Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogholderi, System af i een ell. fl. dertil indrettede Bøger efter bestemte Regler ordnede Optegnelser (Noteringer) - Boghvede (Fagopyrum Gärtn., Polygonum L.), Slægt af Skedeknæfamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fristen, inden for hvilken Fordringen skal gøres
gældende, er 2 Aar.
Der fastsættes betydelige Pengestraffe for
Undladelsen af at føre Bøger, samt for at undlade at
opgøre og underskrive Status, endvidere forandres
§ 262 i alm. borgerlig Straffelov af 10. Febr
1866 saaledes, at en Fallent, som har
forvansket, bortskaffet ell. tilintetgjort sine Bøger, ell.
har ført dem paa uredelig Vis, ell. i svigagtig
Hensigt har undladt at føre dem, ifalder
Fængselsstraf paa Vand og Brød ell.
Forbedringshusarbejde indtil 2 Aar. Der udtales i Loven,
at Hovedbog, Kassebog og Statusbog skal føres
af alle Bogføringspligtige. Der knyttes endvidere
den Bemærkning til, at samtidig skal alle
andre Bøger føres, som er nødvendige for at have
et klart Overblik over Forretningens Gang.
Kassebogen og Hovedbogen vil derfor, som de,
der fyldestgør den retslige Bogføringspligt, blive
Grundlaget for alt B. efter den ny Lov af 1912
i Modsætning til den gl. Frdn. af 1. Juni 1832,
hvori paabødes Føring af Hovedbog og Journal.
De norske Lovbestemmelser findes i Lov om
Handelsnæring af 16. Juli 1907 Nr 3 § 11, hvori
anføres, at enhver Købmand skal føre Bøger,
som viser Forretningens Gang. Bogføringen skal
give Oplysning om, hvad der af Forretningens
Midler er gaaet med til det private Forbrug.
Der paabydes i det mindste at føre Dagbog
ell. Kladdebog, Kassebog og Regnskabsbog for
Fordringshavere og Skyldnere. Disse Bøger skal
være indbundne og Siderne ell. Bladene
nøjagtig nummererede, før de tages i Brug. Blade
maa ikke bortfjernes, og hvad, som skrevet er,
maa ikke gøres ulæseligt.
Ligesom i Danmark skal de ved Forretningens
Beg. forhaandenværende Aktiver og Passiver
bogføres, og hvert Aar skal Bøgerne sluttes af.
Om Status’ Indførelse og Underskrift gælder
samme Regel som for Danmarks Vedk. Det
indskærpes i Loven, at udestaaende Fordringer og
andre Aktiver ikke maa ansættes højere end
deres sandsynlige Værdi, samt at forældede
Krav, som der ikke er Udsigt til at faa ind,
ikke maa opføres.
Fortegnelse over Varerne skal foretages hvert
Aar og alle Forretningsbøger, først og fremmest
Statusbog, med tilhørende Opgørelse af
Varebeholdningen, Breve og Kopibøger, opbevares i
10 Aar.
Andre Landes Lovgivning paa dette Omraade
følger enten det saakaldte fr. System,
hvorefter der gives meget detaillerede Forskrifter
om, hvilke Bøger, der skal føres, hvad der skal
indføres i dem o. s. v., ell. det tyske System,
hvorefter der kun ganske i Alm. paalægges
Købmanden den Forpligtelse: »at føre Bøger,
som giver fuldstændig Oplysning om hans
Handelsforretninger og hans Formuetilstand«.
Handelsgezetzbuch af 10. Maj 1897 paalægger
Bestemmelser om Status’ Afslutninger og
ordentlig førte Bøger i Overensstemmelse med Dansk
Lov. Den sv. L. af 4. Maj 1855 er affattet efter
fr. Mønster, hvorimod Schweiz,
Østerrig-Ungarn og England har Regler svarende til det
tyske System. Det ses, at den norske Lov ogsaa
i Hovedsagen slutter sig til dette, medens den
danske Lovgivning ikke særlig slutter sig til
noget af de to Systemer. (Litt.: C. Hage,
»Haandbog i Handelsvidenskab« [3. Udg., Kbhvn
1910]; H. Buchheister, »Det dobbelte B.’s.
