Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lødning (Hæmorrhagi, gr.), Udtrædning af Blod af Blodkarrene - Blødning. Naar man skærer Stænglen over, vil der hos mange Planter foregaa en Udskilning af Vædske - Blødraaddenhed, norsk Benævnelse for en Bakteriesygdom hos Kartoflen. Se Knoldbakteriose. - blødstøbt Jern, d. s. s. hammerbart Støbejern. - Blødtbly, alm. Bly i Modsætning til Haardtbly - Blodtræ er et uheldigt Fællesnavn for en Del Løvtræer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der synes at kræves en vis Spænding, for at
Kredsløbet kan foregaa. Sker B. derimod ikke
alt for pludselig, kan der opsuges Vædske fra
Legemets Væv, hvorved noget af det tabte
erstattes. I øvrigt virker B. dræbende ved, at
Organismen berøves de for dens Vedligeholdelse
vigtige røde Blodlegemer (se Blod). Ved
Siden af B.’s Hurtighed spiller Individets hele
Sundhedstilstand en stor Rolle m. H. t. Faren
ved B., idet svækkede Personer har mindre
Modstandskraft. Kvinder synes at taale
Blodtab bedre end Mænd; farligst er B. for spæde
Børn. De fleste B. viser Tilbøjelighed til at
ophøre af sig selv, navnlig naar B. kommer
fra Haarkar ell. en mindre Blodaare. Dette
sker dels ved, at Karrene trækker sig sammen,
ell., hvis B. sker ind i det omliggende Væv,
sammenklemmes af dette, der jo udspiles af
Blodet. Hovedrollen ved Blodstandsningen
spiller dog Blodets Evne til at koagulere, Blodkagen
danner som en Prop, der kan fortsætte sig ind
i Karret og tilstoppe dette (se Thrombe).
Fra større Blodaarer standser B. dog sjældnere
af sig selv; begunstigende herfor kan det være,
at Blodstrømmens Kraft formindskes betydelig
(Blodtrykket synker), og det er derfor, at den
ved B. fremkaldte Besvimelse (hvor Hjertet
arbejder meget svagt) undertiden kan være
heldbringende, ligesom der herved gives en
Forklaring for det tilsyneladende urimelige i
at behandle en indvendig B. (f. Eks. Apopleksi)
med Aareladning, saaledes som det især
benyttedes tidligere; Meningen hermed var netop at
fremkalde en Afmagt og derved
Blodstandsning. Fra mindre Pulsaarer kan B. standse paa
de beskrevne Maader, hvortil kommer
Pulsaarernes kraftige Sammentrækning og deres
inderste Hinders Tilbøjelighed til at rulle sig
op, hvorved dannes en Prop i Karret. Mange
Pulsaarer er endvidere saa elastiske, at de
efter Overskæring »trækker sig tilbage« ɔ:
forkortes, hvorved de gabende Ender kan
sammentrykkes af de omgivende Væv. Ved større
Pulsaarer vil den spontane Blodstandsning
oftest helt udeblive. Det vil af det her
fremstillede let forstaas, at en Aftagen ell. Mangel paa
Evne til at koagulere hos Blodet let kan
bevirke, at selv en ringe B. viser sig ganske
uden Tilbøjelighed til at standse; noget saadant
findes hos svækkede Personer og maaske hos
Blødere (se Blødersygdom).
Ang. den kunstmæssige Standsning af B. se
Blodstandsning og blodstillende
Midler. Virker B. paa Almenbefindendet,
maa ogsaa dette behandles. Den Blødende
lægges fladt udstrakt med Hovedet lavt (for at
hindre Hjerneanæmi) ell. endog saaledes, at
Lejets Fodende hæves; alle strammende
Klæder løsnes, man sørger for frisk Luft, giver
Hoffmannsdraaber, Vin, Grog, Toddy, stærk
Kaffe (ved mindre Afkræftelse kan ogsaa gives
kølige læskende Drikke), holder Salmiakspiritus
ell. andre, stærkt pirrende Lugtemidler for
Næsen, gnider Tindingerne med Eau de Cologne
ell. Brændevin, søger ved Varmedunke og hede
Stykker at modvirke Afkølingen. Ved fast
anlagte Bind om Arme og Ben kan man søge at
drive Blodet herfra til de ædlere Organer.
