Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogoroditsk, By i det mellemste Rusland, Guv. Tula - Bogorodsk, By i det mellemste Rusland, Guv. Moskva - Bogos, et lille Hyrdefolk, hørende til den hamitiske Sprogæt og boende N. f. Abessinien - Bogoslovsk, Bjergværksby i Østrusland, Guv. Perm - Bogota (Santa Fé de Bogota), Hovedstad i den sydamerikanske Republik Colombia - Bogovic, Mirko, kroatisk Digter, (1816-93) - Bogskorpion, se Mosskorpion. - Bogstadgaard i Vestre Aker c. 8 km fra Kria er en af de faa Herregaarde i Norge - Bogstav - Bogstavgaade, se Gaade. - Bogstavlaas, se Laas. - Bogstavregning er Regning med Bogstaver, brugte i Matematikken - Bogstavrim, se Alliteration. - Bogstavtræ, Muskattræ, Fællesbetegnelse for fl. Træsorter fra Sydamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bogoroditsk [bågå’råditsk], By i det mellemste
Rusland, Guv. Tula, ved Jernbanen
Sysran-Wjasma, med et Slot, fem Kirker og (1907)
5100 Indb., har betydelige Garverier.
G. Ht.
Bogorodsk [bågå↱råtsk], By i det mellemste
Rusland, Guv. Moskva, ved Kljasma og ved
en Gren af Jernbanen Moskva—Nishnij
Novgorod, har (1907) 14200 Indb., Uldfabrikation samt
Handel med Læder, Silke- og
Bomuldsfabrikater. I Nærheden findes talrige Stenbrud.
Kredsen B. driver betydelig Industri, især
i Bomuld, Silke og Kemikalier.
G. Ht.
Bogos [-↱gås?], et lille Hyrdefolk, hørende
til den hamitiske Sprogæt og boende N. f.
Abessinien paa Kerens Højslette, der ligger c.
1450 m o. H. og gennemstrømmes af Anseba,
en Biflod til Khor Baraka. Bogo-Stammen, der
i alt kun tæller c. 8000 Personer, taler en
Agandialekt Belen ell. Bilen, der dog i den senere
Tid fortrænges af Tigresproget fra
Nord-Abessinien. B. bekender sig til Kristendommen, men
i en meget forvansket Form, og Islam vinder
mere og mere Udbredelse. Indtil 1844 var B.
saa godt som uafhængige, senere blev de
undertvungne af de omboende muhammedanske
Stammer, 1872 kom de under Ægyptens Herredømme
og 1884 under Abessiniens.
H. P. S.
Bogoslovsk [bågå↱s£åfsk], Bjergværksby i
Østrusland, Guv. Perm, ligger smukt ved Turja
og Østaffaldet af Ural-Bjergene, har
Kobberværker og var tidligere Sæde for de kejserlige
Bjergværkskontorer, men er gaaet stærkt
tilbage.
G. Ht.
Bogota [bågå↱ta] (Santa Fé de Bogota),
Hovedstad i den sydamerikanske Republik
Colombia og i Departementet Cundinamarca,
ligger 2660 m o. H. paa Vestsiden af
Østcordilleren ved Foden af to stejle Bakker, Monserrate
og Guadelupe, mellem hvilke Rio San
Francisco bryder frem. Omegnen af Byen er en
træløs Højslette. Den høje Beliggenhed gør
Klimaet raat. Middeltemperaturerne for koldest
og varmest Maaned er 13,9° og 14,8°.
Regnmængden er 161,4 cm, hvoraf den største Del
falder ved Jævndøgn, men ingen Del af Aaret
er regnfattig. P. Gr. a. de hyppige Jordskælv
har Husene kun to Etager. Ved den store
Torveplads findes Regeringsbygningerne og den
1825 fuldendte Domkirke. Midt paa Torvet staar
Bolivar’s Statue. Der findes i Byen Univ., bot.
Have, astron. Observatorium, Museum og
Bibliotek. Indbyggernes Antal er (1912) 121257.
B. anlagdes 1538 af Spanieren Quesada paa den
indianske By Tensaquilios Plads, blev 1598
Hovedstad for Vicekongeriget Ny Granada, 1811
Sæde for den Kongres, som proklamerede
Uafhængigheden, erobredes 1816 af Spanierne,
befriedes af Bolivar 1819 og blev Hovedstad i
Colombia.
