Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunst (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1473. Nederlandske Trykkere er Nikolaas
Ketelaer og Gerard Leempt i Utrecht (1473—74),
Jan van Westfalen i Løwen (1474—76), Jan
Veldener (1476—81) i Løwen, Utrecht og
Culenborch, Didrik Martens (1473—76) i Aelst,
Løwen og Antwerpen, Matthias van der Goes i
Antwerpen (1482—94), Gerard Leeu (1477—92)
i Gouda og Antwerpen, Colard Mansion
(1476—84) i Brügge og Richard Paffroet (1477—97) i
Deventer. Ogsaa i de nederlandske Bøger
spiller Træsnittene en betydelig Rolle. —
England fik sin første Bogtrykker i William
Caxton, som udøvede en rig Virksomhed i London
fra Beg. af Halvfjerdserne indtil sin Død 1491
og fik Efterfølgere i Wynkyn de Worde og
Richard Pynson. Til Spanien (Valencia) kom
B. 1474; 4 Aar efter naaede den til Böhmen
(Prag). — Til de nordiske Riger kom B.
fra Nordtyskland (Rostock) med Johan
Snell, hvem man tidligere har antaget for
en Hollænder; han trykkede i Odense 1481—82 et
lat. Breviar for Stiftet, en anselig Bog paa
omtr. 500 Sider i Kvart, samt 1482 (smst.) en
lille lat. Bog af Caorsinus om Rhodos’
Belejring af Tyrkerne. 1483 er han i Sthlm, hvor
han blev til sin Død, og trykker Dialogus
creaturarum moralizatus; han er saaledes baade
Danmarks og Sveriges ældste Bogtrykker
(samtidig med Snell trykkede dog Bartholomæus
Ghotan fra Lübeck »den hellige Katharina’s
Levned« i Sthlm). Lübeckeren Stephan Arndes
udførte 1486 i Byen Slesvig et Missale og en
lille lat. Grammatik. Gotfred af Ghemen,
Hollænder af Fødsel, nedsatte sig i Kbhvn og
blev der. Den af ham (i Danmark) tidligst
trykte Bog er en Donat, vistnok fra 1490; 1493
trykkede han to andre lat. Grammatikker i
Kvart (kaldte Fundamentum og Regulae), og
1495 udkom den første danske Bog fra hans
Trykkeri, nemlig »den danske Rimkrønike«;
men i Beg. af 16. Aarh. frembragte han ikke
saa lidt. I Sverige fulgtes Johan Snell og
Ghotan af Johan Fabri ell. Smedh i Sthlm, som
trykkede »Strengnäs-Breviaret« 1494, samt
begyndte paa Upsala-Breviaret, hvilket gjordes
færdigt af hans Enke 1496. Fabri trykkede
ogsaa den første Bog paa Svensk: Joh. Gerson’s
Afh. om »Djævelens Fristelse« (1495). Desuden
var der 1495 et Trykkeri i Klostret Vadstena.
Den Litt., som udgik fra 15. Aarh.’s Presser,
var for en stor Del teol. og Opbyggelsesbøger;
Bogtrykkerier træffes ofte i Forbindelse med
Klostrene; især gav Broderskabet Fratres vitae
communis sig af med denne Virksomhed (f.
Eks. i Nürnberg, Rostock og Brüssel). Det var
Biblen paa Latin (Vulgata), Messe- og
Bønnebøger, Kirkefædrenes Skr, moraliserende Afh.
o. desl. Men der trykkedes dog ogsaa meget af
anden Art; lat. Skolebøger, Haandbøger i
Romerret, Kirkeret og Naturvidenskaberne,
Krøniker og Oldtidens klassiske Forfattere samt
Digterværker fra den nyere Tid. 1465
udkommer det første trykte Værk af en rom. Forf.:
Cicero’s De officiis, hos P. Schöffer i Mainz; og
det tidligste venetianske Tryk er Cicero’s
Epistolæ ad familiares (1469). Den ældste Udg. af
Dantes Divina Commedia bliver trykt i Foligno
1472; snart følges den af fl., saaledes Firenze
1481, med Kobbere af Baccio Baldini, maaske
efter Sandro Botticelli. Petrarca’s Digte
trykkes første Gang i Venedig 1470. Dionisio
Paravicino trykker for første Gang en hel Bog med
gr. Typer: Laskaris’ gr. Sproglære (Milano
1476), — en Forløber for Aldus Manutius’ Udg.
af Aristoteles og Aristofanes, henh. 1495 og 98.
