Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodsdage kaldes i Kirken de Helligdage, som skal give Menigheden særlig Lejlighed til Bod - Bodsgang er Processioner, hvorved man nedbeder Guds Velsignelse - Bodsgrader, se Bod. - Bodskamp, se Bod. - Bodskanon var Samlingen af den ældre Kirkes Bestemmelser om Bodsøvelser - Bodskapitel kaldes i Klostre ell. Kannikekonventer en højtidelig Sammenkomst af alle Samlagets Medlemmer - Bodsprocession, se Procession. - Bodspræst (ikke at forveksle med Bodsprædikant) i Oldkirken den Præst, der skulle tage sig af de bodfærdige - Bodssakrament, se Bod. - Bodssalmer kaldes i den kat. Kirke 7 gammeltestamentlige Salmer - Bodstugt (Bodsdisciplin), se Bod. - Bodø, Købstad, Salten Fogderi, Nordlands Amt - Bodøsagen, et Mellemværende mellem England og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Især blev Onsdag og Fredag ugentlige B. ell.
»Vagtdage«, der højtideligholdtes med Faste,
og senere indførte man foran Paaske en
sammenhængende Bodstid paa 40 Dage
(Quadragesima). B. var endvidere de 4
Qvatember-(»Tamper«-)Dage og de Dage, paa hvilke man
gik Bodsgang. Foruden disse aarlige, alm. B.
kunde Kirkemyndighederne, hver i sin Kreds,
under særlige Forhold fastsætte ekstraordinært
B., f. Eks. for at nedbede Befrielse for
Landeplager. Reformationen afskaffede B.; dog
varede det ikke længe, før man i de fleste
protestantiske Kirker genindførte dem, om end i
noget anden Form, og under Trediveaarskrigens
Rædsler fik de en fastere Ordning. For
Danmarks Vedk. forordnedes der ekstraordinære
B. ell. Bededage i Midten af 16. Aarh.
Christian IV’s Deltagelse i Trediveaarskrigen gav
Stødet til, at der desuden (1626 og 1631)
indførtes en ugentlig B. for Købstæderne og en
maanedlig B. for Landmenighederne. Ved Frd.
af 27. Marts 1686 afløstes de aarlige,
ekstraordinære B. af en alm. »Faste-, Bods- og
Bededag« (»Store Bededag«), Fredagen i 4. Uge
efter Paaske. Lidt efter lidt forsvandt derpaa de
ugentlige og maanedlige B., og Store Bededag
staar tilbage som eneste Levning af
B.-Institutionen.
H. O.
Bodsgang er Processioner, hvorved man
nedbeder Guds Velsignelse; kaldes ogsaa
Korsgang, da der bæres Kors foran Optoget;
brugtes særlig paa Skt Markus’ Fest (25. Apr.) og
de 3 Dage før Kristi Himmelfartsdag.
H. O.
Bodsgrader, se Bod.
Bodskamp, se Bod.
Bodskanon var Samlingen af den ældre
Kirkes Bestemmelser om de Bodsøvelser, der
skulde paalægges de Bodfærdige; særlig
udviklede disse Vedtægter sig under Decius’
Kristenforfølgelse i Midten af 3. Aarh. Se for øvrigt
Bodsbøger.
H. O.
Bodskapitel kaldes i Klostre ell.
Kannikekonventer en højtidelig Sammenkomst af alle
Samlagets Medlemmer, hvorved de alle gør
Bod for deres Overhoved.
H. O.
Bodsprocession, se Procession.
Bodspræst (ikke at forveksle med
Bodsprædikant) kaldtes i Oldkirken den Præst, der
beskikkedes af Biskoppen til at tage sig af de
bodfærdige »Faldne« og lede deres Bod.
Embedet ophævedes allerede inden det offentlige
Bodsvæsens Ophør. I 12. Aarh. opstod et noget
lgn. Embede, hvis Indehaver, den biskoppelige
B. ell. poenitentiarius, af Bispen fik udstrakt
Fuldmagt til at give Syndsforladelse.
Tridentiner-Mødet fastslog, at der ved hvert
Domkapitel skal være en saadan B.
H. O.
Bodssakrament, se Bod.
Bodssalmer kaldes i den kat. Kirke flg.
7 gammeltestamentlige Salmer: Ps. 6, 31, 37,
50, 101, 129, 142 (efter Vulgata; i Grundteksten
og i dansk-norsk Bibeloversættelse er de alle,
med Undtagelse af Ps. 6. et Nummer højere).
