Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogtryk. Set i al Alm. er B. Resultatet af to Virksomheder, Sætning og Trykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nødvendigt at undersøge, om der ikke ved
Manuskriptets Overførelse i Typesats har indsneget
sig Fejl, hvilket næsten altid vil være
Tilfældet. I dette Øjemed tages der i en primitiv
Korrekturpresse (Rullepresse) ell. i en
alm. Haandpresse (se ndf.) et
Korrekturaftryk, og dette gennemgaas
omhyggeligt enten af professionelle
Korrekturlæsere ell. af Forf. For at dette Arbejde kan
gaa rask fra Haanden baade for den, der skal
læse Korrekturarkene igennem, og for Sætteren,
der skal rette Fejlene i Satsen, har man vedtaget
forsk. Tegn (Korrekturtegn), hvilke i
Hovedsagen er ens i alle Kulturlande, og som altid
benyttes ved Korrekturlæsning. Disse Tegn, der
overflødiggør udførlige Forklaringer af
Meningen med Rettelserne, vises i hosstaaende Fig. 8.
Ændringer, der kun omfatter enkelte Bogstaver
ell. Ord i Linierne, udtages af Satsen ved Hjælp
af en Pincet (Korrigertangen) ell. en
Slags Syl (Aalen), og de rigtige Bogstaver
ell. Ord stilles ned paa de rigtige Steder.
Større Ændringer, som f. Eks. Forfatterens
Omarbejdelser af større Stykker, ell.
Sætterforsyndelser som »Bryllup« (den samme
Sætningsdel sat dobbelt) ell. »Begravelse« (Udeladelse
af fl. Ord ell. Linier), nødvendiggør
Ombrækning af mange Linier ell. Sider i Vinkelhagen.
Efter den første Korrektur følger en anden,
ofte endog en tredie og fjerde, og først naar
Forf. ell. Korrektør ikke finder mere at ændre,
er Satsformen færdig til Tryk. Naar
Formen skal trykkes, flytter Sætteren Kolumnerne
i den foran omtalte Orden fra Satsbrættet til
Sluttebordet, hvis solide Plade er af
Jern. Naar det er undersøgt, om Kolumnerne
staar rigtigt (skudt rigtig ud), begynder
Trykkerens Arbejde. Omkr. de fleste Kolumner
skal der være en vis forsk. Afstand, hvis
Størrelse betinges af den givne Papirrand inden
for, uden for, oven for og neden for de enkelte
Satssider. Denne Afstand opnaas ved Maaling
paa Kolumnerne med det falsede Papirark og
derefter flg. Udfyldning med firkantede
Blyklodser, Stegene. Naar Stegene, der, for ikke
at smitte af paa Papiret, sammen med de
indfarvede Typer, er lavere end disse, er lagte
omkr. de enkelte Satssider, fjernes Snorene,
hvormed Kolumnerne holdes sammen. Der
lægges en solid smedet Jernramme om det hele,
hvorefter de tomme Rum mellem Satsform og
Ramme ligeledes udfyldes med Stege og et
kileformet Spændeapparat (Sluttetøjet). Med en
særegen Skruenøgle drives Satsformen saa
stærkt sammen, at Formen ikke udsættes for at
styrte ud af Rammen (gaa i Fisk), naar
denne løftes i Vejret og flyttes fra Sluttebordet
til Trykpressens Fundament.
Det første Prøvetryk, som Trykkeren tager i
Trykpressen af Formen, kaldes Revisionen;
denne granskes nøje baade sprogligt og tekn.
af Trykkeriets Korrektør. Naar mulig oversete
Fejl i Korrekturen og tekn. Mangler i Sats og
Typer er ændrede i Formen, begynder
Trykkerens egl. Arbejde med Tilretningen,
d. v. s. Udjævning af Trykformens Plan. De
tekn. Mangler i Materialet, der skal udjævnes,
kan findes mange Steder; Maskinens
Fundament og Trykstedet (Trykcylindren ell.
Digelen) kan enkelte Steder være hule, Dele af
Satsformen kan være satte med Typer, der er
mere slidte end andre, og kommer derfor ikke
saa godt frem paa Aftrykkene, som de burde,
isolerede Titellinier, Streger o. l. kommer
derimod for stærkt frem. Alt dette maa
Trykkeren udjævne: det, der kommer for svagt frem,
ved Udlapning paa Trykstedets
Papirunderlag med større og mindre Papirlapper, det
der kommer for stærkt frem, ved
Udskæring paa Trykstedets Papirlag. Tilretningen
er dog ikke endt hermed; paa Aftryk af
Formen udjævnes Trykplanet yderligere ved henh.
Udlapning med Lapper af Silkepapir og
Udskæring ell. Radering paa andre Steder. Dette
Tilretningsark klæbes stramt paa Trykstedet,
saaledes at Satskolumner og Aftryk falder lige
ud for hinanden, og naar Tilretningen er
tilfredsstillende, klæbes til Slut et Ark utrykt
Papir over hele Trykstedets Udjævning
(Dækkelen). Tilretningen af Billeder er ofte et
helt lille Kunststykke; af hvert enkelt Billede
tages der fl. Aftryk paa forsk. Papirtykkelser,
og af disse udskærer Trykkeren omhyggeligt
større og mindre Partier i et ell. fl. Lag, som
ved Paaklæbning paa Dækkelen kunstigt hæver
og sænker Billedformens Plan de paagældende
Steder. Uden en saadan Tilretning lader
Billedernes forsk. Toner fra dybsort til lysegraat
sig ikke gengive i Tryk.
Vore Dages Trykning iværksættes saa godt
som altid paa den Maade, at det utrykte Papir
ved Hjælp af Trykstedet (Cylindren ell. Digelen)
 |
| Fig. 8. Korrekturrettelser. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
