- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
510

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boborykin, Peter Dmitrievitsch, russ. Forf., (1836- ) - Bobr (Biebrz), Biflod til Narev, i Vestrusland, Guv. Grodno - Bobrek, By i Preussen, Prov. Schlesien - Bobrikov, Nikolai Ivanovitsch, Generalguvernør i Finland, (1839-1904) - Bobrinez [rbåbnnæts], By i Sydrusland, Guv. Cherson - Bobrov (af bobr *c: Bæver), By i i det sydlige Storerusland, Guv. Voronesh - Bobruisk, By og Fæstning i Vestrusland, Guv. Minsk, ved højre Bred af Beresina - Bobrzynski, Michal, polsk Historiker og Politiker, (1849- ) - Bocage (fr.), Krat, Lund, Lystpark Navn for fl. nordfranske Landskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Musketerer«, idet Bogens Helte er 3 ret
ekstravagante halvvoksne Skoledrenge. Senere
fulgte »Aftenofret«, »Intriganterne«, »Doktor
Tsybùlka«, »Kitàj Gòrod« o. a., en lang
Række Romaner, hvori B. giver detaillerede og
nøjagtige, men altfor upersonlige Skildringer
af de hurtigt skiftende aandelige Strømninger,
der i de sidste halvhundrede Aar har gjort sig
gældende i det russ. Samfund. En samlet Udg.
af B.’s Værker udkom i Petrograd 1885—87 og
fortsattes 1897.
(K. V.). H. C-e.

Bobr [båbr] (Biebrz), Biflod til Narev, i
Vestrusland, Guv. Grodno, fra Sammenløbet
med Netta sejlbar. Gennem den sidstnævnte
staar B. i Forbindelse med Augustovo-Kanalen.
G. Ht.

Bobrek, By i Preussen, Prov. Schlesien,
ligger 3 km V. f. Beuthen ved Beuthener
Wasser. (1910) 8200 Indb. B. er
Jernbaneknudepunkt og har et stort Jernværk med 7 Højovne.
G. Ht.

Bobrikov [↱båbrikåf], Nikolai
Ivanovitsch
, Generalguvernør i Finland, f. 1839 nær
Petrograd, d. 16. Juni 1904, gennemgik
Kadetskolen og avancerede hurtig paa Officersbanen
(Oberst allerede 1869, Generalløjtnant 1884),
benyttedes desuden politisk, bl. a. i
Østersøprovinserne. Hans faste Konsekvens og
ualmindelige Arbejdsevne henledte Opmærksomheden
paa hans Anvendelighed, da den russ.
Regering til Stillingen som finsk Generalguvernør
efter Heyden’s (s. d.) Afgang behøvede en
sikker Mand for at gennemføre den da
besluttede Inkorporation af Finland. Han udnævntes
til Generalguvernør 29. Aug. 1898, og straks i
sin Tiltrædelsestale (12. Oktbr s. A.) pointerede
han den Politik, han uden Vaklen og Vigen
fulgte til sin Død, i de ofte citerede Ord:
»Rusland er eet og udeleligt, een og udelelig den
kejserlige Trone, og i den finske Befolkning
maa indprentes den Overbevisning, at dette
Land nødvendigvis maa forenes med Centrum«.
Det er endnu ikke hist. udredet, om B. var
Drivfjederen i den Politik, som paa 6 Aar
aldeles omvæltede Landets Forhold — selv
paaberaabte han sig stadig og stærkt den
kejserlige Villie —, ell. om han væsentligt var et
dygtigt og utrætteligt Redskab; men hans
ubøjelige, logiske og ustandsede Gennemførelse af
Programmet, lige fra Gadeskilte og
Droskekuskeuniformer til de vigtigste Principsager, samlede
den finske Harme om hans Navn, saa hele
Perioden (der sluttede med den russ. Regerings
Tilbagetog Novbr 1905) benævnes den
Bobrikov’ske.

