- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
520

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodemaal kaldtes i det gl. danske Retssprog de Forbrydelser, som kunde sones med Bod - Boden, en Landsby i Preussen, Prov. Schleswig - Boden, By i Norrbottens Län - Bodenbach (czekkisk Podmokly), en Landsby i Østerrig, Kongeriget Böhmen - Bodendick, Johan Christian, dansk Kirurg (1735-1818) - Bodenhoff, Andreas, dansk Forretningsmand (1723-94) - Bodenhoff, Ernst Gotthold Emil, dansk Officer og Forf., (1852- ) - Bodenhoff, Hans Carl, dansk Søofficer, (1791-1849) - Bodenit, et Mineral fra Erzgebirge, nær beslægtet med Allanit (se Epidot). - Bodenschatz, Erhard, tysk Gejstlig og Musiker (1576-1636) - Bodenstedt, Friedrich, tysk Digter, (1819-1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modsætning til dem, der medførte Dødsstraf
ell. Fredløshed, de saakaldte Orbodemaal.
P. J. J.

Boden [↱bo.dən], en Landsby i Preussen,
Prov. Schleswig, ligger SØ. f. Oldesloe lige paa
Grænsen af Holsten og Lauenburg, bekendt af
en Træfning 4. Decbr 1813 mellem de Danske
og Preusserne.

Boden [↱bo.dən], By i Norrbottens Län, nær
Luleelf, paa en Plads, hvor fl. vigtige Veje
støder sammen. Ny Jernbaneanlæg (Norra
Stambanen og Luleå-Ofotenbanen) og den
ypperlige Beliggenhed har fremkaldt en stærk
Udvikling af B. (1913) 4587 Indb. Dens store
strategiske Bet., som alt længe har været
forstaaet, har bevirket, at den fra 1901 er blevet
stærkt befæstet.
G. Ht.

Bodenbach [↱bo.dənbaк] (czekkisk
Podmokly), en Landsby i Østerrig, Kongeriget
Böhmen, nær ved den sachsiske Grænse ved
Elbens venstre Bred lige over for Byen
Tetschen, med hvilken den er forbundet ved en
Kæde- og en Jernbanebro. Grænsestation paa
den bøhmisk-sachsiske Jernbane, har Industri
i Bomuld, Stentøj, Chokolade m. m. og Handel
med Brunkul. (1911) 12471 Indb., mest Tyskere.
G. Ht.

Bodendick [↱bo.dəndik], Johan Christian,
dansk Kirurg (1735—1818), var født i
Eckernförde, hvor hans Fader var Kirurg. Efter at
have studeret Kirurgi fl. Steder, men navnlig i
Kbhvn, dels paa Theatrum
anatomico-chirurgicum
, dels som Prosektor hos Georg
Heuermann, blev han Læge hos Grevinde
Danneskjold og 1776—1810 Kammertjener og
Livkirurg hos Kronprinsen. I denne Stilling kom
han til at spille en meget stor Rolle for
Kirurgiens Udvikling i Danmark, idet det væsentligst
skyldtes ham, at det lykkedes de mest
fremragende Kirurger at forhindre, at Theatrum
anatomico-chirurgicum
gik op i Univ., idet de
bevirkede, at der 1785 oprettedes et
selvstændigt kirurgisk Akademi. Da han trak sig
tilbage fra sin Stilling som Livkirurg 1810, blev
han Etatsraad. Han skal have været en meget
elskværdig og beskeden Mand, idet han f. Eks.
ikke vilde modtage hele den betydelige
Pension, der blev tillagt ham ved hans Afsked.
Han viste stor Kærlighed for sin »kære
Datter«, det kirurgiske Akademi, der besidder et
Portræt og en Buste af ham.
G. N.

Bodenhoff, Andreas, dansk
Forretningsmand (1723—94). Efter først 1749 at have taget
Borgerskab i Kbhvn som Skipper begyndte han
en Tømmerhandel og erhvervede sig
efterhaanden ved sin Dygtighed og Foretagsomhed en
betydelig Formue. 1765 blev han Grosserer.
Paa dertil given Bevilling lod han et stort
Vandareal paa Kristianshavn opfylde; herved
indvandtes og kom i hans Besiddelse den
endnu den Dag i Dag efter ham opkaldte B.’s
Plads, paa hvilken han indrettede
Skibsbyggeri og Vareoplagsplads.
(C. V. S.). Th. O.