Teori« [2. Opl., Kbhvn 1891]; H. R. Grüner,
»Det enkelte og dobbelte B.« [3. Udg. ved P. R.
Wirén, Kbhvn 1879]; A. Kaarup, »B. for
Købmænd, praktisk og teoretisk fremstillet« [2.
Opl., Kbhvn 1878]; C. Polaczek, »B.-Opgaver
og Bemærkninger om det dobbelte B.« [2. Udg.,
Kria 1889]; H. Th. Madsen, »Om Status og
det enkle B.« [Bergen 1889]; Georg Flint,
Merchants Bookkeeping [London 1877];
Herman Neumann, »Die Quintessenz der
einfachen und doppelten Buchhaltung« [Leipzig
1887]; J. F. Schär, »Lehrbuch der
Buchhaltung« [Stuttgart 1888]; Schiebe u.
Odermann, »Die Lehre von der Buchhaltung«
[Leipzig 1891]; Rothschild, »Taschenbuch
für Kaufleute« [Leipzig 1890, i norsk Overs.
ved H. Th. Madsen, 1.—4. Opl., Bergen
1889—92]; Swoboda, »Die Buchführung« [Berlin
1893]; Nicklas, »Die landwirtschaftliche
doppelte Buchführung« [Leipzig 1887]; Dietrichs,
»Der Landwirth als Rechnungsführer« [Berlin
1889]; Freiherr von der Goltz, »Die
landwirtschaftliche Buchführung« [Berlin
1892]; A. H. W. Sabroe, »Vejledning i B.«
[Kbhvn 1912]; Georg Obst, »Das Buch des
Kaufmanns« [Leipzig 1913]).
(C. V. S.). Th. O.
Boghvede (Fagopyrum Gärtn., Polygonum
L.), Slægt af Skedeknæfamilien, enaarige Urter
med opret, trind, grenet, saftig, oftest rødlig
anløben Stængel, spredte, stilkede, hjerte- ell.
pilformede Blade. Blomsterstanden er en af
Nøgler sammensat Klase ell. Halvskærm;
Blomsten har et 5-delt, kronbladlignende Bloster, 8
Støvblade i to Kredse, de indre med
Honningkirtler ved Grunden, og 3 Grifler med
hovedformede Ar; Frugten er en trekantet Nød med
midtliggende Kim, sammenfoldede Kimblade og
stor, melrig Frøhvide. Blomsterne er dimorfe
og har Insektbestøvning. Frugtens ydre Lighed
med Bøgens Frø (Bog) har givet Anledning til
Navnene B. og Fagopyrum. Uvist er det
derimod, om Navnet Taterkorn, Tattra, Tadder,
Tattari o. s. v., der i forsk. Variationer
forekommer saavel i germanske som i slaviske og
magyariske Sprog, staar i Forbindelse med
Tatarer og Tatariet ell. med Tatere (Zigeunere).
Samtlige Arter er hjemmehørende i Asien, hvor
fl. af dem er vigtige Kulturplanter, særlig i
Japan og Kina, og hvorfra fl. Arter er indførte
til Europa. Vigtigst af disse er Alm. B. (F.
esculentum Moench) med hvide ell. blegrøde
Blomster og skarpt trekantede, helrandede,
jævne, mørkebrune, let afskallende Frugter.
Gammel Kulturplante i Asien, hvor den
angives at vokse vildt i Mantshuriet, Daurien,
omkr. Amur-Floden og Baikal-Søen, mulig
ogsaa i Kina og Nordindien, og hvorfra den er
indført til Europa i Middelalderen, efter nogle
Angivelser under Korstogene. I 15. Aarh.
synes den at have været udbredt over Øst-,
Mellem- og Vesteuropa, og midt i 16. Aarh. ses
den at have været velkendt og dyrket i
Danmark. Nordgrænsen for dens
Dyrkningsomraade falder nærmest i Danmark og Sydsverige (i
Norge har den ingen Sinde haft nogen Bet.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
