- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
532

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boerkrigen ell. den sydafrikanske Krig, 1899-1902

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsvaret her. 23. Novbr standsede dog General
Hildyard Boererne ved Willow-Grange, og
Joubert gik saa tilbage over Tugela-Floden, hvis
Forsvar overlodes Botha. Han selv maatte p.
Gr. a. et Fald med Hesten afgive Kommandoen
til Schalk Burger, der belejrede Ladysmith. I
Slutn. af Novbr var 1. Armékorps omsider
indtruffet til sine Bestemmelsessteder, saaledes at
Englænderne raadede over 52000 Mand, 173
Kanoner og 65 Maskingeværer.

Lord Methuen skulde med c. 9400 Mand og
22 Kanoner undsætte Kimberley, hvor Cecil
Rhodes var indesluttet, og som forsvaredes af
c. 2400 Mand med 12 Kanoner under Oberst
Kekewich. Han rykkede fra de Aar mod
Belmont, hvor han fordrev Boererne 23. Novbr,
ligesom han 25. Novbr slog dem ved Graspan.
Men imidlertid var General Cronje med c. 8000
Mand og 12 Kanoner fra Mafeking, hvis
Belejring overlodes til Kommandant Snymann —
og som forsvaredes af Oberst Baden-Powell
med 1000 Mand og 6 Kanoner —, rykket ned
til Modder-Floden, hvor det 28. Novbr kom til
en blodig Kamp, som kostede Methuen, der selv
blev let saaret, 23 Officerer og 445 Mand,
medens Boerernes Tab kun var 30 Mand. De
opgav dog Modstanden her, men indtog en ny
Stilling ved Magersfontein, og her led Methuen,
hvis Styrke var blevet forøget til 11000 Mand
og 33 Kanoner, 11. Decbr et betydeligt
Nederlag. Han mistede i alt 65 Officerer og 871 Mand,
medens Boerernes Tab kun var 250 Mand, af
hvilke 43 Mand faldt paa det skandinaviske
Korps, der næsten opreves.

Dagen forud led General Gatacre et
Nederlag under Angrebet paa Stormberg, idet
General Grubler med 400 Boerer angreb ham i
Ryggen og fratog ham 500 Mand og 3 Kanoner.

Endnu uheldigere gik det General Buller, som
15. Decbr forsøgte at komme over
Tugela-Floden ved Colenso. Hans Angreb med c. 15000
Mand og 44 Kanoner afsloges af General Botha,
der havde c. 6000 Mand og 4 Kanoner, med et
Tab af kun 30 Mand, medens Englænderne
mistede c. 71 Officerer og 950 Mand foruden 11
Kanoner.

Virkningen af disse 3 Nederlag i een Uge (the
dark week
) var uhyre stor saavel i England
som i Sydafrika. Hist besluttede man sig til at
anspænde sig af yderste Evne for at bringe
et Omslag til Veje. Buller erstattedes 18. Decbr
af Lord Roberts som Overgeneral, men beholdt
sin Kommando. Til Stabschef udpegedes den
energiske General Kitchener, og desuden
mobiliseredes 3 ny Divisioner, fl. beredne
Afdelinger og en hel Del frivillige Korpser.

