- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
579

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bohrer, Anton, tysk Violinist (l783-1852) - Bohtori, arab. Digter af Stammen Tai, f. i Membidj (Oldtidens Hierapolis) Aar 820 - Bohus (opr. Bagahus), stor Ruin paa en høj Klippe ved Kungelv, nær Götaelvens Udløb - Bohus Len, Landskab i det sydvestlige Sverige (Götarike) - Boiardo, Matteo Maria, Greve af Scandiano, ital. Digter, (1434-1494)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bohtori, arab. Digter af Stammen Tai, f. i
Membidj (Oldtidens Hierapolis) i det nordligste
Syrien, Aar 820 (205 Aar efter Hedjra), var
næst efter sin Stammefrænde, Abu Tammâm, og
Mutenabbi, sin Samtids betydeligste Digter.
Foruden hans egne Digte, der gik under Navnet
»De gyldne Kæder«, har man fra hans Haand en
Antologi af ældre arabiske Digtere, som han
samlede i Analogi med det af Abu Tammâm
udgivne Værk, Hamâsah (s. d.), og som ogsaa
bærer s. N. En Prøve paa hans originale
Digtning, en Lovprisning af hans Beskytter, Kalifen
Mutewakkil, findes i Freytag, Selecta ex historia
Halebi
(Paris 1819).
J. Ø.

Bohus (opr. Bagahus), stor Ruin paa en
høj Klippe ved Kungelv, nær Götaelvens
Udløb, var tidligere en stærk Fæstning, anlagt
1308 af den norske Konge Haakon V. Opr. en
Træbygning blev det efterhaanden et af Nordens
stærkeste Slotte af stor strategisk Bet. Som
Grænsestad kom den til at spille en meget stor
Rolle: her erklæredes Magnus Smek 1333 for
myndig, Haakon VI hyldedes her som Norges
Konge 1344, og her modtog Margrete 1388
Tilbudet om Sveriges Krone. Gang paa Gang er
B. blevet belejret, saaledes 1531 af Christian II,
5 Gange i den nord. Syvaarskrig af Svenskerne
og ligesaa 1645. 30. Marts 1658 holdt Karl X
Gustaf sit Indtog i det nu svenske B. 1678
blev det voldsomt angrebet af Danskerne, men
Stenbock’s Undsætning frelste det. 1789 fik
Borgerne i Kungälv Lov at bryde Sten af B., som
nu var ved at forfalde. 1838 hindrede Karl
Johan videre Ødelæggelse. I den nyeste Tid er
der foretaget omfattende Udgravnings- og
Restaureringsarbejder ved B.
A. M. D.

Bohus Len, Landskab i det sydvestlige Sverige
(Götarike), er et 157 km langt Kystland, fra 53
km til mindre end 4 km bredt, mod V. begrænset
af Skagerak, mod S. og Ø. omgivet af
Vestergötland, hvorfra det skilles ved Götaelven, og af
Dalsland; mod N. grænser det til Norge, hvor
Svinesund og den derfra mod S. gaaende
Idefjord for en Del danner Grænsen. B. er 4508
km2 (hvoraf 4381 km2 er Land, Resten Vand)
og har (1913) 168955 Indb., deraf 23945 i
Stæderne (Kungälv, Marstrand, Lysekil, Uddevalla
og Strömstad). B. gennemstryges af fl. fra de
norsk-svenske Grænsefjelde udløbende
Bjergrygge, men er dog ikke noget egl. Bjergland,
da Højden o. H. er ringe; det højeste Punkt
er Björepiken (224 m o. H.) ved Idefjorden.
B.’s Kyst er en rigt udviklet Skærgaard; af
Øerne er de største Orust, Tjörn og Hisingen,
af Fjordene kan nævnes Elfvesfjord, Hakefjord,
Gulmarnfjord og Brofjord; utallige blinde Skær
gør Sejladsen farlig. De vigtigste Elve er
Quistrumelv, Kynneelv og Götaelv; af de mange
smaa Søer er Bullaren mod N. den største.
De vigtigste Næringsveje er Agerbrug og
Fiskeri. Jordbunden er i Dalstrøgene ret
frugtbar. Skovbrug var tidligere (17. Aarh.) en
vigtig Næringsvej, men Fjeldene er nu nøgne
for største Delen. I senere Aar har
Produktionen af Bygnings- og Brosten faaet stor Bet.
Baadebyggeriet er en gl Industri, der drives fra
B. en betydelig Skibsfart, og Fiskerfartøjer fra
B. driver Havfiskeri ved Norges Kyst,
Færøerne og Shetlandsøerne. B. er ikke noget Len
for sig, men danner den største Del af
Göteborgs og Bohus Len. — B. er meget
rigt paa Oldtidslevninger (Stenredskaber,
Gravhøje, Stendysser og Helleristninger); i den Tid,
det stod under Norge, bestod det af Elfsyssel
og Ranrikesyssel (ogsaa kaldet Viken); 1658
afstodes B. til Sverige ved Freden i Roskilde.
1680 forenedes B., Göteborg Stad samt Askims,
Östra Hisings og Säfvedals Herred af
Vestergötland under een Landshøvding, der fra 1700
residerede i Göteborg, hvorefter Lenet kaldtes
Göteborgs og Bohus Len.
G. Ht.

