Print (PDF) - On this page / på denna sida - Boerhaave, Hermann, holl. Læge, (1668-1738) - Boerkrigen ell. den sydafrikanske Krig, 1899-1902
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- 531 -
Boerkrigen
1693) og Tournefort (fra 1700); men det
har ikke vundet Tilslutning bl. Botanikerne.
Linné opkaldte Planteslægten Boerhaavia (af
Nyctaginaceernes Fam.) efter ham. V. A. P.
Boerkrigen [rbu.r-] ell. den sydafrikanske
Krig kaldes den Krig, som den sydafrikanske
Republik (Transvaal) i Forening med Oranje-
Fristaten og Boerer i Kapkolonien førte 1899-
1902 med England til Værn for deres Uafhæn-
gighed. Den fremkaldtes navnlig ved en Kon-
flikt mellem de saakaldte »Uitlanders« i Trans-
vaal og dennes Regering og udbrød 9. Oktbr
1899 som Følge af et Ultimatum, Transvaals
Præsident, Krüger, tilstillede England, der paa
det Tidspunkt kun raadede over 10000 Mand i
Sydafrika; andre 10000 Mand fra Malta og In-
dien var dog siden Septbr undervejs dertil,
medens der yderligere bl. den eng. Befolkning
oprettedes 8000 Mand frivillige Afdelinger.
At Boerne til Trods for deres ringe Antal (i
alt kun 252000 Personer) vilde forsøge Vaaben-
lykken, skyldtes Tillid til deres egen Krigsdyg-
tighed, der var traadt klart frem under Kri-
gen 1881, Haab om fremmed Indblanding og
Fortrøstning til Fredskongressen i Haag.
De Stridskræfter, der kunde opstilles, bestod
af alle vaabenføre Mænd fra 16-60 Aar. Deraf
fandtes i Juni 31229 indskrevne i Transvaal,
22375 i Oranje-Fristaten, og saa mange har
ogsaa faktisk deltaget i Krigen; men da Disci-
plinen var mangelfuld, og ingen mod sin Villie
kunde holdes ved Hæren, har den virkelige
Krigsstyrke paa samme Tid aldrig overskredet
40000 Mand. Af faste Tropper havde Transvaal
desuden et beredent Politikorps paa 1400 Mand,
et Artillerikorps paa 600 Mand, der kunde for-
dobles, og Oranje-Fristaten et Artillerikorps paa
400 Mand; yderligere deltog i Krigen paa
Boerernes Side 734 Uitlanders i Korpser paa
25-200 Mand (deriblandt ogsaa et skandi-
navisk) og c. 2500 Boerer fra Kap. Som Vaa-
ben benyttedes det tyske Mauser-Gevær og
Henry-Martini’s, af hvilke der tillige med for-
skellige andre Systemer fandtes c. 70000, samt 4
155 mm’s Creusot-Kanoner (long Torns), 4 120
mm’s Krupp’ske Haubitzer, 4 do. fra Canet, 19
75 mm’s hurtigskydende Schneider-Kanoner, 14
75 mm Krupp’ske ældre Kanoner, 28 37 mm’s
Vicker’s Maxim-Mitrailløser (Pompons) og 37
Maxim-Geværmitrailløser.
Fjendtlighederne aabnedes ved et kombineret
Angreb fra Transvaal med c. 18000 Mand og
14 Kanoner under General Joubert og fra
Oranje-Fristaten med c. 3000 Mand mod Natal;
desuden skulde c. 8000 Mand under General
Cronje indeslutte Kimberley og Mafeking imod
V., og 3500 Oranje-Boerer var opstillede paa
Landets Sydgrænse. Paa eng. Side stod General
Symons med c. 4000 Mand i det nordlige Natal,
hvor Chefen, General White, desuden havde
6000 Mand i Ladysmith, mindre Styrker langs
Banen til Durban; 700 Mand stod ved Storm-
berg og de Aar, medens Jernbanerne*) derfra
til East-London og Kap var sikrede ved min-
dre Kommandoer. Til Forsvaret af Mafeking
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
