Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolivia, Republik i Sydamerika, omgivet af Peru, Brasilien, Paraguay, Argentina og Chile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget lidt kendt. Ved Rio Beni har man fundet
23,3° og 26,7° i Middeltemperatur for koldest
og varmest Maaned. Om Sommeren indtraf 98
Regndage, i Vinterhalvaaret 25 Regndage. Over
store Strækninger af Sletten ligger dog
Grundvandet saa højt, at der kan vokse Skov, men
Savanner har ogsaa stor Udbredelse. Den
sydlige Del af det bolivianske Lavland regnes til
Gran Chaco og er et udpræget Savanneland.
Befolkning. 1901 regnedes 50,9 % af
Befolkningen for Indianere, 26,7 % for Blandinger,
12,7 % for Hvide, 0,2 % for Negre, medens
9,5 % ikke var klassificerede. Paa Punaen
udgør Aimaráerne endnu henved Halvdelen af
Befolkningen. Aimaráerne var før Amerikas
Opdagelse ved Siden af Ketshuaerne
Hovedfolket i det gl. Inkarige. De er kraftige Folk
med grove Ansigtstræk, Mændene bærer
Sandaler, Benklæder og en stribet Poncho. De
beskrives som passive, mistroiske, listige og
dovne. Store Ruiner af Bygninger fra
Aimaráernes Glanstid findes i Tiahuanaco (s. d.) og
paa Øen Titicaca (s. d.) i Titicaca-Søen.
Blandinger af Indianere og Hvide kaldes her
Cholos og er af forsk. Farve, ofte næsten lig
Europæere, ofte næsten som Indianere. De
indtager en fremragende Plads ogsaa i politisk
Henseende. De saakaldte Hvide er sjælden helt
uden indiansk Blod. Højlandets Befolkning har
forlængst antaget Kristendommen. Spansk og
Aimará-Sproget har omtr. lige Udbredelse. I
Yungaen findes andre Indianerstammer, blandt
hvilke dog Aimarásproget breder sig.
Yungaens Indianere er slankere, mere velbyggede,
renlige og livlige end Punaindianerne. I
Distriktet Muñecas dyrker Indianerne især Koka,
uden hvilke Punaindianerne ikke kan leve, og
gaar saa stærkt op i denne Beskæftigelse, at
deres Kvinder hverken kan sy ell. væve,
hvorfor de faar deres Klæder saavel som største
Delen af deres Føde, tørret Faarekød, Kartofler
og Bønner, fra Højlandet. Lavlandets
Indianere er hedenske Jægerfolk. Af den mere end
7 Aar gl. Befolkning levede 1900: 564000 af
Landbrug, 399037 af Industri, 55521 af Handel,
49647 af liberale Erhverv, 36285 var
Tjenestefolk, 12625 levede af Bjergværksdrift. De
Fremmedes Antal var 7425. Omtr. 2 Mill. ha er under
Dyrkning, men Landbruget gaar stadig
tilbage. I de tørre Egne er Vanding ved
artesiske Brønde blevet forsøgt. Hvede, Majs, Byg,
Bønner og Kartofler produceres til lokalt
Forbrug. Kaffe, Koka og Kinabark eksporteres.
I Lavlandet produceredes, 1911, 3645 t
Kautsjuk til en Værdi af 19 Mill. Bolivianos. 1912
holdtes 1499114 Faar, 734266 Stkr Hornkvæg,
98846 Heste, 44584 Muldyr, 172959 Æsler, 467950
Geder, 114146 Svin, 414047 Lamaer, 112033
Alpacaer, 200 Vicuñaer, 78477 Stkr Fjerkræ. B.’s
Rigdom paa mineralske Skatte er uhyre, og
paa Bjergværksdriften beror B.’s
Fremtid. B. producerer allerede en Fjerdedel
af Verdens Tin og kommer som Tinproducent
næst efter Malaka. 1911 eksporteredes 37072 t
Tin til en Værdi af 52,6 Mill. Bolivianos. Tinnet
findes væsentlig i Omegnen af Oruro.
