Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolivia, Republik i Sydamerika, omgivet af Peru, Brasilien, Paraguay, Argentina og Chile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bolivia [wå↱liwja], Republik i Sydamerika,
omgivet af Peru, Brasilien, Paraguay,
Argentina og Chile, 1226660 km2 med (1900) 1744568
Indb. Den vestlige Del af B. er Højland, den
østlige Lavland. Højlandet hører til
Cordillerernes fra S. til N. strygende Foldesystem.
Grænsen mellem Chile og B. falder omtr.
sammen med Vestcordilleren, her kaldet
Cordillera de Silillica. Cordilleren bestaar
af foldede mesozoiske Sedimenter, Sandsten,
Kalksten og Mergelsten fra Rhæt-, Jura- og
Kridttiden og dernæst ældre og yngre Eruptiver
og Tuffer af Andesit, Diorit- og Basalt-Gruppen.
Op over Vestcordillerens 4000—4500 m høje
Kam rager talrige Vulkaner, som giver
Landskabet en meget ejendommelig Karakter. De
højeste af disse er Oyagua (5855 m), Olca
(5640 m), Tua (5640 m), Isluga (5800 m),
Sajama (6415 m). Medens Vestcordilleren fra
den chilenske Side har en udpræget
Bjergkarakter, ser den fra den bolivianske Side næsten
kun ud som en Række isolerede Vulkantoppe,
idet der Ø. f. Cordilleren strækker sig en
Højslette, som i Højde kun staar lidt tilbage for
Cordillerens Kam. Denne regnfattige Højslette
maa anses for dannet derved, at Længdedalene
mellem Kæderne er blevne fyldte ud af
Eruptiver og af Forvitringsmateriale fra Kæderne,
idet Afløb til Havet mangler. Ved Nordgrænsen
af Højsletten ligger Titicaca-Søen (3812
m o. H.). Herfra løber Vandet gennem Rio
Desaguadero til Laguna de Poopó
(3694 m o. H.) og derfra til Saltsumpen
Salina de Copaisa (3675 m o. H.). Sydligere
ligger den store Saltsump Salina de Uyuni
(3655 m o. H.). Ø. f. den bolivianske Højslette
følger Østcordilleren, Cordillera Real.
Denne kaldes mod N. Cordillera de la
Paz, som begynder ved den peruanske Grænse
med den mægtige Bjergtop Nudo de
Apolobamba (6570 m), derefter følger Soratá med
sine to Toppe Ancohuma (6617 m) og
Illampu (6560 m), Illimani (6860 m),
Chacha comani (6320 m), Caaaca (6270 m),
Condoriri (6100 m), mægtige Snefjelde, ved
hvis Fod gl. Moræner viser Gletschernes endnu
større Udbredelse i Istiden. Cordillera de la
Paz dannes overvejende af siluriske Skifre,
stærkt foldede og oppressede til store Højder.
Længere mod S. følger Cordillera de los
Frailes med noget mere beskedne Højder,
Cerro Cuzco (5454 m), Cerro Michaga
(5300 m). Østsiden af Cordillera Real er
regnrig og derfor furet af dybe Erosionsdale. Et
Virvar af Parallelkæder, sønderskaarne af
Floddale, sænker sig fra den høje Cordillere
lidt efter lidt ned mod Lavlandet. Her findes
de øvre Løb af de store Floder Rio Beni,
Rio Mamoré, i sit øvre Løb kaldet Rio
Grande, Rio Pilcomayo og Rio
Bermejo. Bjergene Ø. f. Rio Grandes øvre Løb
kaldes Cordillera de Cochabamba,
bestaar overvejende af siluriske Lag og synes
at have Toppe paa op mod 5000 m. Passerne
ligger ligesom i Cordillera Real ved en Højde
af c. 4000 m. Ø. f. Cordillerernes Fod breder
Lavlandet sig ned mod Floderne Guaporé og
Paraguay, overvejende Slette, over hvilken der
dog hæver sig en Del lavere Bjergrygge som
Cerro Mercedes (590 m), Cerro
Cochis (1187 m), Cerro San Miguel
(780 m).
