Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bly (lat. Plumbum), i Kemien betegnet ved Pb - Bly, se E. Cochrane. - Blyacetat, Eddikesurt Blyilte, Blysukker - Blyaluminat, d. s. s. Blygummi. - Blyamalgam, se Kvægsølvlegeringer. - Blyant, nu sjældnere brugt Betegnelse for Grafit (s. d.). Se i øvrigt Blyantsfabrikation. - Blyantimonat, se Neapelgult. - Blyantitnonglans, se Zinckenit. - Blyantimonit, d. s. s. Jamesonit. - Blyantsfabrikation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smaagenstande, f. Eks. Dæksler over Smørehuller paa
Elektromotorer (10 % Antimon). Ogsaa ved
Fremstillingen af Poremetal (s. d.) er
Udgangsmaterialet Haardbly. Legeret med Tin danner
det Loddetin, der er væsentlig billigere og
smelter lettere end det rene Tin, en Legering med
63 % Tin — den saakaldte Snel — smelter
saaledes allerede ved 181° og bruges foruden til
Lodning ogsaa som Kandestøbermetal, idet den
kan støbes i Træforme; dog maa det erindres,
at til Genstande, der kommer i Berøring med
Spisevarer, bør, af Hensyn til Giftfaren,
Blyindholdet være saa lavt som muligt, helst under
10 %. Til Orgelpiber bruges en Legering med
4 % Tin. B. med en Tilsætning af Arsen (c.
0,2—0,3 %) bruges til Fremstilling af Hagl (s.
d.). Legeringer af B. med andre letsmeltelige
Metaller som Tin, Vismut og Kadmium kan
have meget lave Smeltepunkter, endog
betydeligt under 100 % (Lippowitz’ Metal, Wood’s
Metal, Rose’s Metal). En Tilsætning af B. til
Messing (indtil 7 %) bevirker, at Behandlingen
med skærende Værktøjer lettes ved, at
Spaanerne lettere brækkes. En Blybronze (84 %
Kobber, 8 % Tin, 8 % B.) finder nogen
Anvendelse som Lejemetal. Til visse Anvendelser
bruges et Blyfolie med 5,5 % Aluminium og 6,7 %
Jern.
Verdensproduktionen af B., der 1890 var c.
500000 t, var 1903 steget til 902900 og 1912 til
1189000 t. Den største Blyproducent er de
forenede Stater i Amerika, der 1912 fremstillede
368700 t; derefter kommer Spanien (186700),
Tyskland (165000), Meksiko (c. 120000),
Australien (107400), Belgien (57100), Frankrig (c.
33000), Storbritannien (29000). Værdien af
Verdensproduktionen 1912 beregnedes med den
daværende Gennemsnitspris til at være c. 382
Mill. Kr.
P. Gr. a. Blyglansens store Udbredelse og den
forholdsvise Lethed, hvormed B. kan udvindes
deraf, kan det formodes, at B. har været meget
tidlig kendt; Ægypterne, Inderne og Jøderne
vides at have benyttet det paa et meget tidligt
Tidspunkt, om end dog næppe i større
Udstrækning. P. Gr. a. dets Forekomst sammen med
Sølv fremstilledes det i Grækenland i
betydelige Mængder, særlig ved Laurion; Romerne
fik det navnlig fra Spanien, hvor de grundede
en betydelig Bjergværksdrift med dette
Formaal. Grækerne kaldte det μόλυβδος, men
forvekslede det hyppigt med Tin, κασσὶτερος;
først Plinius skelner sikkert mellem Plumbum
nigrum (B.) og Plumbum album ell. candidum
(Tin). I Oldtiden brugtes det navnlig til Blyrør
til Ledninger for Vand, til Skrivetavler, til
Indtrædelsesmærker til Forsamlinger, til
Faststøbning af Jerndele i Sten o. s. v. I Middelalderen
fik det en vigtig Anvendelse til Glasvinduer,
navnlig til Kirkevinduer; endvidere ved
Overgangen til den nyere Tid til Typer og til
Geværprojektiler.
Carl J.
