- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
527

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodøsagen, et Mellemværende mellem England og Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommissionsfirma i London, John Everth & Son, der
bl. a. opererede som Straamand for Personer,
hvis Stilling ell. Rang forbød dem at optræde
som Spekulanter. Dækket af Everth’s Navn
kunde Gerss drive sin Forretning i Ly af ret
indflydelsesrige Beskyttere. Han vandt ogsaa
snart en vis Position i den lille Købstad, havde
bl. a. opnaaet Adgang til at benytte nogle den
norske Stat tilhørende Tomter og Oplagshuse
paa den nærliggende Nyholmen. Her bragte han
de hjemførte Varer i Land, og herfra var
Adgangen til at drive Smuglertrafik til at begynde
med baade let og indbydende. Men saa kom det
ny Byanlæg i Vejen. Staten forlangte sin
Ejendom paa Nyholmen tilbage til Brug for sin
Toldstation. Gerss vilde ikke frivillig vige, og
til sidst maatte man — Septbr 1818 — sætte
ham ud med Magt. Imidlertid havde hans
Londonhus Sommeren s. A. sendt den unge
Everth, Chefens Søn, en uforfærdet og
hensynsløs Knøs, op til Bodø, dels for at søge
Gerss’ derangerede Affærer genoprettede, dels
for at finde ny Udveje til Smugleri. Midler
hertil havde Firmaet skaffet sig hos en ny
Interessent, en vis David Stead, som havde stillet
14000 £ til Raadighed til Indkøb af Varer,
bestemt for (toldfri) Handel paa Nordland (Bodø)
ved Skibe, befragtede af Everth & Son. Den
unge Everth fulgte selv med et af disse Skibe,
angivelig for at forberede en
Hvalfangstekspedition, men i Virkeligheden for at smugle i stor
Stil. Det lykkedes ham ogsaa at faa indsmuglet
en Del Varer, men Toldvæsenet havde fattet
Mistanke og fik lagt Beslag paa ganske
betydelige Partier toldpligtigt Gods af de 4
Ladninger, som Everth i Løbet af 1818 dirigerede
til forsk. Steder i Nordland. Everth jun. rasede,
og da Gerss ud paa Høsten blev kastet ud af
Statens Huse, anstiftede han Uroligheder, og
det kom til et alvorligt Basketag mellem
Engelskmændene og Retsbetjentene. Everth blev
omsider arresteret, men ud paa Vinteren rømte
han. Febr 1819 fik han ved et dristigt Kup
Vagtmandskaberne ved Nyholmens Toldpakhus
lokket om Bord paa et af sine Skibe, hvor han
indespærrede dem, foretog saa et formeligt
Røvertog i Land, overfaldt med væbnet Haand de
faa igenværende Toldmænd, brød ind i
Pakhusene, bemægtigede sig de beslaglagte Varer,
som blev bragt om Bord i Skibene, hvorpaa
han straks satte Sejl til. Fangerne blev et Stykke
til Søs kastet i en elendig Baad, med hvilken
de kun med Nød og næppe reddede Livet.
Everth og hans Kumpaner kom velbeholdne
over til England. Disse Folk havde altsaa gjort
sig skyldige i en Række fuldt bevislige
Forbrydelser: systematisk planlagt og frækt
gennemført Smugleri, voldeligt Overfald paa
Øvrighed i lovligt Ærinde, Indbrud, Ran og
Selvtægt, Forsøg paa Bestikkelse samt strafbar
Ligegyldighed for Medmenneskers Liv. Ved en
alm. Retssag vilde de havde faaet deres Dom,
og Historien vilde dermed have været afsluttet.
Men det skulde gaa helt anderledes. Sagen var
allerede forelagt vedk. norske Myndigheder til
Afgørelse, da der dukker op en ny Mand, en
eng. Advokat og Forretningsmand ved Navn
Francis Garden Denovan, en
forslagen, dristig og hensynsløs Person, som fra nu
af blev B.’s drivende Hjul. Med glimrende
Virtuositet forstod han som Everth-Komplottets
Redskab at forvrænge Sagens Kendsgerninger,
omdigte dens Forløb og faa den blæst op til
en politisk Affære. Denovan havde, bl. a.
gennem sin Hustru, en dansk Komtesse v.
Platen-Hallermund, udmærkede Forbindelser, og han
vidste at drage sig dem til Nytte. I Beg. af
1819 opholdt Denovan sig i Kbhvn. Herfra
satte han sig, under Foregivende af, at det
gjaldt at komme betrængte, ja i oprørende Grad
forurettede Landsmænd til Hjælp, i
Forbindelse med den britiske Minister i Sthlm, Lord
Strangford. Denovan etablerede fra første
Færd af en Løgnkampagne mod de norske
Myndigheder, og han skyede intet Middel for at
naa sit Maal. Høsten s. A. besøgte han Kria
for at skaffe sig Materiale til sin Aktion. Det
lykkedes ham kun alt for godt. Ved at bestikke
ell. besnakke — han talte og skrev fuldkommen
vel dansk — fik han en
Departementsembedsmand til at udlevere Sagens samtlige
Dokumenter, dem han afskrev og forfalskede til Brug
for Englands Diplomater og Regering under
Imødegaaelse af Udenrigsministeriet i Sthlm,
som nu maatte tage Affære. Fra eng. Side blev
der, paa Grundlag af Denovan’s frækt
løgnagtige Fremstilling, paastaaet, at de norske
Myndigheder, først og fremmest i Bodø, havde
optraadt i Strid med Folkeretten, og der blev
fremsat vidtgaaende Krav paa Skadeserstatning
ikke blot for Everth og Stead, men ogsaa for
Denovan selv. Det kom til Slut derhen, at
Ministerchefen, Lord Castlereagh, blev
ængstelig for, at Oppositionen skulde faa Paaskud til
at bebrejde ham Lunkenhed i Varetagelsen af
britiske Undersaatters Interesser. Mod al Ret
og Billighed truede han Norge (og Sverige)
med alvorlige Repressalier, hvis ikke England
fik sine Krav igennemdrevet. For dette Tryk
fandt den sv.-norske Udenrigsminister
Engeström det raadeligst at bøje sig og indstillede
i sammensat Statsraad 13. Jan. 1821, at der
skulde aabnes Underhandlinger med Denovan
for at faa Sagen bilagt i Mindelighed. Disse
Underhandlinger blev førte ved den norske
Statssekretær P. Chr. Holst, der viste stor
Dygtighed og Energi, men som ikke kunde hamle
op mod den snedige Denovan, der nu mere
end nogen Sinde sad højt til Hest. Efter
udtrykkeligt Paalæg fra Regeringen afsluttede
Holst med Denovan 21. Juni 1821 en
Overenskomst gaaende ud paa, at Tiltalen mod Everth
og de øvrige Smuglere og Voldsmænd skulde
bortfalde, at Beslaglæggelsen af deres Varer
hævedes, at der udbetaltes Denovan et kontant
Honorar af 2500 £, og at der for de Anklagede
blev udfærdiget Fribreve, gældende i 4 Aar fra
1. Juli 1821 for Toldafgifter til et Beløb af 15500
£. Tilsammen kostede B. den norske Stat omtr.
1/2 Mill. Kr, i de Dage mange Penge for den.
Den sviende Tort vakte i Norge Harme og
Bitterhed. Skylden blev lagt paa den unionelle
Udenrigsminister, og de uheldige Erfaringer,
man havde høstet i B., bidrog til hos
Nordmændene at nære den spirende Misnøje med
Fællesskabet i Udenrigsstyre. Et Par Forsøg, 1832

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free