- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
593

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolbjerg (Bulbjerg), et fremspringende Punkt paa Nordvestkysten af Jylland - Bolchov, en smuk, fuldstændig med Haver opfyldt By i Storerusland, Guv. Orel - Bolda, se Volga. - Bolderaa, se Dynamunde. - Boldesager (Bollesager, Baldersager), stærkt opvoksende Landsby i det sydvestlige Nørrejylland - Boldhus - Boldini, Giovanni, ital. Maler, (1845- ) - Boldkaster (Pilobolus Tode), Svampeslægt af Mucoraceernes Fam. - Boldoblade, Bladene af Peumus Boldus (Monimiaceæ), et stedsegrønt Træ, der har hjemme i Chile - Boldrini, Niccolo, ital. Træskærer fra Vicenza, (omkr. 1566) - Boldspil er en af de ældste Former for Legemsøvelser, der findes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ringe Ændringer. At Skareklit har været en
Del af B., men er blevet skilt fra den ved
Havets Bortskylninger er utvivlsomt; men
hvornaar det er sket, har man ikke nogen
Overlevering om.
H. W.

Bolchov [↱bå£кåf], en smuk, fuldstændig med
Haver opfyldt By i Storerusland, Guv. Orel, ved
Nugra, har henved 20 Kirker (hvoriblandt en
Domkirke), (1907) 23300 Indb., Industri, især i
Hampeolie, Sæbe, Handsker og Strømper,
betydelig Frugtavl og Dyrkning af Grønsager samt
Handel (Korn, Talg, Hampeolie o. s. v.); B. har
3 Aarsmarkeder.
G. Ht.

Bolda [↱bå£da], se Volga.

Bolderaa [↱båldər-a.], se Dynamünde.

Boldesager (Bollesager,
Baldersager), stærkt opvoksende Landsby i det
sydvestlige Nørrejylland, Jerne Sogn, Skads
Herred, Ribe Amt, c. 1 km N. f. Esbjerg, med
Skole og Ølbryggeri m. m., havde 1. Febr 1911
145 Gaarde og Huse og 849 Indb. (1906: 517).
H. W.

Boldhus. Allerede i den senere Middelalder
eksisterede der saadanne i Italien ved
Fyrsters og store Herrers Slotte, og omtr.
samtidig i Frankrig, hvor der paa
Trediveaarskrigens Tid fandtes B. i alle store Byer. De større
af disse B. kaldtes Jeux de Paume, de mindre
Tripots. Fra Frankrig kom B. til Europas
øvrige Lande, ogsaa til Danmark, hvor der ved
Kbhvn’s Slot var et saadant. I Frederik IV’s
Tid opførtes der 1714 af J. C. Ernst et nyt B.,
som udstyredes med Billedhuggerarbejder af
J. C. Sturmberg, nede ved Kanalen; en Gade,
som udmunder lige for denne, har endnu Navn
af disse B. I B. herskede en kgl. Boldmester,
gennem fl. Slægtled et Medlem af Familien
Dajon; stundom benyttedes det af Aktørbander,
som »agerede« der, og hvis Medlemmer
indlogeredes hos Boldmesteren; i dets nederste Rum
var der en stærkt besøgt Vinkælder. —
Smagen for Boldspil tabte sig henimod Midten af
18. Aarh., og de talrige B. anvendtes til andre
Øjemed. — Det berømteste af alle B. er det i
Gaden Jeu de Paume i Versailles, hvor
Trediestands Repræsentanter mødtes 20. Juni 1789
og svor at forblive samlede, indtil Frankrig
havde faaet en Konstitution (»Eden i B.«).
(F. J. M.). P. L. M.

Boldini, Giovanni, ital. Maler, f. 1845 i
Ferrara, studerede 6 Aar paa Firenzes
Akademi. I Beg. dyrkede han Historiebilledet i
dets litterære Art med Emner fra hist.
Romaner, men slog sig derefter paa Portrætfaget
og opnaaede i dette en sikker Succes i
London (saaledes allerede ved Portrætter af
Hertuginden af Westminster og Lady Holland). I
Paris, hvor han nedsatte sig 1872, har hans
Portrætter, Genrebilleder, Byprospekter,
Landskaber m. m. (snart i Olie, snart i Pastel- ell.
Vandfarveteknik) hævdet sig en anerkendt
Plads ved skarpt pointeret Karaktertegning og
ikke mindst ved det elegante Foredrag og i det
hele ved blændende Teknik.
A. Hk.

