Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boas, Franz, tysk-amer. Etnograf og Antropolog, (1858- ) - Boas, Johan Erik Vesti, dansk Zoolog, (1855- ) - Boavista, - 1) den østligste af de capoverdiske Øer (s. d.). - 2) et tidligere kejserligt Lystslot i Nærheden af Rio de Janeiro i Brasilien. - Bob (ell. Bobby), Øgenavn paa Politibetjenten i London - Bobadilla, se Bovadilla. - Bobadilla, Emilio de, sp. Forf. og Kritiker, (1867- ) - Bobak (Arctomys bobac Schreb.), se Murmeldyr. - Bobbio, By i Norditalien, Prov. Pavia - Bobé, Louis Alfred Theodor, dansk Personalhistoriker, (1867- ) - Bober, en 255 km lang Biflod til Oder, udspringer paa Riesengebirge - Boberfeld, M. O. v., se Opitz, M. - Boberg, Anna Katarina, f. Scholander, sv. Malerinde, (1864- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søger at klarlægge Slægtskabsforholdet mellem
Nordvestamerikas og Nordøstasiens
Folkestammer.
H. P. S.
Boas, Johan Erik Vesti, dansk Zoolog,
f. 2. Juli 1855 i Kbhvn, blev Student 1873, tog
Magisterkonferens i Zoologi 1878 og udgav s. A.
sit første Arbejde »Scaroidernes Tandforhold«.
1880 udkom hans »Studier over Dekapodernes
Slægtskabsforhold« m. 7 Tvl. (Vid. Selsk. Skr.).
I Heidelberg opholdt han sig en Tid lang og
studerede under Gegenbaur. 1880 fik han
Ansættelse som Assistent i Anatomi ved
Veterinær- og Landbohøjskolen. Det flg. Aar disputerede
han for Doktorgraden (»Bidrag til Kundskaben
om Conus arteriosus og Arteriebuerne hos
Amphibierne«). 1883—85 var han Assistent ved
zoologisk Museum, hvorefter han udnævntes til
Docent og, fra 1903, til Prof. i Zoologi ved
Landbohøjskolen. Foruden de nævnte Arbejder
har han publiceret mange større og mindre Afh.,
saaledes »Studien über die
Verwandtschaftsbeziehungen der Malakostraken« (1883),
»Bidrag til Pteropodernes Morfologi og
Systematik« (1886), »Ohrknorpel und äusseres Ohr der
Säugetiere« (25 Tvl., 1912) samt, i Forening med
S. Paulli, The elephants head, I (17 Tvl., 1908).
Som Lærer ved Landbohøjskolen har han
desuden udg. en »Lærebog i Zoologi«, som er
udkommet i fl. danske og udenlandske Udgaver
(den sidste [1913] paa Tysk) og indtager en
smuk Plads, ogsaa bl. de udenlandske
Haandbøger af lgn. Art; dernæst en »Dansk
Forstzoologi« (1898) samt endelig, i forskellige
Tidsskrifter, en lang Række større og mindre
Undersøgelser over Dyr, som paa en ell. anden
Maade er skadelige i Mark, Skov ell. Have.
(J. C.). R. H. S.
Boavista [portug. ↱boə↱vi∫tə], 1) den østligste
af de capoverdiske Øer (s. d.).
2) et tidligere kejserligt Lystslot i Nærheden
af Rio de Janeiro i Brasilien.
Bob [båb] (ell. Bobby), Øgenavn paa
Politibetjenten i London, hentet fra Navnet paa det
eng. Politivæsens Reorganisator, Sir Robert
Peel. Efter ham kaldte Almuen i London
Betjentene Peelers, senere Bobbies. B. er
Forkortelse for Robert.
Bobadilla [wåwa↱ðilja], se Bovadilla.
Bobadilla [wåwa↱ðilja], Emilio de, sp.
Forf. og Kritiker, f. 1867 i Cárdenas (paa Kuba).