B. var Medlem af den hemmelige Komité i
Petrograd, af hvilken Statskuppet 15. Febr 1899
udgik; paa hans Indstilling ændredes
Landdagens Sammentræden fra hvert 3. til hvert 4.
Aar; han deltog i den Konference, som 20. Juni
1900 indførte russ. Regeringssprog
efterhaanden, gennemdrev s. A. Forenings- og
Forsamlingsfrihedens Ophævelse, stemte i det russ.
Rigskonseil imod at ordne Værnepligten efter
Landdagens Forslag, hvilket efter
Værnepligtsukas’en af 12. Juli 1901 førte til den finske
Hærs, Hæradministrations og Kadetskolens
Opløsning. Det skyldtes hans Indflydelse, at
Russerne fik Ret til Ansættelse i finske Embeder
— Frd. 31. Juli 1902 —, at Retten til at bringe
Embedsforbrydelser for Domstolene gjordes
afhængig af de overordnede Myndigheders
Samtykke, medens baade civile Embedsmænd og
Domstole kunde afskediges uden Dom — Frd.
af 14. Aug. s. A. — og at den finske Regerings
Magtomraade indskrænkedes (8. Septbr s. A.).
Under den alm. Gæring i Landet fik han
endelig — 26. Marts og 2. Apr. 1903 — diktatorisk
Myndighed i Finland med Ret til at forvise,
fængsle og »stille til Indenrigsministerens
Disposition« (deportere), hvilke Rettigheder
benyttedes med Haardhed; Byernes Politi
omordnedes og russ. Gendarmeri indførtes som
finsk Myndighed. Selvfølgelig virkede den finske
Presse i hele Perioden under stærkt og
vilkaarligt Tryk, medens B.’s Kancelli udgav en
officiel russ. Tidende i Finland. 16. Juni 1904
blev B. skudt af Eugen Schauman og døde s. D.
Iv. B.

Bobrinez [↱båbrinæts], By i Sydrusland, Guv.
Cherson, ved Bugs Biflod B., har (1897) 14350
Indb., Tobaksindustri og Handel med Kvæg og
Korn. I Omegnen findes talrige Kurganer.
G. Ht.

Bobrov [bå↱bråf] (af bobr ɔ: Bæver), By i
i det sydlige Storerusland, Guv. Voronesh, ved
Bitjug og ved Jernbanen Charkow-Balaschow,
ligger i en frugtbar Egn ved den nordlige Rand
af den Voroneshske Steppe, har Talgkogerier
og c. 4000 Indb.
G. Ht.

Bobruisk [bå↱brujsk], By og Fæstning
i Vestrusland, Guv. Minsk, ved højre Bred af
Beresina, har et Gymnasium, en Militærskole og med
Militæret (1907) 39000 Indb. (Halvdelen
Israelitter), der driver Industri samt Handel med
Korn og Træ. B. blev 1812 forgæves belejret
af Franskmændene. 1. Maj 1902 blev B. delvis
ødelagt af en Ildebrand.
G. Ht.

Bobrzynski [bå↱brзeinjski], Michal, polsk
Historiker og Politiker, f. 30. Septbr 1849 i
Krakow, ved hvis Univ. han 1877 blev
ekstraordinær Prof. i polsk og tysk Ret og 1901
ordinær Prof. i alm. og østerrigsk Statsret. Hans
Hovedværk er »Dzieje Polski w zarysie« ɔ:
Polens Historie i Omrids (1879, 3. Udg.
1887—90), et af de betydeligste Værker i den nyere
polske Historieskrivning. Grunden til Polens
Undergang søger B. ikke i ydre Forhold, men
i Manglen paa en stærk Regering, og han
udtaler samtidig uforbeholdent skarpe Domme
over mange af de Mænd, Polakkerne var vante
til at mindes med Beundring. Hans Bog vakte
derfor en sand Storm af Raseri og fremkaldte
en stor Del Modskrifter. B. svarede i to Pjecer:
»I den hist. Sandheds Navn« (1879) og »Om
den polske Histories Inddeling i Perioder«
(1880). Uden Tvivl gaar B. undertiden for vidt
i sin skaanselløse Kritik, men hans Bog maa
ses som et Led i den Bestræbelse hen imod
Selvrevselse og Selvlutring, som Aar for Aar
bliver mere alm. i Polen. Som Politiker er B.
konservativ; 1885 blev han valgt til Rigsdag og
Rigsraad, 1890 udnævntes han til
Undervisningsminister for Galizien og 1908 til Statholder i
Galizien.
(S. R.). H. C-e.

Bocage [bå↱ka.з] (fr.), Krat, Lund, Lystpark
Navn for fl. nordfranske Landskaber:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free