Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolingbroke, Henry, St John, Viscount, eng. Statsmand og Forf. (1678-1751) - Bolintineanu, Dimitrie, rum. Digter og Politiker (1827-72) - Bolivar, - 1) Dept i den sydamer, Republik Colombia ved det karaibiske Hav - 2) Stat i den sydamerikanske Republik Venezuela - Bolivar, Sølvmønt i Venezuela, 1/5 af en Peso. Værdi omtr. 32 Ø. - Bolivar, Simon, Sydamerikas Befrier, (1783-1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dygtig, pligtfølende Konge kan udrette inden
for den eng. Forfatnings Rammer ved at hæve
sig over Partierne, naar disse tilsidesætter
Hensynet til Landets Tarv for deres eget, og ved
at støtte sig paa det egl. Folk. Skriftet blev
en Ledetraad for Georg III i hans Kamp for
en stærkere Kongemagt; det fremdroges og
uddybedes af Beaconsfield, hvis Karakter paa
visse Punkter har Berøring med B.’s, og
politiske Historikere, der sympatiserer med
dets Tanker, har ud fra dem villet kaste et
forklarende og forsonende Lys ogsaa over B.’s
praktiske Statsmandsvirke. Udførligst og
grundigst er dette forsøgt i det nyeste Hovedværk om
B.: W. Sichel, B. and his Times I—II
(London 1901—02).
P. L. M.
Bolintineanu [-↱næ^anu], Dimitrie, rum.
Digter og Politiker (1827—72), vakte i en ung
Alder Opmærksomhed som lyrisk Digter,
deltog i Opstanden 1848 og landsforvistes. Han
tilbragte derefter fl. Aar i Paris og foretog
lange Rejser i Orienten, stadig optaget af
forskelligartede Studier, samtidig med at han
begejstret dyrkede Digtekunsten og skrev en Rk.
lyriske Digte af betagende Skønhed. 1859
vendte han tilbage til Rumænien og udnævntes
til Minister under Alexander Cuza; men 1866
styrtedes han, og nogle Aar efter døde han
fattig og forladt. B. anses for at være en af
Rumæniens mest fremragende romantiske
Digtere og betragtes som Alecsandri’s
Jævnbyrdige.
Kr. N.
Bolivar [wå↱liwar], 1) Dept i den sydamer.
Republik Colombia ved det karaibiske Hav
62000 km2 med (1912) 425975 Indb. Over
Halvdelen dækkes af Skov. Hovedstad er Cartagena.
2) Stat i den sydamerikanske Republik
Venezuela, 238000 km2 med (1910) 55744 Indb.
Staten gennemstrømmes af Orinoco. 3) Prov. af
den sydamerikanske Republik Ecuador ved
Åndes-Bjergenes vestlige Skraaning med c.
43000 Indb. Hovedstaden er Guaranda. 4) se
Angostura.
M. V.
Bolivar [wå↱liwar], Sølvmønt i Venezuela,
1/5 af en Peso. Værdi omtr. 32 Ø.
Bolivar [wå↱liwar], Simon, Sydamerikas
Befrier, f. 24. Juli 1783 i Caracas af en rig
gammelspansk Slægt, død 10. Decbr 1830,
studerede i Madrid og gennemrejste derefter
Syd- og Mellemeuropa. I Paris opholdt han sig fl.
Aar og erhvervede sig i den polytekniske Skole
milit. Kundskaber. Paa Hjemrejsen 1809
besøgte han de nordamer. Fristater og fattede her
Tanken om at befri sit Fædreland fra det sp.
Aag. Da Opstanden udbrød i Caracas 1810,
sendtes han af Oprørsregeringen til London,
hvorfra han Septbr 1811 vendte tilbage med
Vaaben. B. kæmpede nu under Miranda, men
maatte efter dennes Fald flygte til Curaçao.
Septbr 1812 optraadte han i Ny-Granada og
blev fra nu af Sjælen i hele Frihedskrigen. 13.
Jan. 1813 erklærede B. Spanierne »Krig paa
Liv og Død«, 4. Aug. s. A. rykkede han ind i
Caracas, hvorefter han fik den øverste Magt i
Ny-Granada og Venezuela med Tilnavnet
Libertador. Men Juni 1814 blev han slaaet af
Spanierne. Fordreven fra Venezuela drog B.
til Ny-Granada og besatte Bogota; men da den
sp. General Morillo i Marts 1815 landede med
ny Tropper, maatte han indskibe sig til
Jamaica, hvorfra han begav sig til Haïti. Her
samlede han
de flygtede
Insurgenter og
landede med
dem Decbr
1816 paa Øen
Margarita.
Derhen kaldte han
som Overhoved
for
Republikken Venezuela
en Kongres;
han
proklamerede her
Slaveriets Ophævelse og frigav
sine egne
Slaver. I de to
flg. Aar
kæmpede B. og
under ham Paez saa heldig mod Morillo, at der 15.
Febr 1819 kundes aabnes en Kongres i
Angostura, hvor B. udnævntes til Diktator. Han
gik derpaa i Juni over Cordillererne til
Ny-Granada og sejrede fl. Gange over Spanierne,
særlig 8. Aug. ved Boyaca, hvorpaa 9. Septbr
Venezuelas, Ny-Granadas og Quitos (Ecuadors)
Forening til Republikken Columbia blev
proklameret. Efter en kort Vaabenstilstand udbrød
Krigen paa ny 1821, og først efter Slaget ved
Carabobo 24. Juni var Columbias Frigørelse
fuldbyrdet. Som Præsident viste B. stor
Uegennyttighed; men hans kraftige Regering vakte
dog Opstande mod ham. 1823 indkaldtes han
af Peruanerne mod Spanierne, og 10. Febr 1824
blev han udnævnt til Diktator i Peru. Efter
at hans General, Sucre, havde sejret ved
Ayacucho 9. Decbr, befriedes Nedre- og Øvreperu,
hvilket sidste efter B. antog Navnet Bolivia. I
Sommeren 1826 sammenkaldte B. en Kongres
i Panama, hvortil ogsaa Meksiko og Guatemala
skikkede Sendemænd, og hvor der sluttedes et
Forsvarsforbund, som dog blev uden væsentlige
Følger. Saavel i Columbia som i Peru blev B.
1827 genvalgt som Præsident; men da han gav
Bolivia en lidet republikansk Forfatning,
undertrykkede Trykkefriheden i Columbia og
genoprettede Klosterskolerne, beskyldte man ham
for monarkiske Planer; Peru løsrev sig, og
Novbr 1829 udbrød en Opstand i Caracas.
Venezuela dannede med Paez i Spidsen en egen
Republik, og Januar 1830 nedlagde B. sin
Myndighed, som en Kongres i Bogota
beredvillig modtog. Ikke længe efter døde han. 1832
blev hans Aske med stor Højtidelighed bragt
til Caracas. Hver af de tre columbiske
Republikker har opkaldt en Stat efter
B.; Venezuelas Orden bærer ligeledes hans
Navn. (Litt.: Coleccion de documentos
relativos a la vida publica del libertador Simon
B. [Caracas 1826 ff., 22 Bd]; Larrazabal,
Life of S. B. [New York 1866, 2 Bd] samt hans
Brevveksling (2 Bd, 1865—71); Rojas, S. B.
[Madrid 1883]).
 |
| S. Bolivar. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