M. V.
Bogovic [↱bågavitj], Mirko, kroatisk Digter,
(1816—93), skrev et Par Hæfter lyriske Digte
Ljùbice (»Violer«, 1844) og Smilje i Kòvilje
(»Evighedsblomster og Hejregræs«, 1847) samt
en politisk Digtsamling Domorodni glasi
(»Hjemlige Toner«, 1848). Efter Revolutionen 1848—49
forlod han, der hidtil havde været
Jernbaneembedsmand, Statstjenesten og ofrede sig
udelukkende for Litt. Han skrev Tragedien
»Stefan, den sidste Konge af Bosnien« (1857),
Dramaerne Frankopan (1856) og Matia Gubec (1860)
samt historiske Fortællinger Pripovesti (1860).
(K. V.). H. C-e.
Bogskorpion, se Mosskorpion.
Bogstadgaard i Vestre Aker c. 8 km fra
Kria er en af de faa Herregaarde i Norge.
Smukt beliggende paa en Odde i Bogstadvandet
skriver den store toetages Bygning sig i sin
nuv. Skikkelse fra Slutn. af 18. Aarh., idet den
daværende Ejer i betydelig Grad udvidede og
forskønnede den c. 50 Aar tidligere opførte
Hovedbygning. Opr. Krongods gik den 1649
over i privat Eje og gjordes nu til Hovedgaard
for et meget betydeligt Jordegods, som til sidst
ved stadige Udvidelser omfattede en større Del
af Gaardene i Sørkedalen og Bærum og de store
Skovstrækninger i Nordmarken. De første Ejere
af Gaarden hørte til Familien Leuch, fra denne
gik den over til den senere Statsminister P.
Anker, ved dennes Død til Svigersønnen Grev
H. Wedel-Jarlsberg, hvis Arvinger delte Godset,
saaledes at B. med tilhørende Skov gik over til
den yngre Søn, Baron Herman
Wedel-Jarlsberg. (Litt.: A. Collett, »Gamle
Christianiabilleder« [Kria 1893]).
(J. F. W. H.). M. H.
Bogstav, det enkelte Skrifttegn, især hvor
dette, som i de egl. Bogstavskrifter (i
Modsætning til Ordskrift og Stavelseskrift), har til
Formaal at udtrykke en enkelt Lyd. Om
Bogstavskriftens Udvikling og B.’s Historie i det hele
se Skrift.
O. Jsp.
Bogstavgaade, se Gaade.
Bogstavlaas, se Laas.
Bogstavregning er Regning med Bogstaver,
brugte i Matematikken som Betegnelser dels
for Størrelser, der kan have alle mulige ell. i
alt Fald en hel Klasse Værdier (hele, reelle
o. s. v.), dels for Størrelser, der er bestemte
men ubekendte. Fordelen ved
Bogstavbetegnelserne: at et Bevis ell. en Opgaves Løsning straks
ses at gælde for alle de Værdier, som de
indgaaende Bogstaver maa antage, naaede
Grækerne i deres geometriske Algebra ved at
fremstille Størrelser ved Længder; hos dem traadte
Konstruktion i St f. B. Senere indførte man
Bogstaver ell. Afkortninger af Ord som Tegn først
for een ubekendt og de første Potenser
deraf (Diofantos, 4. Aarh. e. Kr.), senere for
flere ubekendte (Inderne og Araberne),
medens man i Reglen lod de bekendte Størrelser
have bestemte Talværdier. Anvendelsen af
Bogstavbetegnelser for bekendte Størrelser
gennemførtes først af Franskmanden Vieta (16.
Aarh.). B. hemmedes naturligvis i Beg. meget
ved, at Regningsoperationerne til Dels udtryktes
i Ord, der først efterhaanden afløstes af
matematiske Tegn.
Chr. C.
Bogstavrim, se Alliteration.
Bogstavtræ, Muskattræ,
Fællesbetegnelse for fl. Træsorter fra Sydamerika, rimeligvis
Brosimum Aubletii, Machaerium Schomburgii
og maaske Amanoa guianensis. Træet, der
benyttes til Drejerarbejde, fint Snedkerarbejde og
Spadserestokke, er meget fast og haardt. Det
er rødbrunt med sorte, sjældnere røde Pletter
og Tegninger, der ligner Bogstaver o. l. og ogsaa
kan frembyde en vis Lighed med en overskaaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
