Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blyantsfabrikation - Blyantskrift, se Blindeundervisning. - Blyantstræ, se Cedertræ. - Blyanæmi, se Blyforgiftning. - Blyarsenglans, se Skleroklas. - Blyarsenit, d. s. s. Dufrenoysit. - Blyaske, se Bly. - Blybismutit, d. s. s. Cosalit. - Blyblik, se Blyplader. - Blyblomster er Blyilte, der er dannet ved Forbrænding af Bly ved meget høj Temp. - Blybromid, Brombly - Blücher, Gebhard Leberecht, Fyrste af Wahlstadt, preuss. Generalfeltmarskal, (1742-1819)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mundstykke af meget haardt Materiale (f. Eks.
Korund), hvis Aabning bestemmer Minens
Tværsnit. Den endeløse, bløde og bøjelige Streng,
som presses ud gennem Mundstykket, skæres
efterhaanden i passende Stykker, som lægges
udstrakte og parallelle Side om Side paa
særlige Bræder, og underkastes nu en
Tørringsproces; er den rette Tørringsgrad naaet, bliver
de forsigtigt lagte ind i en Muffel af Ler, hvortil
Luften ikke har Adgang, og opvarmede til omtr.
1000°. Jo haardere Stiften skal blive, des større
Indholdet af Ler og des højere Brændetemp.
Minerne er ved Glødningen blevne haarde og
kan nu indbringes i Træhylstret. Dette
fremstilles af det saakaldte Cedertræ, virginsk Ener
Juniperus virginiania), til billigere Sorter
anvendes dog ogsaa vestindisk Ceder, Poppel o.
s. v. Cedertræblokkene bliver paa
Specialmaskiner sønderdelte til smaa Bræder af en
Blyants Længde, en halv Blyants Tykkelse og 6
Blyanters Bredde; de maa tørres meget
forsigtigt i Tørrerum for ikke at krumme sig ell. blive
vindskæve. I de rigtige indbyrdes Afstande
nedfræses der nu hen langs Brædernes Overside
6 Fordybninger af Minens halve Dybde, og de
med Lim oversmurte Miner nedlægges med en
særlig Maskine i Noten og et ligeledes limbesmurt
Bræt lægges ovenpaa, hvorpaa de
sammenlimede Bræder tørres i Presser under et
stadig virkende Tryk. Naar de er helt tørre, tages
de ud af Pressen, høvles af paa Enderne,
gennemskæres efter Linier parallelt med Minerne,
saa at der fremkommer 6 Blyanter af hvert
Stykke; der høvles af og gives den rette Form,
runde, sekskantede, ovale o. s. v. Der paafølger
nu en vidtløftig Efterbearbejdning, Polering,
Lakering, Rensning af Endefladerne, Egalisering
af Længden, Paasætning af Firmastempel,
Bemalning, Nedpakning i Æsker o. s. v.
Ved Fremstilling af Farveminer erstattes
Grafitten med passende Jordfarver, der blandes
med reneste Kaolin, findeles i vaad Tilstand,
valses og presses som før beskrevet. Her
bortfalder Brændingen, i St f. gennemtrænges den
tørrede Mine med smeltet Voks.
Blækstifter er en Blanding af Kaolin med et ell. andet
Tjærefarvestof, f. Eks. Metylviolet, heller ikke
de kan selvfølgelig underkastes nogen Brænding.
B. er af ikke ringe økonomisk Bet.; den
sysselsætter dog ikke noget stort Antal Arbejdere,
da den hovedsageligt foregaar ved sindrige
arbejdsbesparende Specialmaskiner. Den er
særlig knyttet til Bayern, navnlig til Nürnberg; det
ledende Firma er A. W. Faber, grundlagt 1761
Betydelig B. finder ogsaa Sted i Frankrig,
Østerrig, England, Nordamerika. 1913 har
Tændstikfabrikken Akts. H. E. Gosch grundlagt den
første danske Blyantsfabrik, Fabrikken
»Viking«, i Kbhvn.
Carl J.
Blyantskrift, se
Blindeundervisning.
Blyantstræ, se Cedertræ.
Blyanæmi, se Blyforgiftning.
Blyarsenglans, se Skleroklas.
Blyarsenit, d. s. s. Dufrenoysit.
Blyaske, se Bly.
Blybismutit, d. s. s. Cosalit.
Blyblik, se Blyplader.
Blyblomster er Blyilte, der er dannet ved
Forbrænding af Bly ved meget høj Temp.
Blybromid, Brombly, PbBr2, faas ved
Fældning af en Opløsning af et Blysalt med
Brombrinte ell. Natriumbromid; det
krystalliserer i farveløse Naale, der er tungtopløselige
i Vand og ved Ophedning smelter til en rød
Vædske, der efter Afkøling stivner og bliver
hornagtig.
(O. C.). R. K.
Blücher [↱blyкər], Gebhard Leberecht,
Fyrste af Wahlstadt, preuss.
Generalfeltmarskal, f. 16. Decbr 1742 i Rostock, d. 12.
Septbr 1819 paa sit Gods Krieblowitz i
Schlesien. Som 14aarig traadte han som Junker
ind i det sv.
Husarregiment
Mörner. Under
Tilbagetoget
efter
Fægtningen ved
Suckow 1760
styrtede han med
Hesten og
toges til Fange
af preuss.
Husarer. Han fik
nu sin Afsked
af sv.
Tjeneste, indtraadte
i et preuss.
Regiment som
Kornet og
avancerede
her til
Premierløjtnant. Da han imidlertid følte sig tilsidesat,
tog han 1773 sin Afsked, giftede sig og levede
indtil 1787 paa sit Landgods i Pommern,
hvilket han styrede med mønsterværdig Dygtighed.
1787 ansattes han af Friedrich Wilhelm II som
Major i sit tidligere Regiment, blev efter det
korte Felttog i Holland Oberstløjtnant,
udnævntes 1791 til Oberst og udmærkede sig i den
flg. Krig med Frankrig fl. Gange som
Rytterfører; 1801 blev han Generalløjtnant og 1803
Guvernør i Münster. 1806 førte han Rytteriet
ved Auerstädt, men uden Held. Efter Slaget
samlede han de forsprængte Rester og førte
Fyrst Hohenlohe’s Arrièregarde under
Tilbagetoget. Afskaaret fra Elben af Bernadotte og
trængt af den fjendtlige Overmagt gik han mod
Lübeck, hvorfra han haabede at kunne komme
ved Hjælp af engelske Skibe. Han blev
imidlertid omringet af Franskmændene og maatte
overgive sig ved Ratkau p. Gr. a. Mangel paa
Ammunition og Proviant. Efter Tilsit-Freden
var B. Midtpunktet for alle Bestræbelser for
Fædrelandets Befrielse, og hans ubetingede Tro
paa den gode Sag i Forbindelse med hans
glødende Had til Napoleon skaffede ham Tillid
i mange Kredse. 1809 udnævntes han til
General i Rytteriet og kommanderende General i
Pommern, hvilken Post han dog maatte
forlade 1812, da hans hensynsløse Udtalelser vakte
Anstød hos Franskmændene, og B. trak sig
tilbage til Privatlivet. Ved Udbrudet af Krigen
1813 fik han imidlertid Kommandoen over den
i Schlesien dannede preuss. Hær, der forenedes
med den russ. under Wittgenstein’s
 |
| G. L. Blücher. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
