Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blærebetændelse (Cystitis, af Cyste, en Blære) er den allerhyppigste af alle Blæresygdomme - Blærebrok, se Cystocele. - Blærebusk, se Colutea. - Blærebæger, se Physalis. - Blærebælg, se Colutea. - Blærefistel (Fistula vesicalis), en Fistel ell. abnorm Aabning paa Urinblæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hallé i Frankrig, Schnitzler i Tyskland,
Rovsing, Krogius, Melchior i
Danmark og Finland at paavise en Del
Bakterieformer, der er mere ell. mindre udtalte
Betændelsesvækkere i Blæren. Dermed være dog ikke
sagt, at Spørgsmaalet er løst fuldt ud. Ganske
vist kender man snarere for mange end for
faa B.-Bakterier; men det er sikkert, at med
Indbringelsen af Bakterierne er ikke alt gjort;
man ved tværtimod ganske nøje, at man kan
indføre store Portioner af disse Bakterier i
Blæren, uden at B. opstaar. Det er altsaa
sikkert, at der maa et andet Moment til, for at
B. kan opstaa; saaledes ved man af Forsøg paa
Dyr, at B. kan fremkomme, naar man ved
Siden af at inficere Blæren med disse Bakterier
saarer Blærevæggen ell. irriterer den paa anden
Maade ell. f. Eks. hindrer Urinens fri Afløb,
m. a. O., Bakterierne maa, for at fremkalde
B., have Assistance af disse ledsagende
Aarsager, hvis Bet. er den at give Smitstoffet
Lejlighed til Udvikling. Hos Mennesket kan man
nu paavise, at Forholdene er af lgn. Natur
som ved Dyreforsøgene. Der opstaar praktisk
set ikke B., uden at Smitstoffet kommer ind
i Blæren, oftest maaske indført ved
Instrumenter, men ogsaa i fl. Tilfælde indvandret fra
Urinrøret ell. tilført fra Nyrerne ell. maaske
fra Blodet. Men som Regel opstaar der heller
ikke B., blot fordi Smitstoffet indføres; kun
naar det finder Betingelse for videre
Udvikling, bliver Blæren syg, og disse Betingelser
er lgn. som de, der kendes fra Forsøgene, idet
Sten ell. fremmede Legemer fremkalder
Læsioner af Blærevæggen, Urinrørsforsnævringer
ell. slappede Blærer medfører Ophobning af
Urinen og dermed Udvikling af Smitstoffet;
dette giver dels ved at dekomponere Urinen,
dels ved at indvirke direkte paa Blærevæggen
de sygelige Forandringer, som vi finder ved B.
De vigtigste af de Bakterieformer, der udgør
Smitstoffet for B., er de alm. ved
Suppurationerne kendte Bakterier
(Rovsing o. fl.), dels en under Navnet Bacterium
coli commune kendt Art (Albaran,
Krogius, Melchior), dels endelig
Tuberkelbacillen. Efter den i det enkelte
Tilfælde virksomme Bakterieform og efter
Lejlighedsaarsagen faar vi forskellige indbyrdes
afvigende Former af B., idet denne viser sig
forsk. hos Mennesker med Sten, hos Folk med
Urinrørsforsnævring, hos Barselkoner, hos
Tuberkuløse o. s. v. Alle disse Enkeltheder hører
det ikke herhen at beskrive. I visse
Hovedtræk ligner dog B. hinanden, de Træk nemlig,
som B. har fælles med andre Betændelser. Men
p. Gr. a. Blærens skjulte Leje lader Svulst
og Rødme sig kun observere ved særlige
Undersøgelser (Cystoskopi, se
Belysningsapparater). Derimod karakteriseres B.
ved Smerterne og Vanskelighederne ved
Urinladningen (Dysuri), der kan blive
smertefuld, hyppig, ringe i Henseende til Mængde.
Efter kort Tid bliver gerne Urinen plumret af
tilblandet Materie (Cystitis purulenta).
