Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boers (*c: Bauern, Bønder), det holl. Navn paa Befolkningen af holl. Afstamning i Sydafrika - Boesen, August Vilhelm, dansk Landskabsmaler, (1812-1857) - Boesen, Johannes, dansk Landskabsmaler, (1847- ) - Boëthius, rom. Filosof, (c. 480-524) - Boëthius, Daniel, sv. Filosof (1751-1810)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Boers [bu.əz] (ɔ: Bauern, Bønder), det
holl. Navn paa Befolkningen af holl.
Afstamning i Sydafrika. Efter at Hollænderne 1652
havde grundlagt Kapstaden, bosatte der sig
efterhaanden fl. og fl. Kolonister i den sydvestlige
Del af Kaplandet, hvortil 1687 kom et mindre
Antal fordrevne fr. Hugenotter. Senere
udbredte de sig lidt efter lidt ind i Landet, især
gennem de bevæbnede Treks, som paabegyndtes
allerede under det holl. Herredømme. Det
var dog først, da Englænderne var blevet
Herrer i Landet (1795 og definitivt 1814), at
Vandringerne tog større Fart, og navnlig skete der
i Slutningen af 1830’erne p. Gr. a.
Misfornøjelse med den eng. Koloniforvaltning en
formelig Udvandring fra Kaplandet til det
nordlige Natal, Oranje og Transvaal. De
Udvandrede sluttede sig sammen til to større
Republikker, Oranje-Fristaten og den Sydafrikanske
Republik (Transvaal), der i lang Tid var
uafhængige af England, men som efter den store
Boerkrig 1899—1902 har maattet anerkende det
eng. Herredømme. Enkelte mindre
Boer-Republikker (Gosen, Stellaland o. a.) har kun haft
en kort Levetid. Efter Krigen varetages de
nationale Boer-Interesser især af to politiske
Partier »Afrikaanderbond« og »Zuidafrikaansche
Taalbond«. Uden for de engelske Besiddelser
findes enkelte B. i Tysk Sydvestafrika og de
portugisiske Kolonier. — B. er gennemgaaende
høje og kraftige Skikkelser, fortræffelige
Ryttere og Skytter; deres Levemaade er meget
jævn og simpel, og trods den republikanske
Regeringsform er Tænkemaaden yderst
konservativ. Familielivet er nærmest patriarkalsk og
præget af en streng Religiøsitet, Oplysningen
staar gennemgaaende lavt, og paa den ydre
Renlighed anvendes der ikke meget. De mest
Bemidlede driver Vinavl, de saakaldte
»Kornboers« lever af Agerbrug og er ogsaa ganske
velhavende, men den store Mængde er nærmest
fattig og lever overvejende af Kvægavl. Under
den stærke Indvandring af Englændere
forsvinder imidlertid deres Særpræg mere og mere.
C. A.
Boesen, August Vilhelm, dansk
Landskabsmaler, f. i Vigerslev Præstegaard paa Fyn
12. Aug. 1812, d. i Bologna 17. Novbr 1857. Efter
i nogen Tid at have søgt Uddannelse paa
Kunstakademiet i Kbhvn debuterede han 1836 som
Landskabsmaler; paa de flg. Udstillinger vakte
hans Behandlinger af fynske, jyske, norske og
sv. Motiver Opmærksomhed, og 1845 fik han
et Rejsestipendium, for hvilket han opholdt sig
to Aar i Italien, hvor han udførte anselige
Arbejder; to af disse erhvervedes til den kgl.
Malerisamling i Kbhvn. Efter sin Hjemkomst
udstillede han saa godt som udelukkende
nordiske Landskaber; senere drog han igen til
Italien, hvor han døde af Brystsyge. B. var en
samvittighedsfuld Kunstner, smagfuld i
Komposition, og dygtig Tegner, i Farven noget
bleg og konventionel.
S. M.
Boesen, Johannes, dansk
Landskabsmaler, f. i Kbhvn 5. Aug. 1847. En Del af sine
første Ungdomsaar tilbragte han i Aarhus og
lærte der at tegne af Dyrmaleren C. L.