Boiardo, Matteo Maria, Greve af
Scandiano, ital. Digter, f. omtr. 1434, d. i Reggio i
Norditalien 20. Decbr 1494. Som Hofmand
tjente han de ferraresiske Hertuger af Huset
Este, der satte stor Pris paa ham, først Borso
(d. 1471), senere Ercole I. Han benyttedes til
Sendelser, ledsagede sit Herskab paa Rejser
og var i sine sidste Aar hertugelig
Kommandant, dels i Modena, dels i Reggio. — B. var
en klassisk dannet Mand, hos hvem
Renaissancens græske Studier udøvede saa megen
Indflydelse, at han bl. a. oversatte Herodot og
Xenofon. Paa Latin digtede han nogle
Hyrdedigte; mere Bet. har hans Lyrik i
Modersmaalet, navnlig de erotiske Sonetter og
Canzoner. Ved Hoffet i Ferrara, hvor de dram.
Forestillinger var meget yndede, spilledes B.’s
Timone (efter Lukian’s »Timon eller
Menneskehaderen«), en fem Akts Komedie paa Vers.
Men hans Navn er mest knyttet til det lange
Heltedigt Orlando innamorato (den forelskede
Roland). Emnet fik han opr. fra den oldfranske
Sagnkreds om Karl den Store’s og hans
Jævninges Kampe mod de Vantro; men det blev
stærkt modificeret ved Tilsætninger fra
Artursagnene med deres fantastisk ridderlige Tone,
deres Galanteri og Høviskhed. Roland, den
gudfrygtige, blot krigerske Kristenhelt fra det
djærve oldfranske Epos, der bærer hans Navn,
er hos B. blevet en forlibt Turneringsridder,
som drager ud paa Eventyr for at vinde den
dejlige saraceniske Prinsesse Angelica.
Handlingen er for øvrigt en Række brogede Billeder
af Trolddom og Kampe med Røvere og Uhyrer,
af Ridderspil og Elskovsscener, og B. røber en
livlig Indbildningskraft i Opfindelsen af de
hurtig vekslende Begivenheder. Skønt en let Ironi
oftere kommer til Syne, er det aabenbart, at
Digteren har medbragt en egen Sympati til
Behandlingen af sit Emne, fordi Riddervæsenets
Princip endnu virkede i den Kreds, hvor han
var opdraget og hørte hjemme. Versformen er
otteliniede Stanzer (det bl. a. fra
Paludan-Müller’s »Adam Homo« bekendte Metrum);
men i formel Henseende er B. ikke nogen stor
Digter, og hans Landsmænd stødtes ved de
mange Provinsialismer i hans Værk. Derfor
skrev F. Berni det om i rent Toskansk, hvorved
han rigtignok kom til at udviske en Del af dets
poetiske Fortrin, og Ariosto’s Orlando Furioso,
hvis Personer er de samme som i B.’s Digt, og
som kan kaldes en Fortsættelse af det, satte
den ældre Digters Arbejde i Skygge. (Litt.:
1) Udg.: 1. Udg. af Orlando innamorato [d. v. s. de
to første Bøger, som udgør største Delen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free