Urinen kan holde sig sur, ell. den kan
dekomponeres og blive alkalisk. B. er enten akut ell.
kronisk, denne ofte udviklet af den akutte. Den
akutte B. forløber ofte i faa Dage; ved den
kroniske er det umuligt at sige noget om Tiden,
ofte er den uhelbredelig, ell. den kan vel
holdes nede ved Behandling, men ved mindste
Anledning kommer den igen med ny Styrke.
Saaledes finder det ofte Sted hos ældre
Personer med Vanskelighed for at tømme Blæren,
saa der altid beholdes Rester tilbage.
Man taler om forskellige Former af B. efter
Urinens Udseende og hele Tilfældets Sværhed,
saaledes katarralsk B., Blærekatarr
(Cystitis katarrhalis), B. med Blødning
(Cystitis haemorrhagica), purulent B.
(Cystitis purulenta) o. fl. Da man ved, at det er
yderst vigtigt at sørge for om muligt at undgaa
Indbringelsen af Smitstoffet, idet man aldrig
er sikker paa at kunne helbrede en B., naar
den først er opstaaet, anvender Lægerne nu,
da man kender Bet. af urene Instrumenters
Indbringelse i Blæren, den største Omhu for
kun at anvende Instrumenter i ren ɔ:
desinficeret Tilstand, hvilket har Bet. i alle Tilfælde,
hvor det af en ell. anden Grund er nødvendigt
at tømme Urinen ud ved Hjælp af Kateter
(s. d.), ell. hvor man skal operere for Sten ell.
Svulst i Blæren. Naar først B. er opstaaet,
maa man bekæmpe den dels ved Udtømmelse
af Urinen, dels ved Indsprøjtning af
desinficerende Stoffer i Blæren, Udskylninger af den
ell. Indgivelsen af Medikamenter, som
erfaringsmæssig udskilles gennem Nyrerne og paa
den Maade kommer til at gennemstrømme
Blæren og paavirke dels dennes Vægge, dels
Smitstoffet ved at hemme Bakterievæksten, dels
endelig paavirke Urinens kem. Sammensætning,
hvis den er forandret gennem Gæringen. En
særlig ondartet Form antager B. undertiden ved
at give Anledning til Saar og Koldbrand i
Blærevæggen. Saadanne Tilfælde er meget
vanskelige at faa helbredede. Den Form af B., der
skyldes Tuberkelbacillen,
Blæretuberkulosen, er ofte ganske uhelbredelig. B. kan
forplante sig til Nyrerne og til Omgivelserne
af Blæren.
E. A. T.
Blærebrok, se Cystocele.
Blærebusk, se Colutea.
Blærebæger, se Physalis.
Blærebælg, se Colutea.
Blærefistel (Fistula vesicalis), en Fistel ell.
abnorm Aabning paa Urinblæren, hvorved
denne kommer i Forbindelse enten med
Legemets Overflade (ydre B.) ell. med et indre
Organ (indre B.), f. Eks. Tarm, Livmoder,
Moderskede, og efter det Sted, hvor Fistlen
udmunder, faar den sin nærmere Betegnelse:
Navle-B., Bugvægs-B., Endetarms-B., Skede-B.
o. s. v. (ell. hyppigst disse Benævnelser
ombyttede: Blære-Skedefistel o. s. fr.). De kan
have forsk. Oprindelse. En B. kan
saaledes endog være medfødt, idet Blærens
Forlængelse opad (Urachus, s. d.) ud over
Fosterlivets tidligere Tid holder sig aaben ud i
Navlesnoren, saa at der ved dennes Afstødning
dannes en B. (Urachusfistel ell. Navle-B.). B. kan
fremdeles opstaa efter skaarne ell. stukne Saar;
undertiden anlægger Lægen en B. — hyppigst
lige over Isbenet — f. Eks. ved betydelig Svulst
af Prostata, Forsnævring i Urinrøret ell. andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