Boldkaster (Pilobolus Tode), Svampeslægt
af Mucoraceernes Fam., smaa, men dog med det
blotte Øje synlige Svampe, der vokser paa
Gødning; den almindeligste Art,
P. crystallinus, vokser især paa Heste- og Kogødning, i
hvilken Myceliet forgrener sig; efter nogen Tids
Forløb begynder enkelte Myceliegrene at vokse
op over Gødningens Overflade; disse Grene
bliver til Frugtbærere og har
en lang og tynd Stilk (Fig.,
b), som i Spidsen svulmer
kugleformet op og danner
Sporehuse. Frugtbærerne
fyldes med en vandagtig
Vædske, der ofte, p. Gr. a.
det stærke Pres, udskiltes
gennem Væggen og
fremtræder som skinnende
Draaber paa deres Overflade (se
Fig.). Sporehuset, der ved
en Væg afgrænses fra
Frugtbæreren, er i Beg.
orangegult; senere bliver Væggen
sortviolet, og Indholdet
omdannes til Sporer. Imidlertid
vedbliver Safttilstrømningen
fra Myceliet til
Frugtbæreren, hvis øverste Del derved
bliver blæreformet udspændt
(Figur, c); til sidst bliver
Spændingen saa stor, at der
sker en Sprængning af
Frugtbærerens øverste Del, og Sporehuset
slynges langt bort af den med stor Kraft
udsprøjtede Vædske; dette sker i Sommermaanederne
i Reglen mellem Kl. 8 og 10 Form. Sporehusene
kan slynges bort til en Højde, der er indtil 300
Gange større end Plantens. Mange af de
bortslyngede Sporehuse falder ned paa den
Gødning, hvori Moderplanten vokser, andre
træffer og fastklæbes til de i Nærheden voksende
Planters Stængler og Blade, og med disse kan
de komme ned i de planteædende Dyrs Mave
og føres senere ud med Ekskrementerne, i
hvilke saa Dannelsen af ny Mycelier begynder.
F. K. R.

illustration placeholder
Sporangium af

Boldkaster (a")

med Frugtbærer (b),

hvorpaa talrige

Vanddraaber er

udskilt.


Boldoblade, Bladene af Peumus Boldus
(Monimiaceæ), et stedsegrønt Træ, der har
hjemme i Chile. De fjernervede, skøre og
aromatiske Blade er kortstilkede, ægformede,
helrandede med ombøjet Rand; Nerverne er
skarpt fremtrædende paa Undersiden, medens
Oversiden viser tæt stillede lyse Vorter.
Indeholder c. 2 % æterisk Olie, Alkaloidet Boldin og
Glykosidet Boldoglucin. I Sydamerika benyttes
især et vinaandigt Udtræk af Bladene som
Middel mod Galdesten, Lever- og Blæresygdomme,
Gonorré og Reumatisme.
B. G.

Boldrini, Niccolo, ital. Træskærer fra
Vicenza, gælder for Ophavsmand til de
ypperste venetianske Træsnit fra Tiden omkr. 1566.
Kun 4 Blade er signerede med B.’s Navn; efter
Stiloverensstemmelse er henved en Snes andre
tilskrevet ham, de fleste efter Tizian’ske
Kompositioner.
A. R.

Boldspil er en af de ældste Former for
Legemsøvelser, der findes. Det har sikkert været
øvet til alle Tider og hos de fleste Folkeslag.
Det kendes ikke blot fra Oldtidens Folkeslag,
men ogsaa fra Centralafrikas Negre, Grønlands
Eskimoer og Sydamerikas Inkaer. Fra
Middelhavslandenes gl. Kulturfolk, Ægyptere, Grækere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free