Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogbind - Bogbinder, Ambrosius, Borgmester, ( -1536)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendte meget hertil. Fra noget tidligere Tid
kendes Forgyldning (paa Bd fra Venedig); den
brugtes til Titlerne, som anbragtes paa
Bøgernes forreste Plade, da Bøgerne laa paa Pulte
og ikke stod i Hylder; af samme Grund var
Bindets Sider forsynede med de ovf. omtalte
Sømhoveder ell. med Knapper af Ben ell.
Metal, for at Skindet ikke skulde ridses. Foruden
paa Forsiden blev Titlen ofte skrevet paa
nederste Snit, hvor den jo kunde ses, naar Bogen
laa paa Pulten; i 16. Aarh. begyndte man
at stille Bøgerne i Hylder, men man lod da
Forsnittet vende udad og skrev Titlen paa
dette, medens Ryggen vendte indad og ofte var
rigt ornamenteret; først fra 17. Aarh. stilledes
Bøgerne som nu med Ryggen udad, og man
lagde sig da efter at marmorere ell. forgylde
Snittene og sætte Titlen paa Ryggen.
Fra Italien førtes Haandforgyldningen videre,
først til Frankrig, hvor den siden har udviklet
sig i rigt Maal, senere til England. Tyske
Bogbindere anvendte derimod i 16. og 17. Aarh.
mest Blindtryk, og dette efterlignedes ogsaa
i de nord. Lande. Det almindeligst benyttede
Skind til større Bøger var Svineskind; baade i
Italien og Spanien anvendtes tillige i udstrakt
Grad Pergamentbind, de spanske med
karakteristiske Stropper i St f. de ellers alm. Spænder;
engelske Bd er oftest af mørkt marmoreret
Kalveskind; fra Holland er de saakaldte
»Hornbind« almindelige; de bestod af helt Pergament
med Spejl og Blindtryk. Fra dette Land
stammer ogsaa Halvbind med Ryg af rødt
Faareskind og marmoreret Papir. Papir anvendtes
i det hele alm. fra 18. Aarh., da de billigere
Halvbind begyndte at komme frem. Ogsaa m.
H. t. Ornamentikken har de enkelte Lande
deres Ejendommeligheder; paa engelske Bd
træffes ofte Tudor Rosen, paa franske den franske
Lillie, paa tyske Luther’s ell. Melanchton’s
Portrætter o. s. fr.
I Bogbinderkunstens ældre Periode er Italien
det førende Land og særlig Venedig, hvor en
Række udmærkede Bogbindere arbejdede for
Bogtrykkerfirmaet Aldus og for de berømte
Bogsamlere Th. Maioli (c. 1507—1559) og
Canevari; men ogsaa i Frankrig naaede
Bogbinderiet en høj Blomstring; særlig den store
Bibliofil Jean Grolier (1479—1565) lod fremstille
mange smukke Bd af Kalveskind og østerlandsk
Maroquin med rig forgyldt Ornamentering.
Senere virkede Bogbinderne Nicolas og Clovis Eve,
hvis Bd er udstyrede med fine Bladslyngninger
o. l. (den saakaldte »Fanfare«-Stil), hvilket
udvikledes yderligere af Le Gascon (hans egl.
Navn er ukendt). I det 18. Aarh. er Pasdeloup
og Derôme de betydeligste, og Frankrig er
endnu i vore Dage det Land, hvor de
kunstfærdigste Bd fremstilles. Fra England er
navnlig Samuel Mearne i 17. Aarh. og Roger Payne
i Slutn. af 18. Aarh. kendte; fra Tyskland
Sachseren Jakob Krause i 18. Aarh. I Danmark har
det højere Bogbinderi ikke floreret meget; først
i nyere Tid er der paa dette som paa andre
af Boghaandværkets Omraader betydelig
Fremgang at spore (se Boghaandværk), og
dygtige Bogbindere som Immanuel Petersen,
Flyge, Baden og Anker Kyster i Forening med
Kunstnere som Hans Tegner og Th. Bindesbøll
har frembragt Bd, som ogsaa i Udlandet har
tildraget sig megen Opmærksomhed.
