- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
525

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodmeri (i den nyere Tids Søret) - Bodmin, By i det sydvestlige England, Grevskab Cornwall - Bodo, se Lohitafolk. - Bodom, Erik, norsk Landskabsmaler, (1829-1879) - Bodoni, Giovanni Battista, ital. Bogtrykker (1740-1813) - Bodrog, en Biflod til Theiss' højre Bred - Bodsbøger (libri poenitentiales) gav Skriftefaderen Vejledning i den rette Brug af Boden - Bodsdage kaldes i Kirken de Helligdage, som skal give Menigheden særlig Lejlighed til Bod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forlangende i fl. Eksemplarer; for at være gyldigt,
skal Brevet give Oplysning om en Række
Punkter. Efter tysk Ret kan Bodmeribrevet
omsættes ved Endossement (Rygpaategning) ligesom
en Veksel (jfr ogsaa det ital. Udtryk cambio
marittimo
ɔ: »Søveksel«), dette gælder ikke
efter nordisk Søret, Skipperen skal drage
Omsorg for de forbodmede Genstandes Bevaring
og Frelse og maa ikke uden Nødvendighed
udsætte dem for særlig Fare, f. Eks. ved at
forandre ell. forlænge den besluttede Rejse.
Handler han herimod, kan han efter
Omstændighederne blive ansvarlig for Bodmerigælden.
Kreditor, der som omtalt først kan fordre
saavel Laanesum som Præmie efter Rejsens
Slutning, har let anvendelige og kraftige
Retsmidler til at inddrive det skyldige Beløb. Hans
Krav paavirkes ikke af, at Rejsen ender
tidligere ell. paa et andet Sted end forudsat. Men
opgives Rejsen helt, og udsættes det
forbodmede saaledes slet ikke for Sørejsens Farer,
kan han vel straks fordre Laanet tilbagebetalt,
men faar i St f. Præmien — der i Alm. er 15
à 20 % af Laanet og undertiden 30 à 40 % —
kun Renten af Kapitalen og en Provision.
Saadan Tilbagegang af Laanet kaldes ofte Ristorno.
Bodmerilaan har i Nutiden tabt en stor Del
af sin Bet. p. Gr. a. det udviklede Bank-,
Kredit- og Efterretningsvæsen.
V. B.

Bodmin [↱bådmin], By i det sydvestlige
England, Grevskab Cornwall, ligger dels i en Dal,
dels paa Skraaningerne af Cornish Heights ved
en Gren af Great Western Jernbanen, har
(1911) 5734 Indb., Kvæg- og Hestemarkeder, en
Latinskole, grundet af Dronning Elisabeth, et
Hospital og en Sindssygeanstalt. I Nærheden
findes Stenmindesmærker fra Druidernes Tid
og Rester af en rom. Lejr.
G. Ht.

Bodo, se Lohitafolk.

Bodom, Erik, norsk Landskabsmaler, f. 28.
Septbr 1829 i Vestby ved Kria, d. ved et
Ulykkestilfælde 16. Apr. 1879 i Düsseldorf. Efter at
have besøgt Tegneskolen i Kria nogen Tid blev
han 1848 Gude’s Elev og fulgte 1850 denne til
Düsseldorf. Her gjorde han saa raske
Fremskridt, at han fik et offentligt Stipendium til
fortsat Ophold, og 1852 malede han sit første
større Billede, »Motiv fra Bondhusdalen«, der
straks blev købt af en eng. Kunstven, og som
nu befinder sig i Bridgewater Gallery i
London. Han betragtedes nu som en af den
norske Düsseldorf-Kolonis mest lovende
Begavelser og vandt ogsaa megen Paaskønnelse for
sine norske Landskaber, hvis Motiver han helst
søgte i Østlandsbygdernes dystre Skovtrakter.
For et norsk Kystbillede blev han 1853 Medlem af
det kgl. Akademi i Amsterdam. I Kunstmuseet
i Kria repræsenteres han ved et større
Landskab »Fra Nordmarken«, ligesom fl. af hans
betydeligere Billeder erhvervedes til
udenlandske Galerier og Privatsamlinger. 1866 fik han
Mention honorable ved den skandinaviske
Kunstudstilling i Sthlm. Uheldige Forhold
bragte ham en Tid bort fra Kunsten og førte ham
ind paa andre Baner, og dette svækkede hans
kunstneriske Iver, saa at han i sine senere
Leveaar ikke opfyldte de store Forventninger,
man havde næret til ham. B. hører til den
ældre Kreds af den norske Düsseldorf-Skole, og
hans Billeder bærer Vidnesbyrd om stærk
Indflydelse af dens romantiske Opfattelse og
maleriske Syn. Som hans betydeligste Værker kan
nævnes: »Bautastene ved Stranden« (1866),
»Højfjeldsbillede« (1866) og »Øde og tomt efter
Sortedøden« (1870).
(Fr. O.). E. L-w.

