Print (PDF) - On this page / på denna sida - Boëthius, Daniel, sv. Filosof (1751-1810) - Boëthius, Jakob, sv. Præst (1647-1718) - Boëthius, Simon Johannes, sv. Universitetslærer og Politiker, (1850- ) - Boétius, Johannes, med Tilnavnet de Dacia, dansk Læge fra Tiden før 1500 - bæuf se Bøf - Boffalora sopra Ticino, lille Flække i Norditalien, Prov. Milano - Bofors Gullspång er Navnet paa et Aktieselskab, der driver et større Staal- og Jernværk - Boffrand, Germain, fr. Arkitekt, (1667-1754) - Bog kaldes indhæftede ell. indbundne Blade med Skrift ell. Tryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden dog at være nogen blind Tilhænger af den tyske Mester. A. M. D.</chapter> <chapter name="Boëthius, Jakob"> Boëthius [bo^e.tius], Jakob, sv. Præst (1647-1718), blev 1682 filos. Magister og var siden i fl. Aar Rektor i Västerås. 1692 blev han Provst i Mora, fra hvilket Embede han 28. Juli 1698 blev afsat samt dømt til Døden for Kritik af Enevælden. Han benaadedes med livsvarigt Fængsel, og Karl XII gav 1704 Ordre om at løslade ham. Denne Benaadning vilde B. ikke modtage, da det kunde tolkes som en Indrømmelse fra hans Side. 1710 sørgede dog Raadet for, at han blev frigivet. B. var en lærd og selvstændig Mand, hvis Samfundskritik var lige saa skarp som energisk. Han bidrog med flere Numre til den af Svedberg reviderede Salmebog. A. M. D.</chapter> <chapter name="Boëthius, Simon Johannes"> Boëthius [bo'e.tius], Simon Johannes, sv. Universitetslærer og Politiker, f. 6. Marts 1850, blev Student 1869, Dr. phil. og Docent i Historie ved Upsalas Univ. 1877. 1889 blev han ekstraord. Prof. i Hist. smst., og 1901-15 beklædte han efter Alin det skytteanske Professorat i Statsvidenskab og Veltalenhed. 1891-1902 var B. Medlem af Andet Kammer, en meget aktiv og interesseret Rigsdagsmand, af hvis store Arbejdsevne der blev gjort flittig Brug. Som Medlem af Forfatningsudvalget syslede han særlig med Unions-, Undervisnings- og Valgretsspørgsmaal. Af hans store Forfatterskab maa nævnes Doktorafhandlingen »Om den svenska högadeln under konung Sigismund's regering« (1877), »Den franska revolutionen, dess orsaker och inre historia 1789-99« (1887, overs. til Dansk 1890), »Gustaf IV Adolf's förmyndareregering och den franska revolutionen« (i Hist. tidskrift 1889), »Några drag ur historien om härjningarna på svenska ostkusten 1719« (i Nord. tidskrift 1891) og »Maria Stuart i ny belysning« (smst. 1892) samt talrige hist. Lærebøger og Artikler. A. M. D.</chapter> <chapter name="Boëtius, Johannes"> Boëtius [-'e´-], Johannes, med Tilnavnet de Dacia, er en af de meget faa danske Læger fra Tiden før 1500, hvis Levnedsløb man kender noget til. Han stammede fra Roskilde, og han immatrikuleredes 1401 i Kom, hvor han studerede i 3 Aar. Derefter begav han sig til Paris, hvor han efter 2½ Aars Studium blev Baccalaureus i Medicinen 24. Jan. 1415. Dette gik dog ikke af uden nogen Vanskelighed, idet Fakultetet forlangte et Bevis fra Kölns Univ. for hans Studieophold der, noget, det dog senere afstod fra, da det ikke kunde skaffes p. Gr. a. Rejsens Besværligheder. 7. Febr 1418 fik B. Licens, men da han begyndte at praktisere, fremkaldte det heftige Protester, da Retten til at udøve Lægegerning var forbeholdt de saakaldte maîtres régents, I Listen over disse findes han optaget for 1419-21. Hans senere Liv er ikke kendt. J. S. J.</chapter> <chapter name="bæuf"> bæuf [fr. böf], se Bøf. bæuf à la paysanne [-pei'zan] er Bankekød, bæuf à la ménagère [-mena'зæ.r], Bøf-Karbonade, og bæuf au naturel [-o-naty'ræl], Suppekød.