Forinden disse kunde indtræffe, herskede der
Stilstand i Operationerne; kun French og
Gatacre angreb forgæves Colesberg og Stormberg,
medens Schalk Burger 6. Jan. forsøgte at
storme Ladysmith, hvilket Angreb dog blev
afslaaet; til at belejre Byen i egl. Forstand
manglede han Artilleri (der havdes kun 24 Kanoner
og Haubitzer). 10. Jan. indtraf Lord Roberts
i Kapstaden, og han begyndte da straks med
at ordne Forplejningen og med at forberede
den paatænkte Fremrykning fra de Aar mod
Bloemfontein. General Buller gjorde, efter at
være blevet forstærket med Divisionen
Warren, med 27400 Mand og 84 Kanoner sit 2.
Undsætningsforsøg ved at omgaa højre Fløj af
Stillingen ved Tugela. Warren’s Division og
Macdonald’s beredne Tropper overskred 17.
Jan. Floden ved Trichards Drift. I de flg. Dage
kæmpedes videre, uden at den omgaaende
Bevægelse lykkedes, hvorefter Warren overlod
Sagen til sin Underfører Clery. Denne
besluttede at angribe det 1470 m høje Spionkop,
hvilket overdroges Brigaden Woodgate. Han
naaede Natten 23.-24. Jan. op ad Bjerget, der
kun var besat af 140 Boerer, som oven i Købet
trak sig tilbage. Taagen hindrede dog
Oversigten. Botha tilkaldte 200 Mands Forstærkning,
og Woodgate led nu saa store Tab (han selv
faldt), at hans Efterfølger, Oberst Thorneycroft,
Kl. 7 Aften besluttede at rømme Bjerget,
hvorefter Buller med et Tab af 87 Officerer og 1655
Mand atter overskred Tugela uden at blive
forfulgt. Boerernes Tab var kun 329 Mand
foruden 50 Fanger. Han gjorde derpaa 5.-6. Febr
et 3. Undsætningsforsøg, idet han vilde
gennembryde Boerstillingen Ø. f. Spionkop ved
Vaalkrantz, men ogsaa dette mislykkedes med
et Tab af 20 Officerer og 354 Mand, hvorefter
Buller 12. Febr samlede hele sin Styrke ved
Chievely.

Men nu var ogsaa Lord Roberts færdig med
sine Forberedelser til Fremrykning. Foruden
Methuen’s Styrke, der blev staaende lige over
for Cronje ved Magersfontain, samledes 9.-11.
Febr SØ. derfor 3 Fodfolksdivisioner (6., 7. og
9.), en Rytterdivision under General French,
der var hidkaldt fra Colesberg, 3000 Mand
beredne Tropper, i alt 27000 Geværer, 11000
Sabler og 98 Kanoner, og 12. Febr overskred French
Riet-Floden ved Waterwal Drift, medens
Fodfolket senere gik over der og ved Kiel Drift.
French mødte kun ringe Modstand og naaede
15. Febr Kimberley, efter s. D. at have
gennembrudt Boerlinien med hele sin Division.
Fodfolksdivisionerne fulgte bagefter i en
Dagsmarchs Afstand og tvang ved denne omgaaende
Bevægelse Cronje ud af sin Stilling; til
Gengæld kastede Boerføreren C. de Wett sig over
det eng. Train, hvoraf 200000 Portioner, 48000
Rationer og 184 Vogne erobredes. Cronje’s
Hærstyrke, hvormed et stort Tros, Kvinder og Børn,
fulgte, standsedes imidlertid 17. Febr af
General French ved Paardeberg, og angrebes her
Dagen efter af Kitchener. Med et Tab af 67
Officerer og c. 1200 Mand (Boererne mistede c.
200 Mand) afvistes Angrebet; men Boerhæren
indesluttedes dog ved Modder-Floden af de
tililende Forstærkninger og blev stærkt beskudt;
alle Forsøg fra de Wett’s og andres Side paa
at undsætte Cronje mislykkedes, saaledes at
han 27. Febr maatte kapitulere med 4050 Mand,
deriblandt 200 Saarede, medens kun 3—400
Mand undslap.

Denne Sejr blev Krigens Vendepunkt.
Roberts’ energiske Fremrykning havde ogsaa
hjulpet Buller frem i Natal. 14. Febr begyndte han
nemlig sit 4. Undsætningsforsøg og valgte denne
Gang at omgaa Colenso-Stillingens venstre Fløj.
Allerede 18. Febr blev den rømmet og en ny
Stilling indtaget fra Grobler Kloof til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free