Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogholderi, System af i een ell. fl. dertil indrettede Bøger efter bestemte Regler ordnede Optegnelser (Noteringer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilgang o. s. v. vil stedse være af stor Værdi.
Men de bør ikke, som saa ofte sker,
sammenblandes med og kan ikke erstatte et efter det
dobbelte B.’s Principper ført Hovedregnskab
over hele Virksomheden og dens Drift, som kun
gennem et saadant kan komme til at foreligge
fuldt belyst i sin Gang og sine Resultater.
Ligesom Tilfældet er med mange industrielle
Virksomheder, men i langt højere Grad end
ved de fleste saadanne, er i Landbruget de
forsk. Grene af Produktionen, Markdriften,
Husdyravl, Mejeridrift etc., saaledes indflettede i
hinanden, at Noteringen paa de forsk.
Driftskonti af mangfoldige Poster kun bliver mulig
ved en rent skønsmæssig Ansættelse af de vedk.
Værdier, idet man langtfra altid vil kunne
have nogen Markedspris at gaa ud fra.
Saaledes skal Græsning, Furage og Strøelse
godskrives Markdriften og belastes de forsk.
Husdyrkonti, medens Gødningen atter skal
godskrives disse Konti og belastes Markdriften.
Kvægkonto afgiver Mælken til Mejerikonto, der
atter afgiver Skummetmælk og Kærnemælk til
Opfodring af Kalve og Svin, og saa fremdeles.
Endelig afgiver Virksomheden i langt højere
Grad end nogen anden alle mulige Slags
Naturalydelser til Ejerens Forbrugskonto, hvilke
alle strengt taget bør krediteres den Konto,
hvorfra de tages. Saaledes ikke blot Mælk, Æg,
Smør o. s. v., men ogsaa saadanne Ydelser som
Boligen, Kørsel, Arbejdskraft til Havens
Vedligeholdelse o. desl. Man vil imidlertid gøre
vel i ikke at belemre B. med alt for mange
Detailler af denne Art, men maa hellere
ansætte hver af disse Ydelser med en rund Sum
aarlig, enten efter et Skøn ell. baseret paa et
enkelt Aars detailleret Bogføring deraf. Selv
om saaledes mangfoldige Overførsler fra en
Driftskonto til en anden kun bliver mere ell.
mindre tilnærmelsesvis nøjagtige, vil dog de
begaaede Fejl fuldstændig ophæve hinanden,
saa snart det drejer sig om Resultatet af den
samlede Drift, som vil komme til at foreligge
i den aarlige Status og Gevinst- og Tabskonto
med samme Klarhed og Nøjagtighed som for en
hvilken som helst anden Virksomhed. Til
Besvarelsen af Spørgsmaalet om, hvor lønnende
de enkelte Grene af Virksomheden hver for sig
er, vil en Række efter ensartede Regler
udarbejdede Aarsregnskaber ved Sammenligning
indbyrdes kunne yde værdifuld Vejledning.
Kendskabet til, hvorledes et korrekt og
hensigtsmæssigt B. indrettes og føres, og
Forstaaelsen af dets Bet. er i Danmark bl.
Næringsdrivende af alle Slags og selv bl. Købmænd
langt mindre udbredt, end det burde være. Om
det for at raade Bod herpaa vilde være heldigt,
som i Næringslovskommissionsbetænkningen af
13. Juli 1893 foreslaaet, at stille Krav om
Aflæggelse af en Prøve i B. som Betingelse for
at kunne »vinde Adkomst paa
Købmandshandel, Groshandel og Detailhandel«, er dog
tvivlsomt.
De forsk. Landes Lovgivninger har hidtil
indskrænket sig til at foreskrive det som en Pligt
for Købmænd og visse andre Næringsdrivende
at føre Handelsbøger. Den danske Lovgivnings
Bestemmelser herom indeholdes i L. af 10. Maj
1912, i Konkurslovens § 148 og Straffelovens §
262. I Loven af 10. Maj 1912 paalægges det
saavel Private som Aktieselskaber o. a.
Selskaber, som driver al Slags Handel og
Virksomhed, at føre B. Fritagne er dog de, der
driver nogen af de Virksomheder, som
omhandles i Lov om Haandværks- og
Fabriksdrift samt Handel m. m. af 29. Decbr 1857
(Arbejde, udført ved egen, Hustrus ell. Børns
Hjælp. Opkøb og Salg af Landmandsprodukter
uden at holde Udsalgssted, Handel med gl.
Bøger og gl. Jern, Handel med Klude, Ben m. m.,
Handel med Brød, Traad, Garn, Lys, Sæbe,
Legetøj og Kager, samt endelig Handel med
Mælk og Fløde, Æg, Kartofler, Grønsager,
indenlandsk Frugt, Tørv og Sand). Endvidere
Fragtmænd, samt Skibsførere, som fører eget
Skib, og Haandværkere, der ikke — som Regel
— beskæftiger mere end to Medhjælpere.
De pligtige Bøger er flg.: En Kassebog for
ind- og udgaaede Pengebetalinger, en
Hovedbog og en Statusbog, hvilken sidste dog kan
bortfalde, naar den aarlige Status indføres i
Hovedbogen. De skal autoriseres og stemples af
den stedlige Øvrighed, for hvilket betales 1 Kr.
for Autorisation og 1 Kr. for Stempel pr Bog.
Samme Øvrighed er endvidere forpligtet til at
paase, at intet Borgerbrev ell. Næringsbevis
udstedes, forinden Forretningsbøgerne er
indleverede til Autorisation.
Fører Vedk. fl. Bøger end de paabudte, kan
disse ogsaa, naar det ønskes, autoriseres.
Angivelse af, hvilke Bøger der føres ud over
de pligtige, bør findes i Statusbogen.
Tillige med Bogføringspligten
paalægger Loven de ovenn. en Pligt til aarlig
Statusopgørelse med Angivelse af Aktiver og
Passiver efter omhygelig Hensyntagen til de
tilstedeværende Værdier og Forpligtelser. Denne Status
skal være indført og underskreven inden 6
Maaneder efter Udløbet af det sidst afsluttede
Regnskabsaar, for Rederiers Vedk., som driver
Fragtfart med Sejlskibe, dog først efter 9 Maaneder.
Enhver Underskrift af Status skal foretages
af Forretningens »Indehaver«; er der fl., af
»Alle«, for Selskabers Vedk. af dem, som ifølge
Loven er ansvarlig for den daglige Drift.
Bøgerne skal føres saadan, at Forretningens
Gang klart fremgaar deraf, Kreditorer og
Debitorer, Driftsomkostninger, samt det private
Forbrug af Penge og Varer. Der indskærpes
tillige nøjagtigt Regnskab med paatagne
Vekselforpligtelser, Kautions- og lgn. Forpligtelser
samt Pantsætninger, i det hele alt, som kan
have Indflydelse paa Status. Afskrivninger paa
de forsk. Værdier skal ogsaa klart fremgaa af
Bøgerne.
Endvidere paahviler det efter Loven at
opbevare alle de i Virksomheden førte Bøger
tillige med Breve, Kopibøger, Telegrammer o. a.
Bilag i saa langt et Tidsrum, at mulige Krav,
der kan rejses af ell. rettes mod den
Bogføringspligtige, kan være forældede (L. Nr 274
af 22. Decbr 1908).
Iflg. Loven af 1912 nyder ordentlig førte
Bøger i Rettergangstilfælde særlig Beviskraft,
naar nogen under Paaberaabelse af deres
Indhold sagsøges til Betaling af en Gældspost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