Klima og Plantevækst er meget
varierende efter Højden, og man skelner mellem
talrige Højdebælter. Puna brava er den
kolde, næsten ubeboede Region uden
Mulighed for Agerbrug. Den naar fra 3900 m til
Snegrænsen. I Potosi (4050 m) kan til alle
Tider af Aaret indtræffe Nattefrost, men Sneen
ligger aldrig Dagen over, selv om den er faldet
fodhøjt. Snegrænsen ligger i den tørre
Vestcordillere meget højt, ved c. 6000 m. Længere
mod Ø., hvor Snemængden er større, ligger
Snegrænsen lavere, saaledes i Cordillera de los
Frailes ved 5300 m, paa Nordsiden af Illimani
ved 5140 m, paa Sydsiden ved 4755 m. Mellem
3300 og 3900 m strækker sig Puna, hvor de
nøjsomste Planter kan dyrkes f. Eks. Kartofler,
Byg, Kaal og Løg. I de to Punaregioner ligger
hele den bolivianske Højslette. Som Eksempel
paa Punaens Temp. kan nævnes La Paz, hvis
koldeste og varmeste Maaned har 6,7° og 11,5°
i Middelvarme. Aarets Middelekstremer er
÷ 2,9° og 23,5°. Paa vindstille Dage stiger
Temperaturen om Middagen til 20° og derover,
men de varme, behagelige Dage er faa, den
bidende kolde Vind gør næsten altid Opholdet
paa Punaen særdeles ubehageligt.
Regnmængden er i den nordlige Del af den bolivianske
Højslette ret rigelig, og Landet er rigt paa
Græsstepper, som er vel egnede til Kvægavl. Det
aarlige Nedslag i La Paz er 53,8 cm, af hvilke
Hovedmassen falder Decbr—Marts. Længere
mod S. bliver Klimaet meget regnfattigt.
Plantevæksten er her yderst sparsom, og
Lavningerne i Sletten er Saltsumpe, paa hvis Overflade
Saltet ofte ligger i tykke Skorper. I Punaen
er Vicuña, Viscacha, Chinchilla og Kondor de
mest karakteristiske Dyr. Højdalene paa
Østsiden af Cordillera Real, den saakaldte
Cabezera de valle mellem 2900 og 3300 m
har endnu et raat Klima, hvor dog Hvede og
Majs begynder at kunne dyrkes. I denne
Region vokser ogsaa Kinatræet, som dog ved
hensynsløs Hugst allerede er blevet sjældent.
Neden for denne Region følger Valle ell.
Media Yunga med et mildt, subtropisk Klima
og Regn om Sommeren, paa Skraaninger, der
vender frit mod Ø., endog rigelig Regn til
alle Aarstider. Denne Region naar fra
1600—2900 m, og her dyrkes Mark- og Havefrugter
med stor Yppighed. I denne Region ligger
Cochabamba (2550 m), hvor Middeltemperaturen
for koldest og varmest Maaned er 14° og 20°,
Middelekstremerne: ÷ 2,7° og + 30,2°. Neden
for Media Yunga følger Yunga med
tropisk Klima. Middeltemperaturerne er i Sta.
Ana (1040 m) for Februar 21,7°, for April
22,3°, for Juli 21,2°, for November 23,4°.
Middelekstremerne er 8,9° og 36,1°. Den aarlige
Regnmængde er 132 cm paa 166 Dage.
Sommeren har mest Regn, men Vinteren er ikke
regnløs. Yunga er rig paa Skov. Der dyrkes Kaffe,
Koka, Sukkerrør, Bananer, Ananas, i de
lavere Egne ogsaa Kakao og Kautsjuk.
Lavlandet Ø. f. Cordillererne er næsten ubeboet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
