ligesom de
kvastformede, Akser af flere end to Ordener,
ofte af overmaade mange; den er altsaa
dannet af fl. enkelte Stande samlede til en større.
Vi har her at skelne mellem ensartet og
uensartet sammensatte; Skærme samlede
til Skærme, som hos Gulerod, Aks samlede til
Aks, som hos Hvede og Rug, er af førstnævnte
Slags, hvorimod Aks samlede til Klaser, som
hos Havre, Svikler samlede til Klaser
(Hestekastanjen), Kurve samlede i klaseformede
Kvaste (Røllike) er Eksempler paa Stande af
uensartet sammensat Natur.
V. A. P.
Blomsterstøv, se Blomst og Støvkorn.
Blomsterur kaldes en Sammenstilling af
Planter, hvis Blomster aabner og senere lukker
sig paa en bestemt, men hos de forsk. Arter
forsk. Tid af Døgnet; medens nogle Planters
Blomster kan springe ud omtr. paa en hvilken
som helst Tid paa Dagen, aabner og lukker
andre Arters Blomster sig paa en nogenlunde
bestemt Tid; ved en passende Sammenstilling
af saadanne Planter vil man derfor ved at
iagttage, hvilke, der har aabnede, og hvilke der
har lukkede Blomster, nogenlunde kunne
bestemme Tiden paa Dagen. Allerede Linné,
senere De Candolle og andre har
sammenstillet et B. B. har naturligvis nærmest
Interesse som en Kuriositet; derimod har det
Forhold, B. er bygget paa, nemlig Blomsternes
Udspringning paa en bestemt Tid af Døgnet, stor
biologisk Betydning for Planterne, f. Eks. for
disses Bestøvning ved bestemte Insekters Hjælp.
C. R.
Blomstrand [↱blom-], Christian Wilhelm,
sv. Kemiker, f. i Växiö 1826, d. i Lund 1897,
Docent i Kemi ved Lunds Univ. 1854, Prof. i Kemi
smst. 1862—95. B.’s eksperimentelle Arbejder,
der dels falder inden for Mineralkemien og de
sjældne Metallers (Tantalgruppens) Kemi og
dels (saaledes Undersøgelserne over
Kvælstoffets, Jodets og Svovlets Kemi) er fremkaldte ved
B.’s teoretiske Undersøgelser over
Grundstoffernes Valens, er udførte med stor Grundighed
og Dygtighed. B., der var ivrig Forkæmper for
Berzelius’ elektrotekniske Opfattelse, søgte
i sit 1869 udgivne Værk »Chemie der Jetztzeit«
at bringe Sammenhæng og Overensstemmelse
mellem denne og de nyere Teorier; igennem
en fortrinlig historisk-kritisk Udvikling af
Valensbegrebet og en samlet Fremstilling af de
enkelte Forskeres Bidrag til Dannelsen af dette,
har B. i høj Grad bragt Klarhed paa dette
Punkt.
R. K.
Blomstrandin, Mineral af meget kompliceret
Sammensætning, væsentlig indeholdende Nb2O5,
TiO2, UO2, ThO2 og (Y,Er)2O3 i brunligsorte,
rombiske Krystaller fra sydnorske
Pegmatitgange.
O. B. B.
Blomstrandit, Mineral af meget kompliceret
Sammensætning, væsentlig indeholdende Nb2O5,
Ta2O5, TiO2, UO, H2O i brunligsorte, regulære
Krystaller; fundet ved Nohl i Sverige og paa
Madagaskar.
O. B. B.
Blomstring. B. er karakteriseret ved de
kønslige Processers Iværksættelse (se
Bestøvning og Befrugtning). Meget ofte
kræves til B. en højere Temp. og stærkere
Belysning end den, der er tilstrækkelig til rent
vegetativ Udvikling. Hos ikke faa Urter forløber
B. omtr. jævnsides med den vegetative
Udvikling; men oftest er der tydelige Grænser
mellem en rent vegetativ Periode og B., f. Eks.
hos Kornsorterne ved Aksets »Skridning« og i
de mange andre Tilfælde, hvor en B.’s- og en
Frugtsætnings-Periode afslutter Individets ell.
de overjordiske Skuds Liv. Derved maa dog
erindres, at Blomsterne anlægges længe, førend de
viser sig tydeligt. Hos Træer er der en
dobbelt Periodicitet, først derved, at de kun efter
Opnaaelsen af en vis Alder blomstrer, og for
det andet derved, at B. sker til bestemte
Aarstider, forsk. for forsk. Arter. Overgangen fra
vegetative Perioder til B. er i første Linie
betinget af indre Aarsager; der kræves bl. a.
Ophobning af en vis Mængde organisk Stof, et
vist Forraad i Plantens Væv, for at Blomster
overhovedet skal anlægges. At mange Træer
ikke blomstrer rigeligt hvert Aar, og at man
taler om »fulde Oldenaar« i Modsætning til
magre Aar er et Udtryk for Bet. af Forraadet
i Planten. De ydre Forholds Indflydelse paa
Ernæringen gør sig her gældende: jo bedre
Betingelserne er for Dannelsen af organiske
Stoffer, desto bedre og rigeligere vil den flg. B. og
Frugtsætning blive. Derimod forsinkes B., naar
de gennem Roden optagne uorganiske Stoffer
— og da navnlig salpetersure Salte — tilføres
i forholdsvis rigeligere Mængde. Et Overmaal
af Næringssalte og Vand synes næsten at
tvinge Planten til vedblivende Assimilation, til
Fortsættelse af sin vegetative Periode. I nøje
Overensstemmelse med denne Opfattelse staar fl.
Erfaringer fra Frugttrædyrkningen. Naar
Træerne kun sparsomt vil blomstre, men derimod
danner kraftige bladbærende Skud, kan det
ofte hjælpe at beskadige Rødderne; p. Gr. a.
den derved nedsatte Rodvirksomhed tilføres
mindre Vand og Salte, Mængdeforholdet mellem
organiske og uorganiske Stoffer i Træet
forandres til Gunst for de første, og B. bliver
det flg. Aar rigeligere. Ogsaa anden Beskæring
(s. d.) kan virke paa lgn. Maade. En
forholdsvis stærk B. — der ganske vist ikke behøver
at medføre god Frugtsætning — kan ogsaa, og
tilmed meget tidlig, indtræde, naar Planten
svækkes, f. Eks. ved Snylteres Angreb ell. paa
anden Maade. I det hele taget vil ugunstige
Livsvilkaar til en vis Grad paaskynde ell.
forøge Tilbøjeligheden til kønslig Formering,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
