Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bojesen, Ernst Frederik Christian, dansk Filolog og Skolemand, (1803-1864) - Bojesen, Maria Christine, dansk Forfatterinde, (1807-1898) - Bojesen, Robert Peel, dansk Maler, (1841-1876) - Bojker, lillerussisk Folkestamme, der lever i Galizien og Karpaterne - Bo Jonsson, se Grip. - Bojsen, Frederik Engelhart, dansk Politiker, (1841- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig efter nogen Vaklen endelig for denne
Virksomhed. Interesse for Musik bragte ham i
Forbindelse med Kuhlau; i Madam Wexschall’s
Hus kom han meget og knyttedes derved atter
til Heiberg’s; smst. lærte han sin senere
Hustru, Frederikke Lovise Brennøe, at kende.
Ogsaa Madvig og Poul Møller regnede han
mellem sine Venner. 1833 tog han Magistergraden,
1836 Doktorgraden, begge Gange med Afh. om
gr. Musik. 1840 ansattes han i Wilster’s Plads
som Lektor ved Sorø Akademi; 1843 blev han
Rektor ved den nyoprettede Latinskole smst.
og beklædte denne Post til 1863, da han p. Gr.
a. Sygdom søgte det mindre anstrengende
Rektorat i Roskilde, som han dog kun beklædte et
Aar inden sin Død. — Hans selvstændige
Arbejder, der mest udkom i Programmer fra Sorø,
drejer sig næsten alle om Aristoteles (»Om
Aristoteles’ Statslære« [1853], »Om 8. og 9. Bog af
den Nikomacheiske Ethik med en Oversættelse«
[1858 ff.] o. a.); desuden har han udg.
»Haandbog i de rom. Antiquiteter« (1839) (væsentlig
paa Grundlag af Madvig’s Forelæsninger) og
»Haandbog i de gr. Antiquiteter« (1841) samt
»Kortfattet dansk Sproglære« (21. Opl. 1890). —
Som Lærer var B. udmærket ved klar og
præcis Fremstilling, som Bestyrer vistnok mere
agtet end afholdt. (Biografi af Madvig i »Ill.
Tidende« VI, S. 3 ff.).
A. B. D.
Bojesen, Maria Christine, dansk
Forfatterinde, f. 11. Decbr 1807 i Odense, d. 20.
Febr 1898. Fra 1837—62 havde hun i
Hovedstaden en Pigeskole og et Institut for
Uddannelse af Privatlærerinder. Filantropisk anlagt
var hun bl. de første i Danmark, der
interesserede sig for Diakonissevirksomheden,
stiftede 1867 Forsørgelsesforeningen for
Lærerinder og deltog 1878 i Oprettelsen af
»Hvilehjemmet« for ældre Lærerinder. M. B. har udg.
en Række Børnebøger, af hvilke nogle er
originale, saaledes »Rejse gennem Danmark«, der
i en Fortællings Ramme giver Fædrelandets
Geografi og Historie, men de fleste er
oversatte, især fra Engelsk. Under et længere
Ophold i England skrev hun nogle eng. Afh. om
det danske Sprog.
(J. L.). Fr. Th.
Bojesen, Robert Peel, dansk Maler, f. i
Skive 27. Decbr 1841, d. 4. Decbr 1876. Efter
at have modtaget nogen Vejledning af Chr.
Dalsgaard i Sorø gennemgik han 1866—70
Kunstakademiet og debuterede 1871 som
Genremaler; to Aar senere udstillede han »Christian II
og Sigbrit opgør Toldregnskaberne« og 1874
»Kong Valdemar og Tovelil« samt »Marsk Stig’s
Døtre«, af hvilke det sidste blev købt af
Kunstforeningen; den Neuhausenske Præmie
tilkendtes ham 1875 for »Mogens Munk tager Afsked
med Christian II efter at have ladet
Opsigelsesbrevet ligge i sin Handske«. Navnlig det
sidstnævnte Arbejde vakte ved sin alvorlige Følelse
og solide Gennemførelse en Del
Opmærksomhed, men de Forhaabninger, der knyttedes til
B., bristede ved hans tidlige Død.