Bly [↱b£a^i], se E. Cochrane.
Blyacetat, Eddikesurt Blyilte,
Blysukker, Pb(C2H3O2)2, 3H2O, fremstilles ved
Opløsning af den beregnede Mængde Blyoxyd i
Eddikesyre som farveløse monokliniske
Prismer. Saltet, der er giftigt, er ved alm. Temp.
opløseligt i 1,5 Dele Vand og ligeledes let
opløseligt i Alkohol; den vandige Opløsning reagerer
svagt sur og har en ubehagelig sød, metallisk
Smag. Ved Opvarmning til 100° afgiver B. sit
Krystalvand, det vandfri Salt smelter ved
noget over 200° og sønderdeles ved stærkere
Ophedning. Den vandige Opløsning danner ved
Behandling med l ell. 2 Molekyler Blyoxyd
anhydrobasiske Salte, der begge
krystalliser er med l Molekyl Krystalvand, er
opløselige i Vand og reagerer alkalisk; det første
af disse Salte krystalliserer med 1 Molekyl B.
til et halvandetbasisk Salt, der ogsaa
indeholder 1 Molekyl Vand, og hvis vandige
Opløsning benyttes i Lægekunsten som Blyeddike
(s. d. og Blyvand); af de basiske B.
udskiller Kulsyre Blykarbonat. B. benyttes i den
kem. Analyse som Reagens for Svovlbrinte,
Garvesyre o. fl. og anvendes i Teknikken til
Fremstilling af Blypræparater og som Bejdse
i Tøjtrykkerierne og Farverierne.
(O. C.). R. K.
Blyaluminat, d. s. s. Blygummi.
Blyamalgam, se Kvægsølvlegeringer.
Blyant, nu sjældnere brugt Betegnelse for
Grafit (s. d.). Se i øvrigt
Blyantsfabrikation.
Blyantimonat, se Neapelgult.
Blyantimonglans, se Zinckenit.
Blyantimonit, d. s. s. Jamesonit.
Blyantsfabrikation beror paa Grafittens
(s. d.) overordentlig stærke afsmittende Evne
og har udviklet sig til en betydelig Industri
siden Opdagelsen af det berømte Grafitleje
Barrowdale i Cumberland 1664. Opr. foregik B. paa
den Maade, at der i et udboret Træhylster blev
fastlimet en Stav af Grafit, udskaaret af en tynd
Plade, der blev fremstillet ved Gennemsavning
af en af de naturligt forekommende
Grafitblokke; efterhaanden som større Stykker blev
fundne mere sparsomt, gik man over til at anvende
Grafitpulver, der ved forsk. Bindemidler — Lim,
Gummi ell. lign. — blev kittet sammen til en
sammenhængende Masse. En gennemgribende
Bet. fik det, da Conté 1795 indførte at blande
det fint pulveriserede Grafit med Ler og hærde
Massen ved en Brænding. B. foregaar nu i
Reglen saaledes:
Grafitten og Leret bliver hver for sig
underkastede en foreløbig Pulveriseringsproces, derpaa
udrørte i Vand og slemmede omhyggeligt, saa at
alle grovere Partikler udsondres. De bliver
derpaa blandede sammen i det rette Forhold: c. 2
Dele Grafit paa 1 Del Ler — Forholdet varierer
dog noget efter den Haardhedsgrad af
Blyanten, der tilstræbes — og malede meget fint
under Tilsætning af Vand paa særligt konstruerede
Møller med to vandrette Maleflader af Granit.
Maleslammet afvandes, naar den rette
Finhedsgrad er naaet, i Filterpresser, hvorpaa den
dejgformede Masse gennemarbejdes stærkt ved
fl. Gange at passere mellem Valser, og bringes
saa ind i Pressen, hvoraf Blyantsstifterne, de
saakaldte Miner, presses ud. Den hertil
anvendte Presse, som i sit Princip minder om den
til Fremstilling af Nudler benyttede, bestaar af
en stærkt bygget Staalcylinder, hvori ved en
Skrue kan nedpresses et tætsluttende Stempel,
forneden er Cylinderen forsynet med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
