Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boghandel, Udgivelse og Forhandling af litterære Arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overbevisning«. Endelig kom Frd. af 27. Septbr
1799, der stillede sig bestemt imod ethvert
Forsøg paa at »laste, forhaane ell. udbrede Had
og Misnøje mod disse Rigers Konstitution ell.
mod Kongens Regering« og mod Forsøg paa at
»nedbryde Læren om Guds Tilværelse og den
menneskelige Sjæls Udødelighed«. For dette
Reskript faldt som Ofre: P. A. Heiberg og M.
C. Bruun. Kbhvn talte 1800 henved 50
Bogsælgere, af hvilke 5 havde deres Boglader paa
Børsen (først 1856 forlader Schubothe’s B. [se
d.] Børsen, som da sælges til
Grosserersocietetet). Den betydeligste var Gyldendal (s. d.).
»Gyldendal var den første, der med Forstand
og Klogskab aabnede sig en hidtil næsten
ubekendt Vej ved sin danske Forlagshandel«, siger
Molbech; hans Levetid indtraf just i det
Tidsrum, der opfostrede den danske Aand i Sprog
og Litt., som Holberg havde vakt. 1802 døde
Gyldendal, og 1808 ægtede Jacob Deichmann
(s. d.) hans Datter og overtog Aaret efter den
Gyldendalske B. Under de daværende usikre
Forhold lod han foreløbig Forlaget hvile og
slog ind paa helt andre, for B. i Danmark
ukendte Veje. Han begyndte 1814 Handel med
andre Boghandleres Artikler
(Sortimentshandel) og med udenlandsk Litt., han knyttede
Forbindelser i Tyskland, Paris og London,
forskrev, ganske vist kun efter Bestilling, fr. og
eng. Værker og skaffede Byron og Scott i
Originaludgaverne (et Særsyn dengang).
Efterdønningerne ude fra Verdensbogmarkedet naar
først til Danmark 1834. En sand Revolution var
foregaaet, siden Papirmaskinen og
Hurtigpressen var opfundne. Der oprettedes formelige
Oversættelsesfabrikker, og de amer.
Pennyblade affødte Masser af Penning-Magasiner og
Miniaturudgaver af tyske Klassikere.
Konversationsleksika og Haandbøger begynder at
udkomme. I Danmark træder »Selskabet for
Trykkefrihedens rette Brug« 1835 frem med
Ugebladet »Dansk Folkeblad« og fl. smaa
Bøger. De Lærde begynder at popularisere deres
Viden, Folket faar Del i Litt.’s Skatte.
Imidlertid opstaar Boghandlere rundt om i
Provinserne; men der mangler ensartede Principper,
hvorefter B. kan ledes. Her var Deichmann
paa sin rette Plads, og hans Idé om at oprette
Boghandlerforeningen virkeliggjordes 1837 (18.
Jan.). Fra Beg. er det Sortimenternes Stilling
til den udenrigske Handel, særlig den tyske,
der bevirker, at Boghandlerne slutter sig
sammen. Forbruget af tysk Litt. var dengang
betydeligt i Danmark; enhver, der vilde gælde
for dannet, læste Tysk og købte tyske Bøger.
Man søgte at blive enig om, hvorledes tysk
Mønt skulde beregnes i danske Penge, om at faa
ensartede Priser og om Forsendelsesmaaden.
Boghandlerforeningen, som fra først af talte 9
Firmaer, der alle havde Kommissionærer i
Leipzig, udsendte nu et Aktstykke, inddelt i 20
Paragraffer, hvis Hovedpunkter var flg.: Der
opstilles ensartede Beregninger for fremmed
Litt.: den Rabat, Forlæggerne skulde afgive paa
danske Bøger, slaas fast, og det paalægges
Sortimenterne ikke at sælge under Bogladepris
(Forlæggerens Pris). Der forfattes og holdes en
Liste over de alt da (1837) i Kbhvn
rabatberettigede 28 Boghandlere, og denne Liste skal
stadig øges og holdes à jour. En af
Foreningens Opgaver er at faa afgjort, hvem der skal
anses som Boghandler og som Følge heraf
være berettiget til Boghandlerrabat. »Vor Stand
overfyldes til Dels med Mænd, der er ukendte
med Boghandlerforretninger og de
Grundsætninger, hvorefter disse burde drives«, derfor
kan herefter »ingen ny Boghandler erholde
Rabat, førend det i en Samling af Medlemmer
er afgjort, hvorvidt den kan tilstaas ham, og
han overhovedet kan erkendes som
Boghandler«. Efter at Foreningen var dannet, rettedes
Opfordring til Provinsboghandlerne om at gaa
ind paa de opstillede Betingelser, da al
Samhandel med Foreningens Medlemmer var
afhængig deraf. Formaalet: Boghandlernes
gensidige Tilnærmelse, Handelens større Kraft og
Sikkerhed, bedre Orden og Organisation, er i
Aarenes Løb til Dels blevet naaet, og man kan
sige, at Boghandlerforeningens Oprettelse 1837
betød et Vendepunkt for den danske
Boghandel, der fra det Øjeblik arbejdede under faste
og betryggende Former. »Orden, Fasthed og
Sammenhold i Boghandelen« er det bærende
Grundprincip for »Den danske
Boghandlerforening« (hvilket Navn Foreningen senere har
antaget), og gennem disse Hovedregler, af
hvilke bl. a. følger, at al Litteratur sælges til
ensartede Priser i samtlige Landets Boglader,
har dansk Boghandel undgaaet saadanne
Kriser, som den udenlandske Boghandel, særlig
den fr. og eng., til Tider har lidt under. »Den
danske Boghandlerforening« tæller (1914) 48
Medlemmer, som repræsenterer 37 Firmaer, og
den staar i Forbindelse med 124 Firmaer i og
272 uden for Kbhvn.
Det var dog ikke alene de ordnede Tilstande,
der bragte Boghandelen til at florere i
Danmark i 19. Aarh. »Guldalderperioden« i dansk
Litt. havde selvfølgelig ogsaa sin store Andel
heri. En Række betydelige Firmaer, hvoraf fl.
allerede var grundlagte i 18. Aarh. (Schubothe,
Milo, Gyldendal), medens andre (Reitzel,
Philipsen, Høst) var opstaaede i den første
Halvdel af 19. Aarh., hævede dansk Boghandel og
udfoldede en betydelig Forlagsvirksomhed; men
om disse og andre ansete Boghandleres Bet.
maa henvises til de enkelte Artikler.
Henimod Slutn. af 19. Aarh. gjorde en mere
merkantil Aand sig gældende i dansk Boghandel,
Aktieselskaberne holdt deres Indtog i
Boghandelen, og i de forløbne Aar af 20. Aarh. er
denne gennem en hidtil uanet Popularisering af
Litt.’s Skatte og gennem en stærkt udviklet
Reklame traadt i nær Relation til det bredere
Lag i Befolkningen. Ogsaa Forhandlernes Kreds
udvidedes betydeligt. Den danske
Boghandlerforening vedtog 1914 (paa Foranledning af
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag) at
antage — hovedsagelig ude paa Landet — en
Række ny Bogudsalg, der skal sortere under
enkelte Hovedkommissionærer. Denne ny
Ordning, der er vedtaget foreløbig paa to Aar
(indtil Udløbet af 1916), tager, i nær Tilslutning til
Kolportage- og Ratebetalingsspørgsmaalet, Sigte
paa en systematisk Opdyrkning af Landet til
Udvidelse af Bogmarkedet. Indtil Udgangen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
