- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
551

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogholderi, System af i een ell. fl. dertil indrettede Bøger efter bestemte Regler ordnede Optegnelser (Noteringer)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ganske savnes et systematisk Grundlag for et
fuldstændigt Indblik i Virksomhedens Gang og
Formuetilstanden, og der heller ikke er nogen
Mulighed for en paa en Gang bekvem og
virksom Kontrol med Rigtigheden af de gjorte
Noteringer, saa tilfredsstiller det enkelte B. ikke
de Fordringer, der maa stilles. Selv om der
foruden Kontokurantbog føres forsk. andre
Bøger, Kassebog, Dagbog og Bibøger
(se ndf.), af forsk. Slags, saa vil det enkelte B.
altid kun blive en mere ell. mindre mangelfuld,
ganske usystematisk Samling af
regnskabsmæssige Noticer.

I Modsætning hertil opfylder det dobbelte B.,
som det vil fremgaa af det flg., alle
Fordringer. Navnet paa dets Opfinder kendes ikke. Det
har udviklet sig i Middelalderen hos Italienerne,
der dengang var Europas første Handelsfolk, og
mange endnu anvendte bogholderitekniske
Udtryk er som Følge heraf Italiensk og Latin. Det
første grundlæggende Værk derom, La scuola
perfetta dei mercanti
, er udg. 1504 af den ital.
Munk Bacciolo da Borgo di Santa Sepolchro,
og heri er Systemet udviklet i det væsentligste
ganske saaledes, som det anvendes endnu den
Dag i Dag.

Den vigtigste Bog i det dobbelte B. er
Hovedbogen. I den er alle Optegnelserne
koncentrerede og ordnede efter det til Grund
liggende Princip; af den fremgaar alle
Resultaterne, fyldestgøres alle Kravene. Et
fuldkomment B. selv for en nok saa stor Virksomhed
kan tænkes ført kun med denne ene Bog.
Hovedbogen indeholder først og fremmest, i mere
ell. mindre sammentrængt Form, det
fuldstændige Mellemværende med alle
Forretningsforbindelserne. Mest elementært sker dette ved, at
hver af disse har sin særskilte Konto i
Hovedbogen, og i det tænkte Tilfælde, at B.
bestaar af Hovedbogen alene, maa dette
nødvendigvis finde Sted. I Modsætning til alm. Bøger,
som pagineres, idet Siderne mærkes med
fortløbende Tal, bliver Hovedbogen folieret
ɔ: de sammenstødende, lige over for hinanden
liggende Sider af hver 2 paa hinanden flg. Blade
mærkes med samme Løbenummer og danner et
Folium. Til hver Konto hører et Folium, og
Skemaet for en saadan Konto er flg.:

illustration placeholder
Hans Chr. Petersen & Co.

Udsnit af Regnskab


Firmaet H. C. Petersen & Co.’s Konto er
oprettet paa Hovedbogens Folium 19. I
Linieringens øverste, bredere, aabne Rum, det
saakaldte Hoved, skrives i Midten, tværs over
begge Sider, Vedk.’s Navn og Hjemsted, længst
til venstre det lat. Ord Debet, ɔ: »han skylder«,
og længst til højre Credit ɔ: »han har til gode«.
Kontoens venstre Side kaldes Debetsiden,
og paa den indføres under hinanden i
Tidsfølge alt, hvad H. C. Petersen & Co.
efterhaanden gennem de Forretninger, der gøres
med dem, kommer til at skylde (alt, hvad de
modtager). Kontoens højre Side kaldes
Kreditsiden, og paa den indføres paa samme
Maade alt, hvad de faar til gode (alt, hvad de
yder til Gengæld). At udføre disse Indførsler
kaldes at notere ell. at postere, den
enkelte Indførsel med tilhørende Datum og
Beløb kaldes en Notering ell. en Post,
Debetpost ell. Kreditpost. At indføre en
Debetpost paa en Konto kaldes at debitere
ell. belaste, at indføre en Kreditpost kaldes
at kreditere ell. godskrive. Paa den
Ovenstaaende Konto er saaledes H. C. Petersen
& Co. under 15. Febr 19 . . debiteret for af dem
modtagne 600 Tdr Kul à 3 Kr 35 Øre pr Td.
med 2010 Kr og er under 2. Marts krediteret
for af dem betalte 1000 Kr. Det ital. Ord Cassa,
Pengekasse, Penge, bruges alm. som kort
Betegnelse for kontante Betalinger. Ikke sjælden bruges
i Hovedbogen Ordet an foran alle Debetposterne
og per foran Kreditposterne. Da disse to
Grupper af Posteringer er aldeles ufejlbarlig
karakteriserede ved deres Anbringelse hver paa sin
Side, er de nævnte Smaaord ganske
overflødige og bør udelades (se an). Forskellen
mellem Summen af Kontoens Debetposter og
Summen af dens Kreditposter kaldes Saldo ell.
Balance. Er begge Sider lige store, siges
Kontoen at saldere ell. balancere. En
Debetsaldo fremkommer, naar Kontoens
venstre Side er størst, og betegner, som det
let ses, at Vedk. paa det givne Tidspunkt
skylder saa meget, som Saldoen beløber sig til.
Paa tilsvarende Maade fremkommer en
Kreditsaldo og angiver, hvor meget Vedk. har
til gode. Paa H. C. Petersen & Co.’s Konto
ovf. er der en Debetsaldo af 1010 Kr, som de
endnu skylder paa de modtagne 600 Tdr Kul.

Den Del af Hovedbogen, som omfatter alle de
for Mellemværendet med
Forretningsforbindelserne oprettede Konti, de saakaldte
fremmede Konti, svarer nøjagtig til
Kontokurantbogen i det enkelte B. Grundprincippet for det
dobbelte B. er nu dette, at alle de Poster, der
som Udtryk for enhver forefaldende
Forretningsbegivenhed indføres paa de fremmede
Konti, desuden indføres samtidig en Gang til i
Hovedbogen paa en af de saakaldte egne
Konti
. Disse Konti repræsenterer
Virksomheden selv
. Ved enhver
forefaldende Forretningsbegivenhed, af hvad Art
den end er, opstaar der et Mellemværende
mellem en Udenforstaaende og Virksomheden,
og dette saaledes stadig tilbagevendende
Modsætningsforhold faar sit bogholderimæssige
Udtryk gennem Modsætningen mellem de
fremmede og egne Konti og gennem de dobbelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free