- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
498

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blærekræft - Blærelammelse optræder i en Del Sygdomme af Nervesystemet - Blæreorme, se Bændelorme. - Blæreplaster, d. s. s. Spanskflueplaster. - Blærerobbe (Cystophora), se Sæler. - Blærerod (Utricularia L.), Slægt af Blærerodfamilien - Blærerodfamilien (Utriculariaceæ, Lentibulariaceæ), tokimbladede og helkronede Planter af Ordenen Personatæ - Blærerust, se Peridermium. - Blæreskedefistel (Fistula vesico-vaginalis), se Blærefistel. - Blæreslim, slimet Afsondring fra Blæren, naar denne er betændt. - Blæresmelde, se Silene. - Blæresmerte, se Gystodyni. - Blæresnegle (Bulla, Philine o.a.) er opistho-branche Havsnegle - Blæresnit, se Stenoperationer. - Blærestaal, se Cementstaal.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er uudførlig, er der ingen anden Behandling
mulig end en rent lindrende.
E. A. T.

Blærelammelse optræder i en Del
Sygdomme af Nervesystemet, saaledes ved
Rygmarvslidelser, ved Apopleksi, ved alm.
Alderdomssvækkelse. Ved B. bliver det den Syge
umuligt at tømme Blæren paa normal Maade
ɔ: ved dens egen Muskulaturs
Sammentrækning. Ved B. er Patienten ikke Herre over
Vandladningen, saa at denne enten indfinder
sig uden hans Vidende og Villie, ell. den
indfinder sig kun ved, at Patienten presser Vandet
ud ved at presse paa med Bugmusklerne;
endelig kan det blive nødvendigt at tømme Blæren
ved Instrumenter (Kateter). Sygdommen fører
i sidste Tilfælde ofte til Blærebetændelse, idet
der med Instrumenterne let indføres
Smitstoffer, som formerer sig i Blæreindholdet og
bringer dette og Blærevæggen i syg Tilstand (se
Blærebetændelse).
E. A. T.

Blæreorme, se Bændelorme.

Blæreplaster, d. s. s.
Spanskflueplaster.

Blærerobbe (Cystophora), se Sæler.

Blærerod (Utricularia L.), Slægt af
Blærerodfamilien, der omfatter baade Vand- og
Landformer af et efter Voksestedet ret
uensartet Præg; alle er dog rodløse. Over 200
Arter, de fleste i Troperne, en Del i den
tempererede Zone. De sidste lever alle i Vand, om
Sommeren svømmende i dets Overflade og
tilbringende Vinteren paa Bunden; deres Plade er
gentaget-tvedelte ell. kamdelte med linie- ell.
haarformede Flige; nogle af disse er omdannede
til Blærer (se Fig. 1). Paa Blærens ene Side
findes en Aabning, som lukkes af en Klap, der
kun kan bevæges indad; Insekter, som
tilfældig ell. maaske lokkede af Blærens Ydre
kommer ind deri, fængsles altsaa og dør; deres
Forraadnelsesprodukter skal kunne optages af
Planten ved Hjælp af de 4-armede Papiller, der
findes paa
Blærens
Indervæg (se for
øvrigt
Insektædende
Planter
). Fra
Plantens
undersøiske Dele
sendes et langt,
blomsterbærende
Skud
lodret opad;
Bægeret er
tvedelt,
Kronen
maskeformet og gerne
gul; Arlapperne lukker sig ved Berøring,
Bestøvningen foregaar ved Insekter. I Danmark
findes 5 Arter, i Norge 4, i deres Ydre ikke
meget forsk. fra hverandre. De vokser paa
stillestaaende Vand, i Tørvegrave, Grøfter o. l
St.; hyppigst træffes i Danmark Alm. B. (U.
vulgaris
L., Fig. 2).
A. M.

illustration placeholder
Fig. 1. Længdesnit af en Blære af

Utricularia lateriflora (80 G. forst.);

a Underlæbe, b Overlæbe, c Klap,

t firarmet Papil.


illustration placeholder
Fig. 2. Almindelig Blærerod.


Blærerodfamilien (Utriculariaceæ,
Lentibulariaceæ), tokimbladede og helkronede
Planter af Ordenen Personatæ, mest fleraarige
Urter, voksende i Vand, paa fugtige Steder,
mellem Mos ell. rent epifytisk; i vegetativ
Henseende er de meget forsk. fra hverandre, men
alle insektædende, udstyrede med
særlige Indretninger til Fangning af Insekter.
Rødder mangler undtagen hos Pinguicula.
Blomsterne er uregelmæssige og femtallige, har et
blivende Bæger og en tolæbet Krone, hvis
Underlæbe er trukket ud i en Spore. Kun 2
Støvblade findes (de forreste); Frugtknuden er
enrummet med en fri, midtstillet Ægstol og talrige
Æg. Frugten er en Kapsel; Frøhvide mangler.
Familien tæller c. 300 Arter med størst
Udbredelse inden for Troperne. I Norge og
Danmark forekommer 2 Slægter, Blærerod og
Vibefedt.
A. M.

Blærerust, se Peridermium.

Blæreskedefistel (Fistula vesico-vaginalis),
se Blærefistel.

Blæreslim, slimet Afsondring fra Blæren,
naar denne er betændt.

Blæresmelde, se Silene.

Blæresmerte, se Cystodyni.

Blæresnegle (Bulla, Philine o. a.) er
opisthobranche Havsnegle, hvis Hoved paa Oversiden
har en kødet Skive, der bagtil kan være
trukket ud i to Forlængelser; denne Hovedskive,
der paa Oversiden oftest bærer to siddende
Øjne, maa antages at være dannet ved
Sammensmeltning af Følerne. Skallen er meget
forsk. udviklet, snart ganske rudimentær og
skjult i Kappen, snart veludviklet, hornagtig
ell. fuldt forkalket. Mange har ejendommelige
Kalkplader i Mavevæggen. Hos den alm. B.
(Acera bullata Müll.) og enkelte andre Former
(Gastropteron) er Fodens Sideflige stærkt
udviklede og anvendelige som Svømmeapparater.
(H. J. P.). C. M. S.

Blæresnit, se Stenoperationer.

Blærestaal, se Cementstaal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free