Bodenhoff, Ernst Gotthold Emil,
dansk Officer og Forf., f. 16. Marts 1852 paa
Jønneval i Norge, blev Officer 1873, avancerede
gennem Graderne, efter den længste Tid at have
tjent i Livgarden, til Oberstløjtnant 1901, og
tog sin Afsked 1905. 1914 blev han
Kammerherre. B. debuterede som Forf. 1897 med
»Mellem Venner og Fjender«, der efterfulgtes af
»En Hverdagshistorie fra 1849« (1898), »Mellem
Heltegrave« (1900), »Fra Dannevirke til Als«
(1905), »Da Danmark var i Vaande« (1909) og
»Minderige Egne« (1910), alle Skitser fra
Sønderjylland og vore slesvigske Krige, baarne af
en varm, patriotisk Stemning. Paa Grundlag af
Breve udgav han 1909 »Et lykkeligt Hjem«, et
fint sympatetisk Billede af sine Forældres
første Hjem i Norge (4. Opl. 1910). Som Resultat
af Fordybelse i Bedstefaderen, Generalmajor v.
Müller’s efterladte Dagbøger, Breve m. m. har
han dernæst udg. Memoireskrifterne »Svundne
Tider« (1912), »Hofliv under trende Konger«
(1913), »Kongesorger« (s. A.) og »Den gamle
General« (1914), en Række meget interessante
og kulturhistorisk værdifulde Billeder af Hofliv
og milit. Forhold under Frederik VI, Christian
VIII og Frederik VII.
Chr. Bl.

Bodenhoff, Hans Carl, dansk Søofficer,
ovenn. A. B.’s Søn, f. 12. Juni 1791, d. 31. Marts 1849,
blev Sekondløjtnant 1809 og avancerede
efterhaanden til Kommandørkaptajn. Hans
væsentligste Virksomhed faldt i Krigen med
Englænderne 1807—14, hvor han gentagne Gange
udmærkede sig i Kanonbaadskampene, saaledes
(som Kadet) 1807 i Langesund, 1809 ved
den engelske Brig »Alart«’s Erobring under
norsk Kyst, 1811 ved Hammerfest og 1812
ved Tromsø, hvor han var stationeret med
nogle mindre, armerede Fartøjer. Efter her
at have taget mange Priser og døjet
meget ondt blev han Aug. 1812 angrebet af en
overlegen eng. Styrke og efter et meget
tappert Forsvar saaret og fanget. Han forvandt
aldrig Følgerne af sine Saar, og da han kom
hjem, erfarede han, at hele hans betydelige
Formue var gaaet tabt. Han hjemførte senere
Marinens 2 første Dampskibe »Kiel« og »Ægir«
fra England. 1831 blev han Chef for en Brig
i Vestindien, hvor han dæmpede et Negeroprør
paa Tortola. 1847 fik han Afsked som
Kommandør.
C. W.-S.

Bodenit, et Mineral fra Erzgebirge, nær
beslægtet med Allanit (se Epidot).

Bodenschatz [↱bo.dən∫ats], Erhard, tysk
Gejstlig og Musiker (1576—1636), Kantor i
Schulpforta, 1603 Præst i det Sachsiske. Har
navnlig gjort sig kendt ved sit store Værk
Florilegium Portense (Leipzig, 1. Del 1603, 2.
Del 1621), hvori er optaget henh. 115 og 150
flerstemmige Motetter af forsk. Komponister.
En lgn. Samling er Florilegium selectissimarum
Cantionum
(Leipzig 1603).
A. H.

Bodenstedt [↱bo.dən∫tæt], Friedrich, tysk
Digter, f. 22. Apr. 1819 i Peine i Hannover, d.
18. Apr. 1892 i Wiesbaden. B. var opr. bestemt
for Handelen, men han følte sig saa
uimodstaaelig draget mod videnskabeligt Studium,
at han overvandt alle de Betænkeligheder, der
rejste sig fra hans smaa Kaar. Han studerede
Filosofi og Filologi i Göttingen, München og
Berlin og blev 1841 Opdrager for den unge
Fyrst Gallizin i Moskva, hvor han havde rig
Lejlighed til at fordybe sig i slavisk Poesi.
1844 ombyttede han Moskva med Tiflis, hvor
han modtog Ansættelse ved det derværende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free