Endelig kan der blive Tale om at søge at redde
den Blødendes Liv ved Indsprøjtning af Blod
ell. Saltopløsninger (se Infusion og
Transfusion).
Lp. M.
Blødning. Naar man skærer Stænglen over,
vil der hos mange Planter foregaa en
Udskilning af Vædske fra den Saarflade, som vender
ned mod Roden. Særlig fremtrædende er dette
Fænomen, som man kalder B., hos Vinstok,
Birk, Palmer, Agaver o. fl. a. Planter. Vædsken
træder, som man let kan overbevise sig om,
ud af Karrene. Den Vædskemængde, der
udskilles, kan være ret betydelig og overgaar i
Volumen ofte Rodsystemets Volumen mange
Gange. Der maa altsaa under Blødningen
stadig foregaa en Vandoptagelse gennem Roden.
Man var en Tid lang tilbøjelig til at antage, at
B. fremkom ved osmotisk Virkning.
Analyserer man nemlig den udskilte Vædske, viser det
sig, at den ikke bestaar af rent Vand, men at
den altid indeholder forskellige Stoffer, navnlig
Sukker. Man kunde nu tænke sig, at den
sukkerholdige Vædske i Karrene med Rodsystemet
som Mellemled stadig sugede Vand til sig fra
Jordbunden, og at det var den derved opstaaede
fortyndede Sukkeropløsning, der kom frem af
Karrene som Blødningsvædske. Dette
modbevises ved, at Blødningstrykket, hvorved man
forstaar den Kraft, med hvilken Vædsken
presses frem, og som man let kan maale ved at
sætte Stængelstumpen i Forbindelse med et
Manometer, i mange Tilfælde langt overgaar
det osmotiske Tryk, som den udskilte Vædske
er i Stand til at udøve. Man maa deraf slutte,
at Rodsystemet aktivt presser det optagne Vand
ind i Karrene. Det viser sig da ogsaa, at ydre
Kaar paavirker B. omtr. paa samme Maade
som Stofskiftet hos Planterne. B. stiger stærkt
med Temperaturen, den hører op, naar der
ikke er Ilt til Stede, og kan ogsaa bringes til
at standse ved Kloroform. Hos fl. Træer er
B. meget stærk om Foraaret, og
Blødningsvædsken indeholder undertiden meget Sukker (f.
Eks. hos Sukker-Løn); den kan da benyttes til
Fremstilling af gærede Drikke. Nøje knyttet
til B. er Vædskeudskilningen fra ubeskadigede
Plantedele, den saakaldte Guttation (s. d.).
Om Blødningens Bet. for Saftstigningen s. d.
(Litt.: Jost, »Vorlesungen über
Pflanzenphysiologie«, 3. Opl. [1913]).
B. J.
Blødraaddenhed, norsk Benævnelse for en
Bakteriesygdom hos Kartoflen. Se
Knoldbakteriose.
blødstøbt Jern, d. s. s. hammerbart
Støbejern.
Blødtbly, alm. Bly i Modsætning til
Haardtbly, som fremkommer vedl at legere Bly, navnlig
med Antimon (se Antimonlegernger).
Blødtræ er et uheldigt Fællesnavn for en
Del Løvtræer. Nogle forstaar nemlig ved B.
saadanne Træarter, hvis Ved er blødt, f. Eks.
Lind, Æl, Asp, Pil; men lige saa hyppig bruges
B. om Træarter, som vokser paa »blød« ɔ:
fugtig Bund, altsaa f. Eks. Ask, Birk og Løn;
heraf har igen udviklet sig den helt urigtige
Brug af B. som Navn for alle andre Løvtræer
end Bøg og Eg. Ordet er rimeligvis overs. fra
Tysk.
C. V. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