Tallet skal svare til de 7 Maader, paa hvilke
Gud ifølge Oldkirkens Lære tænktes at tilgive
Synder. De 7 B. bruges meget i den kat.
Kirkes Liturgi, særlig Miserere (Ps. 50) og De
profundis (Ps. 129).
H. O.
Bodstugt (Bodsdisciplin), se Bod.
Bodø [↱bo.dø], Købstad, Salten Fogderi,
Nordlands Amt, (1910) 4688 Indb., ligger paa
Vestsiden af en i Saltenfjord udstikkende
Halvø. B. er nu eget Præstegæld. Allerede
i Beg. af 19. Aarh. fandtes der ved den lille Ø
Hundholmen en Samling af Fiskerhytter
og et af Købmænd fra Trondhjem oprettet
»Fiskeri- og Handelsetablissement«; men først 1816
fik Stedet Handelsrettigheder som Købstad.
Fremgangen var dog i Beg. overmaade liden,
endnu 1845 talte Byen kun 258 Indb., som
tilsammen kun ejede en Jagt og 2 Slupper. B.’s
gode Beliggenhed som Centrum for Nordland
bragte i Forbindelse med de stadig forbedrede
Kommunikationer Stedet op; 1875 var
Indbyggerantallet steget til 1484, 1885 til 2824 og 1891
til 3659. Bebyggelsen er tarvelig, i Reglen lave
toetages Træhuse, dog er der i den allersidste
Tid opført en Del offentlige Bygninger, som
giver Stedet et vist bymæssigt Præg; af disse
kan mærkes det store Amtssygehus,
Middelskolen, Fiskerimuseet, Klub- og Banklokale samt
den paa Byens højeste Punkt liggende ny
Kirke. Havnen dannes paa Udsiden af en Del
mindre Øer; paa en af disse, Nyholmen,
findes endnu Levninger af en 1807 opført
Skanse. Det er navnlig de i de senere Aar i den
nærmeste Omegn stedfundne rige
Sommersildfiskerier, som har givet Stødet til Byens raske
Vækst, og som om Sommeren fylder Havnen
med et Utal af Notlag og Dampskibe. B.
anløbes af alle de store Kystdampskibe, som her
indtager Kul, ligesom tidsmæssige Dampskibe
i regelmæssig Rute befarer de omliggende
Fjorde. Udførslen, der hovedsagelig bestaar af
Mineraler, Fisk og Fiskeprodukter, udgjorde
(1912) 3652000 Kr, Indførselsværdien 1655100
Kr., Toldindtægterne 198740 Kr. Fartøjernes
Antal var (1912) 77 med tilsammen 7740 Brutto
t. Antagen Indtægt for 1910 1541750 Kr og
Formue 3229500 Kr. B. er Sædet for
Amtmanden over Nordlands Amt, Sorenskriver og
Foged, har en Afdeling af Norges Bank, en
Privatbank og en Sparebank.
(J. F. W. H.). M. H.
Bodøsagen [^bo.dø-], et Mellemværende
mellem England og Norge, begyndte som en
1815—19 i Nordland udspillet Smuglerhistorie, men
drog efter sig en til Slut ganske alvorlig Strid
mellem den fælles norsk-svenske
Udenrigsminister og Storbritanniens Regering med Tab og
Ydmygelse for Norge som Resultat. B.’s
Opstaaen har sin Forklaring i det Forhold, at
det nordlige Norge som Følge af Befolkningens
Spredthed, Fremkomstmidlernes
Utilstrækkelighed og Vanskelighederne med Statens Kontrol
i Beg, af 19. Aarh. var Smugleriets forjættede
Land. Ikke mindst for at bekæmpe dette Uvæsen
blev der 1813 besluttet at anlægge en Købstad
med ordentlig Toldstation i Bodø Præstegjæld,
og ved kgl. Resol. 20. Maj 1816 blev Stedet
herfor bestemt at skulle blive Havnen
Hundholmen (det nuv. Bodø), som allerede havde
opnaaet at trække en Del Handel til sig.
Efteraaret 1814 indfandt sig her en Finlænder ved
Navn J. C. Gerss for at grundlægge en
Købmandsforretning med eng. Agenturer; hans
vigtigste Forbindelse var et Bankier- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
