Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bluhme, Hans Emil, dansk Søofficer og Politiker, (1833- ) - Bluhme, Johannes Bartholomæus Christophersen, dansk Hofpræst (1681-1753) - Blum , Ernest, fr. dram. Forf., (1836-1907) - Blum, Hans, tysk Forfatter (1841-1910) - Blum, Robert, tysk Politiker, (1807-1848) - Blumauer, Aloyes, østerrigsk Digter (1755-98)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venstrereformpartiet. I en Række Aar har han været
Medlem af Dansk Fredsforenings Bestyrelse og
deltaget i fl. interparlamentariske Konferencer.
1908 blev han Medlem af Bestyrelsen for det
store nordiske Telegrafselskab.
E. E.
Bluhme, Johannes Bartholomæus
Christophersen, dansk Hofpræst
(1681—1753). B. fødtes i Tønder, hvor Faderen var
Rektor. Han studerede i Rostock og i Kbhvn,
paa sidste Sted tog han Attestats. Spener’s og
Francke’s Skr havde gjort et stærkt Indtryk
paa ham, medens han var i Kbhvn, og efter
en langvarig Sygdom i sit Hjem 1705 var
Pietismens Fromhed ogsaa blevet hans. 1707
blev han Præst i Bohren i Angel, 1728 i
Rendsborg; men da Kong Frederik IV havde hørt
ham prædike, blev han s. A. kaldet til Kbhvn
som tysk Hofpræst. Under Christian VI
spillede B. en overordentlig stor Rolle. Han var
Kongens fortrolige Raadgiver i alle kirkelige
Sager uden dog at have et Embede, der
svarede til hans Indflydelse; især ved
Præstekaldenes Besættelse havde han en afgørende
Stemme, og den faldt ud til Pietisternes Fordel.
Anderledes tænkende saa derfor i ham en
Fjende. B. virkede i mange Maader mildnende
paa Kongen, især holdt han sin Haand over
Separatisterne. Han fik Kateketer ansat ved
de kjøbenhavnske Kirker og hjalp til ved
Konfirmationens Indførelse 1736. 1733 var han
blevet kgl. Konfessionarius uden at ville bære
Titlen, 1737 blev han Medlem af
Generalkirkeinspektionskollegiet. Under Frederik V beholdt
B. sin Stilling, men tabte efterhaanden sin
Indflydelse.
L. M.
Blum [blym], Ernest, fr. dram. Forf., f.
15. Aug. 1836 i Paris, d. smst. 20. Septbr 1907.
B. debuterede 1854 med Une femme qui mord
og har siden med forsk. Medarbejdere
fabrikeret en stor Mængde Farcer, Tryllestykker
og rørende Folkekomedier; efter 1879 var
Raoul Toché (d. 1895) hans stadige
Kompagnon paa Teaterplakaten. Af hans Stykker
kan nævnes: Rocambole (1864), Cendrillon
(1865), Rose Michel (1875), hvis store Succes
Mme Fargueil kreerede, L’espion du roi (1876),
Belle Lurette (1880), Adam et Ève (1886), Le
parfum (1888) og Fin de siècle (1890); 1899
dramatiserede han med Decourcelle Robinson
Crusoé som Udstyrsstykke. Han har desuden
udg.: Les aventures d’un notaire (1902) og Le
jeu de l’amour et de la roulette (1905,
Pariserhistorie).
S. Ms.
Blum, Hans, tysk Forfatter (1841—1910),
nedenn.’s Søn, var 1869—1900 Sagfører i sin
Fødeby Leipzig og 1867—70 Medlem af den nordtyske
Rigsdag, hvor han hørte til det nationalliberale
Parti, og senere dette Partis virksomste
Arbejder i Sachsen. Han var 1871—78 Udgiver af
Tidsskriftet »Grenzboten« og udfoldede senere en
meget frugtbar og flersidig
Forfattervirksomhed (historiske Romaner, Fremstillinger af
mærkelige ell. spændende Retstilfælde m. m.).
