Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 559 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boghvede (Fagopyrum Gärtn., Polygonum L.), Slægt af Skedeknæfamilien - Bogier, smaa, særlige Undervogne, som kan dreje sig i Forhold til Køretøjets Hovedramme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og allerede i Danmark er det en meget usikker
Afgrøde, der kun lykkes godt i en varm,
middelfugtig Sommer. Den er en nøjsom
Kulturplante og tager til Takke med mager og tør
Sandjord, men trives ikke godt paa stiv
Lerjord ell. kold og fugtig Bund. Da den ikke
taaler Nattefrost, saas den først i Slutn af Maj
ell, først i Juni. Som Følge af den sene Saatid
trækker Høsten ofte ud ad Efteraaret, og det
er jævnlig vanskeligt at faa den indbjerget i
god Stand. Stundom mislykkes den fuldstændig,
men kan til Gengæld i særlig gode Aar give
15—2000, gennemsnitlig 8—900 kg pr ha. Prisen
er omtr. som paa Byg ell. noget højere. Der
saas c. 100 kg pr. ha. 1 hl vejer 60 à 62 kg,
1000 Korn vejer 22—23 gr. En Afgrøde paa
2000 kg Kerne og 3000 kg Halm optager af
Jorden c. 50 kg Kvælstof, 30 kg Fosforsyre, 75
kg Kali og 5 kg Kalk. Det modne Korn er et
godt Fedefoder for Husdyrene, men finder størst
Anvendelse til Fremstilling af Mel og Gryn og
afgiver i mange Egne et vigtigt og yndet
Fødemiddel. Dens kem. Sammensætning vil under
alm. Forhold være omtr. flg.:

	Frugten	Halmen
	pCt.	pCt.
Vand	15	16
Kvælstofholdige Stoffer	11,0	4,8
Fedtagtige Stoffer	2,5	1,2
Kvælstoffri Ekstraktstoffer	54,5	36,0
Træstof	14,5	37,0
Askebestanddele	2,5	5,0
	100,0	100,0

I den modne Frugt udgør Frugtbladene
(»Skallerne«) 40—42 %, Frøet 58—60 %.
Frugtbladene for sig er værdiløse som Foder og
finder kun Anvendelse som Paknings- og
Isolationsmateriale. En Kulturform af ovenn. Art er
Sølvboghvede (F. e. argenteum) af
noget kraftigere Vækst, men med længere
Voksetid; anvendes meget til Grønfoder, men modnes
vanskeligere end Hovedarten, fra
hvilken den iøvrigt skiller sig
ved lysegraa, lidt mere buttede
Frugter. — En anden Art er
Tatarisk B. (F. tataricum
Gärtn.) med mindre, grønlige
Blomster og mørkegraa, ujævne,
groft og uregelmæssig
randtandede Frugter med en tydelig
Længdefure paa hver Sideflade.
Den stammer fra Sibirien og
Tatariet og er kommet til
Europa langt senere end alm. B.,
men vokser nu alm. som et
skadeligt Ukrud, især mellem Alm.
B., fra hvilken dens Frugt
ikke kan sorteres. Da den vanskelig
kan afskalles, egner den sig
ikke til Mølleribrug, fortjener
ikke at dyrkes, men maa
nærmest betragtes som en
Ukrudsplante. F. rotundatum Babingt.
med ru, lysegraa, dybtfurede
Frugter, F. elatum og F.
emarginatum Meissn., begge med
temmelig store, vingede ell.
udrandede Frugter, er
forsøgsvis dyrkede i Danmark, men
har ingen Udbredelse faaet. Medens
B. i mange Egne af Danmark er
aldeles ukendt, har den i andre
Egne af Landet spillet en ret
betydelig Rolle p. Gr. a. sin
store Nøjsomhed. Dens
Dyrkning er dog nu indskrænket til
ret smaa Arealer næsten
udelukkende i Vest- og Midtjyllands sandede Egne.
1861 udgjorde B.-Arealet i alt 27100 ha, 1881:
20200, 1901: 11400 og 1912 kun 2400 ha.
Danmarks Overskudsindførsel var i Gennemsnit af
1912 og 1913 af B. 1190, B.-Gryn 1340 og B.-Mel
390 t.
K. H-n.

Boghvede (Fagopyrum esculentum). A Gren med Blomster og Frugter (nat. Størrelse); B Blomst; C Blomst i Længdesnit; D Støvdragere bagfra og forfra; E Støvvej; F Frugt (forstørret); G Frugt i Længdesnit H Frugt i Tværsnit; I Kimen.

Bogier [eng. ↱bo_ug_iz] — ved de danske
Statsbaner sædvanlig benævnt Trucker — kaldes
i snævreste Forstand Rammerne paa de smaa,
særlige Undervogne, som er saaledes forbundne
med det paa dem hvilende Køretøjs
Hovedramme, at de kan dreje sig i vandret, ofte
ogsaa i lodret Plan i Forhold til denne. I daglig
Tale bruges Betegnelsen B. (Truck) oftest om
hele den lille Undervogn med Hjul, Aksler,
Bremsedele og øvrigt Udstyr. B. kan have een
ell. fl. Aksler. Dens lodrette Omdrejningsakse
ligger ved den enakslede B. over Akslens Midte,
ved den flerakslede B. midt imellem de yderste
Aksler. B. anvendes særlig ved Jernbanerne,
baade ved Lokomotiver, Tendere og Vogne af
enhver Art, men ogsaa ved Sporvogne o. l., idet
man derved opnaar et sikrere og roligere Løb
af disse Køretøjer, især gennem Sporkurverne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>