Bodoni, Giovanni Battista, ital.
Bogtrykker (1740—1813), fra 1768 Bestyrer for det
af Hertugen af Parma oprettede Hofbogtrykkeri
i Parma. I Manuale tipografico (udg. af hans
Enke 1818) har man Prøver af hans Trykkeris
mangfoldige Skr, deriblandt russ., gr., ind.,
arab. o. fl., og 1806 udgav han Fadervor i 155
Sprog. Berømte Arbejder fra hans Officin er
Fénelon’s Télémaque, Racine’s og Boileau’s
Værker samt Lafontaine’s Fabler, alle trykte i
Folio i 150 Ekspl. efter Kongen af Neapels
Bestilling; endvidere Iliaden paa Græsk (1808)
og Horats (1791), to Pragtudgaver i Folio. Hans
Liv er skildret af G. de Lama (Parma 1816, 2
Bd), med Fortegnelse over de Bøger, han har
trykt, og af Bernardi (Saluzzo 1873).
(E. G.). C. S. P.

Bodrog, en Biflod til Theiss’ højre Bred,
udspringer i det nordlige Ungarn paa
Karpaterne i Komitatet Zemplin og udmunder i
Theiss lidt oven for Tokay. I sit nederste Løb
flyder den omtr. parallel med Theiss, og de
frugtbare, men til Dels sumpede Strækninger
mellem de to Floder kaldes Bodrogkøs.
G. Ht.

Bodsbøger (libri poenitentiales) var
Samlinger af Anvisninger, der gav Skriftefaderen
Vejledning i den rette Brug af Boden og
opregnede de Bodsøvelser, som i bestemte Tilfælde
skulde paalægges Synderen. Gaaende ud fra
Oldkirkens Bodskanon (s. d.) dannede de snart
en hel Litt. Den B., der blev gængs i
Østerland, skyldes Johannes Fasteren. I Vesterland
var den angelsachsiske Kirke især ivrig for
Udarbejdelsen af saadanne Bøger; strengest var
Ærkebiskop Theodor af Canterbury; senere B.
henføres til Beda og Egbert af York. Den gl.
Bodskanon suppleredes nu med Straffe som
Prygl, Indespærring, Landsforvisning, Valfarter
og Klostergivning. Men snart dukkede
Manglerne ved Systemet op: man kunde købe sig fri
for Straffe, ell. man kunde endog lade andre
udføre Bodsøvelserne for sig. Kirkemødet i
Clovesho (747) forbød forgæves slig Uskik.
Reformbestræbelserne fortsattes i den frankiske
Kirke under Karolingerne; der tilstræbtes
større Simpelhed og Ensartethed og nøjere
Overensstemmelse med den gl. Bodskanon.
Efterhaanden som der i Midten af Middelalderen
udviklede sig ny Bodsgerninger, f. Eks.
Korstog, tabte B. deres Bet. Deres Kerne, den gl.
Bodskanon, har formelt dog aldrig mistet sin
Gyldighed i den kat. Kirke. (Litt.:
Wasserschleben, »Die Bussordnungen der
abendländ. Kirche« [Halle 1851]; Schmitz, »Die
Bussbücher« [Mainz 1883]).
H. O.

Bodsdage kaldes i Kirken de Helligdage,
hvis Bestemmelse det er at give Menigheden
særlig Lejlighed til Bod. Saaledes udviklede det
sig tidlig i Oldkirken, i visse Maader med
Jødernes store Forsoningsdag som Forbillede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free