Vigtigst er hans Skr vedrørende Tysklands
nyeste Historie: »Auf dem Wege zur deutschen
Einheit« (2 Bd, 1893), »Das deutsche Reich zur
Zeit Bismarck’s; politische Geschichte von 1871
bis 1890« (1893), »Fürst Bismarck und seine
Zeit« (7 Bd, 1894—98), »Die deutsche Revolution
1848—49« (1897) og »Persönliche Erinnerungen
an den Fürsten Bismarck« (1900) samt en
Levnedsskildring af hans Fader (1878).
E. E.
Blum, Robert, tysk Politiker, f. 10. Novbr.
1807 i Köln, d. 9. Novbr 1848 i Wien, blev 1830
Tjener ved Teatret i sin Fødeby og fulgte 1831
med Direktøren til Leipzig som Kasserer. Her
fik han Lejlighed til videre Uddannelse og
udfoldede en stor litterær Virksomhed; gav
Bidrag til belletristiske Blade og udgav med
Herlossohn og Marggraf et »Theaterlexikon« (7 Bd.
1839—42). Han kom tillige i Forbindelse med
den frisindede Opposition og vandt snart Ry
som en ivrig og dygtig Taler; stiftede 1840
Schillerforeningen og gav dens Aarsmøder et
politisk Præg; var ligeledes Medstifter af
Litteratforeningen og Medarbejder af en politisk
Aarbog »Vorwärts« (1843—47), samt af
»Sächsische Vaterlandsblätter«. Da den
tysk-katolske Bevægelse begyndte 1845, sluttede B. sig
hertil og blev Stifter og Forstander for
Menigheden i Leipzig. 1847 opgav han sin
Stilling ved Teatret og blev Forlagsboghandler;
udgav bl. a. et »Staatslexikon für das deutsche
Volk« og en Samling Levnedsskildringer af
frisindede Tyskere under Navnet
»Weihnachtsbaum«. Under det politiske Røre 1848 kom B.
til at spille en endnu større Rolle, idet han
blev Leder for det demokratiske Parti i
Sachsen, i Modsætning til det mere maadeholdne
liberale Parti under K. Biedermann. Han var
Medlem af Forparlamentet, valgtes endog til
dets Næstformand og senere til 50 Mands
Udvalget og blev af Leipzig valgt til den tyske
Nationalforsamling. Her var han en af Førerne
for yderste Venstre og viste sig som en
slagfærdig Taler. Oktbr sendtes han af sit Parti
med en Adresse til Wienerne, som havde gjort
Opstand, tog selv Del i Kampen og blev derfor
efter Byens Indtagelse skudt ifølge
Standretsdom. Budskabet herom vakte en Storm af
Uvillie i alle Tysklands demokratiske Kredse;
der indsamledes 40000 Thaler (108000 Kr) til
hans Enke og Børn, og i fl. Aar holdtes
Dødsfester til hans Minde. Hans Søn, Hans B.,
udgav hans Levned: »R. B., ein Charakterbild
für das deutsche Volk« (1878), og 1880
udkom hans »Ausgewählte Reden und Schriften«.
E. E.
Blumauer [↱blu.ma^uər], Aloyes, østerrigsk
Digter (1755—98), uddannede sig til Gejstlig,
traadte ind i Jesuitterordenen og blev senere
Hofcensor, en Virksomhed, som interesserede
ham, og hvor han lod sig lede af humane
Hensyn. Men efter Josef II’s Død, da reaktionære
Tendenser gjorde sig gældende, opgav B. 1793
atter denne Stilling og overtog den Gräser’ske
Boghandel, som han bestyrede til sin Død. Hans
mest bekendte Bog er »Abenteuer des frommen
Helden Aeneas« (2 Bd, 1784—88), der er en
Efterligning af Scarron’s Virgile travesti. Her
faar hans satiriske Talent Lejlighed til at
ramme de Fjender af sund Oplysning, som
omsider gjorde ham træt af Censorembedet. Han
har ogsaa udg. en Samling ret ubetydelige
Digte. Hans samlede Værker udkom i Leipzig
(4 Bd 1801—03).
C. B-s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
