Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blyvand (Aqua saturnina) - Blyvismutglans, d. s. s. Alaskait. - Blyvitriol, d. s. s. Anglesit. - Blædel, Nicolaj Gottlieb, dansk Præst, (1816-1879) - Blæk, en til Skrivning benyttet, farvet Vædske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
8 Dele fortyndet Vinaand. Dette, det saakaldte
Goulard’ske B., er det i den danske
Farmakopé officinelle B.; men Opløsninger af
Blysukker i Vand i forsk. Forhold kaldes ogsaa
ofte B. Fremstilles B. med alm. Vand ell.
udsættes det for Luftens Paavirkning, bliver det
uklart og udskiller kulsurt Blyilte. B. anvendes
i Medicinen som smertestillende og kølende
Middel mod Kontusioner, Hævelser, til
Øjenvand, Badevand mod Forbrændinger og Saar
etc.
(A. B.). E. K.
Blyvismutglans, d. s. s. Alaskait.
Blyvitriol, d. s. s. Anglesit.
Blædel, Nicolaj Gottlieb, dansk Præst,
f. 26. Decbr 1816 i Stubbekjøbing, d. 15. Juli
1879. B. blev Student 1836, teol. Kandidat 1841.
Efter nogle Aars Lærervirksomhed blev han
1849 Præst ved Alm. Hospital og Abel Katrine’s
Stiftelse i Kjøbenhavn, 1853 Kapellan ved
Garnisonskirken og 1859 Sognepræst smst. B. var
en af sin Tids betydeligste Prædikanter i
Kbhvn. Uden at være nogen særlig
fremragende Begavelse forstod han ved sin alvorlige
Forkyndelse at samle en overordentlig stor
Menighed, og ved sin uforfærdede Optræden i
Koleraaaret 1853 vandt han alles Agtelse. Han
var Sjælen i mange praktiske kirkelige
Arbejder og brød Vej for »den indre Mission« i
Kbhvn. Han søgte at indtage en Mellemstilling
mellem de forsk. kirkelige Retninger, af hvilke
han dog mindst kunde forsone sig med den
grundtvigske, mod hvilken han udgav et Par
Stridsskrifter (1873). Han har udg. tre
Prædikensamlinger og »Udvidet
Konfirmationsundervisning ell. evangelisk-luthersk Kirkelære«
(1876, 2. Udg. 1884). (Litt.: W. Hjort, »N.
G. B.« [1881]).
L. M.
Blæk, en til Skrivning benyttet, farvet
Vædske. Det sorte B., væsentlig bestaaende af
Garvesyre og Jernvitriol, har været i Brug for
over 3000 Aar siden hos de asiatiske og ægypt.
Folkeslag, og dets Fremstilling er sikkert
opstaaet af den endnu tidligere anvendte
Skrivning med Jernvitriol paa garvede Huder, som
atter har sit Grundlag i den ældgamle
Sortfarvning af Læder med Jernsalte. Som
Fortykningsmiddel for B. anvendtes Risklister, Honning,
Lim og Gummi, og for at beskytte B. og
Skriften mod Insekter tilsattes Aloe e. l. I
Modsætning til sort Tusk, der kun er en Opslemning
af et fast, sort Farvestof, kaldtes B. hos
Grækerne enkayson, Afkog (nemlig af Galæbler),
hos Romerne encaustum, hvoraf de nuv. Navne
for B. (inchiostro, encre, ink) er opstaaede.