Han har dels levet i Madrid, dels i Paris, dels
paa Rejser omkr. i Europa o. a. Verdensdele;
fra en Rejse til de nord. Lande, ogsaa
Danmark, har han meddelt nogle Erindringer og
Indtryk i Tidsskriftet La Lectura 1907. B.
skriver sædvanligvis under Navnet Fray
Candil. Han er en fremragende Journalist og
Kritiker; belæst og skarpsindig, men
undertiden (synes det) vel skarp og haanlig i sine
Dommes Form, hvad der naturligvis har
skaffet ham mange Fjender, især i den klerikale
Lejr. Sine Recensioner og kritiske Artikler har
han samlet i en Række Bd: Reflejos, Solfeo,
Escaramuzas, Triquitraques, Capirotazos,
Baturrillo, Grafomanos de América, Al través de
mis nervios (1906). Som Prosafortæller i
moderne naturalistisk Retning er B. optraadt med
Novelas en germen og A fuego lento,
sidstnævnte en dygtig, men noget haardhændet
psykologisk Studie. En Samling personlig farvede
Aforismer, indeholdende meget træffende og
karakterfuldt, er Sintiéndome vivir (1906);
livfulde Rejseindtryk har han givet i Viajando
por España (1912). Ogsaa i bunden Stil har
B. gjort sig bemærket ved den af J. M. de
Heredia roste Digtsamling Vórtice (1902).
E. G.
Bobak (Arctomys bobac Schreb.), se
Murmeldyr.
Bobbio [↱båb.io], By i Norditalien, Prov.
Pavia, ligger 50 km SSØ. f. Pavia i Nærheden
af B.’s og Trebbia’s Sammenløb og ved Foden
af Monte Penice. (1911) 4900 Indb. B. er
Bispesæde. Den hellige Columban grundlagde her
612 et Abbedi, hvis Bibliotek, der indeholdt bl.
a. 700 Manuskripter fra 10. Aarh., nu er
indlemmet i Vatikanet og det ambrosianske
Bibliotek i Milano.
H. P. S.
Bobé, Louis Alfred Theodor, dansk
Personalhistoriker, f. i Kbhvn 21. Apr. 1867
som Descendent af en til Tyskland indvandret
fr. Huguenot-Familie. Efter at være blevet
Student 1886 førtes B. ind paa historiske Studier.
Den første Frugt af disse var en lille Bog om
»Operahusets Brand paa Amalienborg« (1889).
Det er dog især som Personalhistoriker, at B.
har indlagt sig betydelige Fortjenester af dansk
Historie, og det store af ham samlede og
udgivne Værk »Efterladte Papirer fra den
Reventlow’ske Familiekreds« (1—8, 1895 ff., endnu
ikke afsluttet) indeholder en virkelig Skatkiste
af Oplysninger til Datidens danske og tyske
Historie, ikke mindst Aandslivets, i Tiden fra c.
1770—1820. Af strengere personalhist. Karakter
er det paa Bekostning af Lensgreve Ahlefeldt
forfattede store Værk om Slægten Ahlefeldt.
B. har fremdeles, foruden en Mængde Afh. og
mindre Skr af personalhist. og litteraturhist.
Art, udg. Greve Rantzau-Breitenburg’s
Erindringer og Lavater’s Rejse til Danmark 1793. Fra
B.’s Haand foreligger endvidere som Led i hans
Studier over Brydningerne mellem dansk og
tysk Aands- og Slægtsliv i Slutn. af 18. Aarh.
en omfangsrig Monografi af Friederike Brun,
f. Münter. 1912—15 har B. foretaget en Række
Studierejser til Grønland i hist.-geogr. Øjemed.
J. Cl.
Bober, en 255 km lang Biflod til Oder,
udspringer paa Riesengebirge, løber i nordvestlig
Retning og udmunder i Oders venstre Bred ved
Krossen. Den er ikke sejlbar; ved Tøbrud og
stærke Regnskyl er den tilbøjelig til
Oversvømmelser.
G. Ht.
Boberfeld [-fælt], M. O. v., se Opitz, M.
Boberg [↱bobærj], Anna Katarina, f.
Scholander, sv. Malerinde, f. 1864 i Sthlm,
gift 1888 med nedenn. G. F. B., har udført
Landskabsbilleder, især dekorative (Landskaber
i Gobelinmanér i Spisesalen i Hotel Rydberg,
Sthlm [1892] og i Sthlm’s ensk. Bank [1893]), og
virket som Tegner for forsk. Arter
Kunsthaandværk (Keramik og vævede Ting). Af hendes
Oliebilleder fremhæves »Midsommar« (udstillet
1897). Fra de senere Aar omtales B.’s
virkningsfulde Landskaber fra Lofoten, hvoraf
»Midnatssol« købt til Luxembourg-Galeriet. Sammen med
sin Mand, Arkitekt B. har hun udført Kartonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