Fra 1475 (Reggio i Syditalien) er den med
hebraiske Bogstaver trykte Kommentar til de 5
Mosebøger, ved Rabbi Salomon ben Isak.
Erhard Ratdolt i Venedig har til Specialitet geom.
og astron. Figurer, f. Eks. den udmærket
smukke Kalender af Regiomontanus (1476);
Landkort, dels kobberstukne, dels xylograferede,
findes i de forsk. ital. Ptolemæus-Udg. Skønt der
i Henseende til billedlig Udsmykning ydes
meget godt i Nederlandene og Tyskland, men især
i Frankrig, har dog Italien Forrangen i denne
Retning, især Venedig (Hypnerotomachia
Poliphili hos Aldus 1499, med talrige Træsnit, er
vel Mesterværket). Allerede godt en halv Snes
Aar efter B.’s Opfindelse begyndte man at
erstatte de tilmalede Randprydelser og Initialer
med xylograferede, først til at udfyldes med
Farver (Lactantius, Subiaco 1465); siden hen i
Tiden bliver ogsaa Venezianerne de ypperste
Mestre i denne Henseende (Erh. Ratdolt,
Manutius, Brødrene de Gregoriis). Signaturer,
Bladtal og Sidetal m. m. kommer frem
efterhaanden, uden at man med Sikkerhed kan
paavise, hvem Indførelsen deraf skyldes. Derimod
synes det sikkert, at det første Titelblad i en
Bog eksisterer i den før nævnte Kalender, trykt
i Venedig 1476 hos Ratdolt og hans to
Kompagnoner. Titelbladene indeholdt i de Tider
dog som oftest ikke Trykkested, Aarstal og
Trykkerens Navn; disse læses almindeligvis i
Bøgernes Slutning — ved de xylograferede
Trykkermærker (der imidlertid ogsaa kunde
findes foran) — ledsagede af nogle anbefalende,
undertiden metrisk formede Ord om Arbejdet,
hvori der udtales Glæde over den skønne nys
opfundne Kunst »at præge og prente paa en
egen Vis, uden Blæk ell. Rør ell. Pen, hvilket
vor Tid og den gode Stad Mainz har haft det
Held at finde paa, ved Himlens særdeles
Gunst« (Kolofon).
II. B.’s senere Historie.
1) Tyskland. I Løbet af 16. Aarh.
begyndte Øvrighederne i det Land, hvor B. var
opfundet, at gøre den til Genstand for
forskellige Lovbestemmelser og Indskrænkninger.
Begrebet Presseforseelse dukkede op, og 1530
paabød Rigsdagen i Augsburg, at for Eftertiden
skulde Bogtrykkerens Navn og Trykkestedet
være angivne i hver Bog. Men paa anden Vis
tog Regeringerne sig ogsaa af B. ved at tildele
Privilegier og søge at værne Bogtrykkerne mod
Eftertryk. Kunsten udbredtes til fl. og fl. Byer,
og skønt det, der ydedes, i Kvalitet i det hele
ikke betegner Fremskridt i Forhold til det
forrige Aarh., er der dog en hel Del dygtige
Bogtrykkere og smukke Arbejder: i Augsburg Hans
Schönsperger, i Nürnberg Johann Petrejus og
den berømte Maler Albrecht Dürer (der selv
trykkede sine Træsnitillustrationer), i Wien
Johann Singriener, i Frankfurt Sigismund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