S. M.
Bojker, lillerussisk Folkestamme, der lever
i Galizien og Karpaterne mellem Sans og
Lomnicas Kilder og tæller henved 100000
Personer, fordelte i 150 Landsbyer. De kalder sig
selv Goraler og betragter sig som beslægtede
med Huzulerne. Deres Hovedbeskæftigelse er
Kvægavl.
H. P. S.
Bo Jonsson, se Grip.
Bojsen, Frederik Engelhart, dansk
Politiker, Søn af ovenn. F. E. Boisen, f. i
Skørpinge ved Slagelse 22. Aug. 1841. B. blev
Student fra Haderslev Skole 1859, og efter et Par
Aars Studier af sproglig og hist. Art ved
Universiteterne i Kbhvn og Upsala (for en Afh. om
Stærkoddersagnet vandt han Kbhvn’s Univ.’s
Guldmedaille) valgte han det teologiske
Studium og blev cand. theol. 1864. Som
Officersaspirant deltog han derefter i Krigen og
udnævntes 1867 til Sekondløjtnant. 1865
grundlagde han Folkehøjskolen paa Rødkilde ved
Stege og var dens Forstander indtil 1870 og
paa ny, sammen med sin Søster, Fru Jutta
B.-Møller 1905—09. At B. særlig knyttedes til Møen
laa opr. i, at hans Fader var blevet Præst der,
men siden har han paa forsk. Maade virksomt
deltaget i Øens kommunale Liv og i
Varetagelsen af dens stedlige Interesser i det hele. Fra
1867—1903 har han været Formand for
Sogneraadet i Stege Landsogn. Det politiske Arbejde
lagde dog snart Beslag paa B. Han valgtes
første Gang til Folketinget 1869 som
Repræsentant for Møenskredsen og er siden bestandig
blevet genvalgt indtil 1901. Han, der allerede
fra Barndommen af var stærkt paavirket af
den grundtvigske Retning, tilhørte først »det
nationale Venstre«; men da »det forenede
Venstre« 1870 dannedes ved Sammenslutning af de
hidtil stridende Venstregrupper, sluttede han
sig hertil og kom snart til at spille en
fremtrædende Rolle inden for Partiet. 1870 valgtes
han til Medlem af Finansudvalget, og 1872—90
var han dets Formand. Næst C. Berg har ingen
Rigsdagsmand i de sidste 20 Aar været saa
nøje inde i Finanslovens Detailler som B., og
han øvede, medens Ordførerne skiftede, en
stadig og meget væsentlig Indflydelse paa dens
Behandling. Ogsaa de militære Spørgsmaal
kastede B. sig med stor Iver over, og han
ønskede at arbejde hen til, at den schweiziske
Hærordning, som han 1871 havde studeret i
Landet selv, i væsentlige Henseender skulde
være Forbilledet for den danske. Han var
Venstres stadige Ordfører i alle milit. Spørgsmaal
og var den, der 1880 og 1881 for den moderate
Gruppes Vedkommende gennemførte
Hærlovsreformen og den milit. Straffelov. I de senere
Aar havde B. især kastet sig over økonomiske og
kommunale Spørgsmaal, og han har en meget
væsentlig Del i de større Love, som er
gennemførte i Perioden 1890—95. — I den alm. Politik
har B. ligeledes i en længere Aarrække øvet
stor Indflydelse. Dette fik sit ydre Udtryk ved,
at han tidlig blev Medlem af sit Partis
Bestyrelse og fra 1887 Folketingets 1. Viceformand.
Ved Venstres Spaltning i Efteraaret 1877 gik
B., som havde været en af Hovedmændene for
Overenskomsten om Finansloven, til den
moderate Gruppe, og han og C. Berg blev, da
Brudet mellem denne og Hørup 1884 indtraadte,
Hovedlederne af »det danske Venstre«. Fra
1890 har B. i Spidsen for Partigruppen »Det
forhandlende Venstre«, som dannede det
relative Flertal i Folketinget, ved Overenskomst med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