Ogsaa mange andre Farvevædsker benyttedes
som B., saaledes inddampet Vinmost,
Morbærsaft o. a., men særlig hyppig var Anvendelsen
af opslemmede Farvestoffer, Mønje, Cinnober
o. l., ligesom man til Garvesyreblækket
undertiden satte fin Lampesod, hvorved Skriften fik
en overordentlig Holdbarhed. Selve
Forbindelsen af Garvesyre og Jernvitriol ell. andre
Ferrosalte er farveløs, og den sorte Farve
fremkommer først, naar Forbindelsen ved at
udsættes for Luftens Paavirkning iltes til
Ferroferritannat, der er sort. Dette Stof er uopløseligt i
Vand, og dersom Garvesyre-B. derfor faar Lov
til at staa hen i længere Tid i Berøring med
Luften, vil Følgen blive, at det bliver
ubrugeligt, idet det kommer til at bestaa af en
farveløs Vædske med et sort Bundfald, med hvilket
man ikke kan skrive. Iltningen skal netop først
finde Sted, efter at B. er kommet paa Papiret
og trængt noget ned i dette, idet den udskilte
sorte Forbindelse i saa Tilfælde sidder fast
og ikke, ell. kun til Dels, kan vaskes bort. Skønt
en svag Iltning ved Tilberedningen og ved
Henstand naturligvis ikke kan undgaas, og
Garvesyreblæk ell., som det sædvanlig kaldes,
Jerngallusblæk derfor altid vil have i det mindste
en grønsort Farve, sætter man dog altid et ell.
andet opløst Farvestof til, for at Skriften straks
kan fremtræde med en mørk Farve.
B., fremstillet af et Afkog af Galæbler, der
indeholder baade Garvesyre og Gallussyre, og
Jernvitriol, med et Fortykningsmiddel, især
Gummi, er det, der saa at sige udelukkende har
været benyttet fra de ældste Tider til Midten af
19. Aarh. Galæblerne har man med mere ell.
mindre Held forsøgt at erstatte med andre
garvesyreholdige Stoffer, idet kun enkelte af
disse gav tilstrækkelig lysægte B. Et
udmærket lysægte B. faas af Blaatræekstrakt
og Jernvitriol, f. Eks. 1/2 Del Blaatræekstrakt, 2
Dele Jernvitriol (for sort B.) ell. 1/2 Del
Jernalun ell. 1 Del Alun (for violet B.) og 2 Dele
Gummi, hvilket koges 2 Timer med 50 Dele
Vand, hvorefter man tilsætter lidt Kreosot ell.
Karbolsyre for at forhindre Skimmeldannelse.
Blaatræekstrakt og Kaliumbikromat giver ogsaa
et smukt sort B., men dette er kun lidet
lysægte. Omkr. 1850 fremkom en ny Slags B., der
vakte stor Opsigt, nemlig det saakaldte
Alizarinblæk, der fik dette Navn, fordi det
indeholdt en ubetydelig Mængde af
Krapfarvestoffet Alizarin. I Modsætning til alt tidligere
anvendt B. var dette ganske klart, meget
letflydende og afsatte ingen grove ujævne Skorper
paa Pennen ved Indtørring. Det fremstilledes
ved til en Opløsning af Indigo i rygende
Svovlsyre at sætte Jern, hvorved dannes Jernvitriol,
mætte det meste af Overskuddet af Syre ved
Tilsætning af Kalciumkarbonat og efter
Filtrering fra den udskilte Gips tilsætte
Galæbleudtræk. Forbindelsen af Jern og Garvesyre
holder sig opløst i Syren og udskiller sig først,
naar Syren, efter at B. er trængt ind i Papiret,
mættes af de i dette værende Baser. Navnet
forsvandt snart, men meget B. fremstilles
stadig efter lgn. Principper, idet dog Indigo og
Svovlsyre ofte erstattes af andre Farvestoffer
og Syrer. Opskrifter paa Fremstillingen af
Jerngallusblæk gives i Tusindvis; de tyske
Kemikere Neumann og Schluttig anfører flg.
Sammensætning for en Slags B., der ved
Undersøgelsen har vist sig som det bedste, og som
de kalder »Typus for Jerngallusblæk«: 23,4 gr
Tannin, 7,7 gr Gallussyre, 30 gr Jernvitriol
(hvori 6 gr Jern), 10 gr Gummi, Saltsyre, hvori
findes 2,5 gr Klorbrinte og 1 gr Karbolsyre
samt saa meget destilleret Vand, at det hele
udgør 1 l. I Praksis anvendes imidlertid aldrig
ren Tannin ell. Gallussyre, men, som nævnt,
Afkog af Garvematerialer, hvori disse Stoffer
findes i uren Tilstand og forsk. Mængde. En
stor Mængde af det nutildags anvendte B.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
