Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogstavtræ, Muskattræ, Fællesbetegnelse for fl. Træsorter fra Sydamerika - Bogtryk. Set i al Alm. er B. Resultatet af to Virksomheder, Sætning og Trykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Muskatnød ell. et broget Slangeskind. Det
benævnes undertiden Slangetræ (s. d.).
K. M.
Bogtryk. Set i al Alm. er B. Resultatet af
to Virksomheder, Sætning og Trykning.
Efter Arbejdernes forskelligartede Teknik
inddeles Virksomhederne i Grupper; den største
af disse er Værkarbejdet, hvorunder alm.
Bøger, Tidsskrifter o. l. henføres.
Tabellariske Arbejder
er saadanne, i hvilke Tal,
Beregningstegn og Streger indtager en
fremskudt Plads i den løbende
Tekst, og i hvilke Satsen
opstilles i smalle og brede Kolonner.
Accidensarbejder er
større og mindre Tryksager, i hvilke
forskelligartede Skriftsnit og
mange forsk. Skriftstørrelser saavel
som Streger og figurale
Prydelser er mere ell. mindre
fremherskende. Trykningen inddeles
ligeledes i forskelligartede Grupper:
Værktryk,
Illustrationstryk, Farvetryk o. s. v.
Flere af Grupperne afviger ofte
saa meget fra den elementære
Sats- og Trykteknik, at de kun
tilfredsstillende lader sig udføre
af Specialister. B. begynder med,
at Sætteren efter et givet
skrevet ell. trykt Grundlag, Manuskriptet,
sammenstiller de enkelte Typer til Ord, Linier,
Sider og større ell. mindre Trykforme.
Typerne (om hvis Fremstilling henvises til
Skriftstøbning) er sekssidede
Metalstave, støbte af en Legering af Bly, Antimon
og Tin; de har forsk. Bredde og Tykkelse, men
alle Typer med Skriftbilleder maa i et
Bogtrykkeri have nøjagtig ens Højde. Paa
Typelegemernes ene Smalside findes Skrifttegnet i
omvendt Relief (Я) for at Satsen paa
Aftrykkene kan komme til at staa rigtigt.
Skrifttegnet løfter sig mere ell. mindre op fra
Typelegemets Flade, fra 1/2 til 3 mm efter Skriftens
Størrelse. De Typelegemer, som skal danne de
aabne Rum mellem Ordene, er omkr. 4 mm
lavere end de Typer, der bærer Skrifttegn paa
Endefladerne, men stemmer ellers i de ydre
Former overens med disse. For at lette
Sætteren den rigtige Indstilling af Typerne, har
disse forneden paa den ene Side et ell. fl.
Indsnit, Signaturen (se
Skriftstøbning), der ved Indsætningen i Vinkelhagen (se
ndf.) altid maa vende udad; de lave
Typelegemer, Udslutningerne, har i Alm.
ogsaa Signaturer, men disse er uden tekn. Bet.,
da det, modsat de egl. Typer, er ligegyldigt,
om Udslutningerne stilles i Vinkelhagen paa den
ene ell. den anden Maade. Typerne og
Udslutningerne maa være til Stede i store Mængder; de
ligger ordnede i Skriftkasser, flade
Skuffer, inddelte i saa mange Rum, Fag, som der
findes alm. brugte Bogstav- og Skilletegn, Tal
o. s. v. En dansk Skriftkasse indeholder omkr.
130 Fag, der er saaledes indrettede, at de
hyppigst brugte Skrifttegn (a d e m n o) har to til
tre Gange større Fag end de mindre hyppigt
benyttede og er anbragte saa nær for Haanden
som muligt. De Skriftkasser, som benyttes i
Leksikonets Trykkeri, er inddelt som vist i
Fig. 1. Den Skriftkasse, som Sætteren i
Øjeblikket arbejder ved, er opstillet i passende
Højde paa en skraa Pult, Reolen, hvis
Underdel er forsynet med en halv Snes Hylder
til Indstilling af andre Skriftkasser. Hver
Skriftart (Antikva, Kursiv, Fraktur)
og Skriftstørrelse (Petit, Korpus,
Cicero) har sine særlige Kasser. Se nærmere
Skriftarter og Skriftstøbning.
Før Arbejdets Paabegyndelse anbringes
Manuskriptet saaledes paa Skriftkassen, at det
faar det bedst mulige Lys og samtidig er i Højde
med Sætterens Øjne. En Klemme, Divisoren,
holder Manuskriptet fast til en flad Træliste,
Tenakelen,
(Fig. 2),
der ender i
en
Klemfjeder ell. en
Metalspids.
Ved
Fjederens eller
Metalspidsens
Hjælp
anbringer
Sætteren
Manuskriptet
paa den
af
Skriftkassens brede
eller smalle
Rande, hvor
det bedst
passer ham.
Under Arbejdet med Manuskriptets Overførelse i
Typesats tager Sætteren med højre
Haands Pege- og Tommelfinger Typerne fra de forsk. Fag
og anbringer dem fra venstre til højre, med
Signaturen udefter, ned i Vinkelhagen, der
holdes i venstre Haand (Fig. 4). Vinkelhagen
(Fig. 3) er Sætterens Hovedværktøj og er lavet
af Jern eller Jern og Nysølv i Forening;
den bestaar af en fortil aaben Rende med et
 |
| Fig. 1. Skriftkasse for Antikva (latinske Bogstaver). |
|
| Fig. 2. A Divisor, B Tenakel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