Eksporten af Sølv beløb sig til en Værdi af 4587746
Bolivianos. Det vigtigste Selskab for
Sølvminedrift er Huanchaca-Selskabet, som leverer
næsten hele Landets Sølvproduktion. Sølvet
fandtes først 1545 i større Mængde ved Potosi, og
Gruberne i Cerro de Potosi leverede indtil 1802
Sølv for 1800 Mill. Pesos. Sølv findes tillige
ved Porco, Aulagas, Portugalete, Chorolque,
Oruro, Poopó, Antequerro og Carguaycollo, men
alle disse Gruber er i de sidste Aar traadt i
Skygge for Huanchaca-Minerne. Guld findes
ved Quebrada de Sta. Rosa og Rio Tipuani i
Dept La Paz og ved Rio Chuquiaguillo.
Produktionen beløb sig, 1911, til 55 kg. Kobber
findes ved Corocoro og Chacarilla. Der
udførtes, 1911, for 1,4 Mill. Bolivianos. Desuden
udførtes Vismut for 2,1 Mill. Bolivianos, Volfram,
Antimon, Bly, Boraks o. s. v. for 2854619
Bolivianos. Store Lejer af Salt findes i den sydlige
Del af Punaen. 1911 er der begyndt at
produceres Petroleum ved Calacoto ved Jernbanen
mellem La Paz og Arica. Da Bolivia ikke har
nogen Kyst, foregaar Handelen med
Udlandet over udenlandske Havne. 1912 fandtes
1855 km Jernbane, foruden 450 km under
Bygning. De vigtigste Jernbaner gaar fra La Paz
over Oruro til den chilenske Havn Antofagasta.
En Linie fra La Paz til Arica er under
Bygning. Af stor Vigtighed er tillige Banen fra
La Paz til den peruanske Havn Mollendo. En
mindre Del af Handelen gaar ad Floderne til
brasilianske Flodhavne ved Rio Madeira og
Paraguay-Floden. Indførslen havde 1911 en
Værdi af 58,4 Mill. Bolivianos. Udførslens Værdi
var 82,6 Mill. Bolivianos. De vigtigste
Udførselsartikler var Tin (52,6), Kautsjuk (18,9), Sølv
(4,6), Kobber (1,4), Koka (0,5), Huder (0,3 Mill.
Bolivianos). Det metriske System er indført,
men gammelspanske Maal bruges ogsaa.
Guldmøntfod indførtes 1906. Møntenhed er en
Boliviano (s. d.). Der cirkulerer engelske og
peruanske Guldmønter, bolivianske Sedler, Sølv- og
Nikkelmønter. Af Posthuse fandtes (1911) 200,
der ekspederedes 2,1 Mill. Forsendelser til
Indlandet, 2,0 Mill. Forsendelser til Udlandet. 1909
fandtes 161 Telegrafstationer, Telegraflinierne
havde en Længde af 5007 km med 6683 km
Traad.
Administration. Republikken B.’s
Forfatning stammer fra 1880. Den udøvende Magt
er hos Præsidenten, som vælges ved
direkte Valg og ikke kan genvælges. Kongressen
bestaar af 2 Kamre, der vælges af alle, som
kan læse og skrive. Senatet bestaar af 16
Senatorer, 2 for hvert Dept. En Trediedel af
Senatorerne gaar af hvert andet Aar. Der er
75 Deputerede, af hvilke Halvdelen gaar af
hvert andet Aar. Senatorerne modtager 500
Bolivianos maanedlig i Sessionen, som varer
2—3 Maaneder. De Deputerede modtager 37,5
Bolivianos for hver Dag, Samlingen varer. Der
er en Vicepræsident og seks Ministre.
Departementerne styres af Præfekter, Territorierne af
delegados nacionales. Den rom.-kat. Kirke er
Statskirke, men andre Religioner er tilladte.
Der findes (1900) 24245 Ikke-Katolske. Kirken
staar under en Ærkebiskop og 3 Bisper. Der
findes 18 Klostre med 241 Munke og 280
Nonner. Kirken faar af Staten et Tilskud af 200000
Bolivianos aarlig, foruden 14000 Bolivianos til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