</chapter> <chapter name="Boffalora sopra Ticino"> Boffalora sopra Ticino [-ti't∫ino], lille Flække i Norditalien, Prov. Milano, ligger ved Kanalen Naviglio Grande og ikke langt fra venstre Bred af Ticino. (1911) 2300 Indb. B. er fra de ital. Krige 1848 og 1859 kendt som et strategisk vigtigt Punkt for Overgangen over Ticino. H. P. S.</chapter> <chapter name="Bofors Gullspång"> Bofors Gullspång er Navnet paa et Aktieselskab, der driver et større Staal- og Jernværk liggende i Karlskoga Bergslag i den sydlige Del af Värmland i Sverige. Det er den største Tilvirkning i Sverige af det bekendte svenske Herdjern. Det Staal, der tilvirkes, er et Martinstaal og anvendes næsten udelukkende til Støbning af f. Eks. Skibsskruer og Stævne, Maskingods og siden 1884 ogsaa til Kanoner, til hvis Fabrikation Værket ejer et temmelig betydeligt Kanonværksted. Bofors' Kanoner staar i Henseende til Materialets Godhed og Tilvirkningens Nøjagtighed fuldt ud paa Højde med Krupp's Kanoner. H. H.</chapter> <chapter name="Boffrand, Germain"> Boffrand [bo'frã], Germain, fr. Arkitekt, f. i Nantes 1667, d. i Paris 1754. Efter at have arbejdet under Mansart, byggede han en Række Hoteller i Paris samt Slotte, især i Lothringen, Hertugpaladserne i Nancy, Haroué, Luneville. 1745 udgav han Livre d'architecture, 1753 sine Æuvres, hvori han viser sig som en Tilhænger af den klassisk-akademiske Retning og Beundrer af Palladio, medens han dadler Rokokoens Modesmag. C. A. J.</chapter> <chapter name="Bog"> Bog kaldes indhæftede ell. indbundne Blade med Skrift ell. Tryk; fremdeles et Afsnit af et skrevet ell. trykt Værk (f. Eks. »1. B. af Iliaden«). B. har ikke altid været af den nu gængse Form og Materiale. Assyrerne benyttede Lertavler til Skrift; mange indiske B. er skrevne paa Palmeblade, der er sammenlagte, ofte dækkede med to Stykker Træ og ombundne med Snore, saa at de ligner sammenfoldede Vifter. Ægypternes B. var i Form af Ruller, skrevne paa Basten af Papyrosplanten, der præpareredes til lange Stykker, som rulledes sammen; Rullerne gemtes i Krukker, hvor de blev stukne ned. Grækerne holdt sig til samme Form, og den gr. Benævnelse for B., βιβλος, bet. opr. Papyrosbasten; man skrev med en Art Pensel af Rør (calamos; Pennefjeren - penna - kom først i Brug sammen med Pergamentet). Ved Siden af Papyros anvendte man tidlig Pergament (benævnt efter Kong Eumenes af Pergamon), og til kortere Manuskripter brugtes Trætavler, overtrukne med Voks, der sammenbandtes til en B. (Polyptychos); Skriveredskabet var da en Metalgriffel, Stylos. Skriftrullerne anbragtes i en cylinderformet Æske ell. Kasse med Laag; i større Bogsamlinger lagdes Rullerne paa Hylder i Reoler. Romernes Navn paa B., liber, har ogsaa fra først af Bet. af »Bast«. Det kun paa den ene Side beskrevne Papyros blev rullet op paa en hul Cylinder, der omsluttede en Stok; dennes Ender var prydede med Elfenbensknapper e. l., og paa en dertil befæstet Strimmel læstes ofte B.'s Titel; omkr. det hele anbragte man et farvet Pergamenthylster til Beskyttelse. En saadan B. kaldtes volumen; Pergamentbøgerne derimod, som hed codices, af præpareret Gede- ell. Faareskind, har vistnok altid haft den nutildags sædvanlige, firkantede Bogform. P. Gr. a., at baade Papyros og Pergament var temmelig dyre, greb man allerede i Oldtiden - og endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