Efterhaanden som Maskiner er indførte i
Bogbinderiet, er det blevet muligt at fremstille
yderst billige Bd i store Oplag; i England
udsendes Bøgerne i et stift Shirtingsomslag som
foreløbigt Bd, og dette er blevet efterlignet i
de Shirtingsbind med tarvelig
Maskinforgyldning, der nu grasserer i alle Lande som
»Pragtbind« og virker fordærvende paa det store
Publikums Smag. (Litt.: Libri, Monuments
inédits de l’ornement des livres [2. Udg. 1864];
Le Roux de Lincy, Recherches sur Jean
Grolier [1866]; M. Michel, La reliure
française [1880]; O. Uzanne, La reliure moderne
[1887]; Derôme, La reliure de luxe [1888];
H. Bouchot, Les reliures d’art à la
Bibliothèque Nationale [1888]; Burlington, Fine
Arts Club Exhibition of bookbinding [1891]; P.
Adam, »Der Bucheinband« [1890]; E.
Thoinon, Les relieurs français 1500—1800 [1893];
W. Brassington, A history of the art of
bookbinding [1894]; J. Loubier, »Der
Bucheinband in alter und neuer Zeit« [1904]; E.
Hannover, »Kunstfærdige gamle B. indtil
1850« [1907]; C. Elberling, »Breve fra en
Bogelsker« [1909]; J. Rudbeck, »Svenska
bokband under nyare tiden« [3 Bd, 1910—14]).
C. S. P.
Bogbinder, Ambrosius, Borgmester, d.
1536, Søn af nedenn. H. M. B., havde rimeligvis
været Christian II’s Legekammerat under
dennes kortvarige Ophold i Faderens Hus og viste
sig ligesom sin nedenn. Broder, Hans B., stadig
som en ivrig Tilhænger af denne Konge, med
hvem han stod i hemmelig Forbindelse under
dennes Landflygtighed. Han blev tidlig grebet
af Tidens demokratiske og religøse Røre, ofte
fanatisk og yderliggaaende. 1529 blev han
Borgmester i Kbhvn s. A., som Hans Tausen
begyndte sin Virksomhed her. Under den
derved fremkaldte Strid med den nyvalgte Biskop,
Joachim Rønnow, lod B. sig henrive til
Voldsomheder baade i Ord og Gerning, især da han
3. Juledag 1530 i Spidsen for en fanatisk
Borgerskare trængte ind i Vor Frue Kirke, uddrev
Katolikkerne, ødelagde Billeder og Prydelser
o. s. v. Under den derved fremkaldte Reaktion
fjernedes B. (1531) tillige med sine Tilhængere
fra Stadens Raad. Efter Frederik I’s Død
(1533) indgik B. derpaa hemmelige
Forbindelser med Borgmestrene Jørgen Wullenwever i
Lübeck og Jørgen Kock i Malmö, først om at
bevæge den luthersksindede Hertug Christian
(III) til mod Rigsraadets Villie at bemægtige sig
Tronen, og da dette mislykkedes, om at rejse
den fangne Christian II’s Sag mod, at Kbhvn
og Malmö optoges i Hanseforbundet. Ved Grev
Christoffer af Oldenburg’s Ankomst (Juli 1534)
blev B. atter Borgmester og spillede nu en
stor Rolle under Grevefejden. Han havde stor
Del i den Adelsjagt, som Jan. 1535 anstilledes
paa Sjælland. Under Kbhvn’s paafølgende
Belejring sendtes han fl. Gange som Udsending
dels til Fredsmøderne i Hamburg, hvor Lübeck
sluttede Fred, dels til Nederlandene, hvorfra han
bragte Løfte om Hjælp til Fordel for Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