Høegh-Guldberg; 1863 blev han Elev af
Kunstakademiet, hvor han arbejdede til 1871. og af P. C.
Skovgaard; sit første Billede udstillede han
1868 og har siden den Tid malet en Mængde
danske Landskaber, saa godt som ingen efter
Studier fra Udlandet, skønt han har besøgt
Frankrig, Schweiz og Italien. B. er en grundig
og elskværdig Kunstner med stærkt Præg af
den Skovgaard’ske Skole, klar og sikker i sin
Redegørelse for Planerne og Træformerne; som
oftest interesserer hans Arbejder særlig ved den
Dygtighed og Skønhedssans, hvormed et
ejendommeligt Forgrundsmotiv er grebet og
behandlet.
S. M.
Boëthius [bo↱e´tius], rom. Filosof, f. c. 480,
d. 524, tilhørte den ansete Anici’ske Slægt og
naaede derfor tidligt højt op ad Embeds- og
Rangstigen i Rom. Fra sin tidlige Ungdom af
studerede han den gr. Filosofi og vandt Ry for
stor Lærdom og Dannelse, hvorved han ogsaa
kom i Gunst hos Østgoterkongen Theoderik den
Store, der havde Herredømmet i Italien. Da
den stærke Uvillie mod Goterne, som herskede
bl. de gl. Senatsslægter, foranledigede Kongen
til at søge at slaa al Modstand ned, faldt ogsaa
B. som Offer for Barbariet; han fængsledes og
blev uden Lov og Dom henrettet. B. var, skønt
Kristen, stærkt paavirket af Nyplatonismen, hvis
Tanker han søgte at overføre paa lat. Grund. Det
var hans Plan at oversætte og bearb. Platon’s og
Aristoteles’ Værker og i et særligt Skr. at paavise
Overensstemmelsen mellem de to store græske
Tænkere, men kun en mindre Del af dette
mægtige Arbejde naaede han at udføre.
Aristoteles’ logiske Værker tilligemed Porphyrios’
Indledning til disse har han behandlet
udførligt, og han fik derved vidtrækkende Bet. for
Occidentens Filosofi i hele den ældre
skolastiske Periode. Meget benyttede og højt vurderede
i Middelalderen var ogsaa hans Kompendier af
forskellige Videnskaber, hvoraf nogle er
bevarede, men hans store Ry i Kristenheden beror
dog først og fremmest paa Skriftet De
consolatione philosophiae, som han udarbejdede i
Fængslet. Det er et efter Tidens Smag i
afvekslende Prosa og Vers affattet Trøsteskrift
over for Livets Omskiftelighed og Døden. Lidet
originalt, som det er, idet dets Tanker
væsentligt er hentede fra ældre gr. Filosoffers Værker,
og skønt det kun i meget ringe Grad røber
Forfatterens kristne Tro, blev det dog en af
den kristne Middelalders mest skattede Bøger,
hvortil ogsaa den Omstændighed bidrog, at Kong
Theoderik var Arianer, og B. saaledes kunde
opfattes som en Slags Martyr for sin ortodokse
Tro. De Betænkeligheder, Skriftets mange
antikke Tanker maatte vække hos de egl.
Skriftkloge, kunde ikke forringe dets Anseelse; det
oversattes meget tidligt paa Folkesprogene,
saaledes paa Angelsaksisk af Kong Alfred den Store.
Under B.’s Navn er endelig bevaret nogle
mindre betydelige teologiske Skr, af hvilke dog kun
en Del er utvivlsomt ægte.
W. N.
Boëthius [bo↱e.tius], Daniel, sv. Filosof
(1751—1810), blev 1775 Docent i teoretisk og
1783 Prof. i praktisk Filosofi i Upsala samt
1800 Dr. theol. B. udøvede en meget stor
Indflydelse paa Datidens Dannelse og virkede
særlig for at udbrede Kendskab til Kant’s Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
