Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 600 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolivia, Republik i Sydamerika, omgivet af Peru, Brasilien, Paraguay, Argentina og Chile

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Missionen bl. de hedenske Indianere. 1911
indførtes borgerligt Ægteskab.
Elementærundervisning er gratis og skulde være tvungen. Der er
(1912) 990 Skoler med 3960 Lærere og 81336
Elever. Der findes 21 højere Skoler, 5 gejstlige
og 5 private Lyceer, i alt med 180 Lærere og
2177 Elever, 19 Univ. med 78 Professorer og 780
Studenter. Af disse har dog kun Univ. i La Paz
og Sucre mere end eet Fakultet. I La Paz findes
tillige en Handelsskole og en Militærskole.
Offentlige Biblioteker findes i Departementernes
Hovedstæder. Den øverste dømmende
Myndighed har Højesteret i La Paz med 7 Dommere.
Anden Instans er Distriktsdomstolene, en for
hvert Departement, med hver 5 Dommere.
Statens Indtægter stammer fra Indførselstold,
Spiritusskat, Skat paa Tin, Sølv og Kautsjuk,
Patent- og Stempelafgifter. Statens Indtægter
beløb sig (1912) til 17,2 Mill. Bolivianos, medens
Udgiften var 17,4 Mill. Bolivianos. Indtil 1908
havde B. ingen Statsgæld. 1911 var den steget
til 4,9 Mill. Bolivianos. Hæren er en Milits.
Hver Mand tjener 5 Aar, fra sit 20. til 25. Aar,
i Linien. Af disse gaar 1 Aar til Uddannelsen.
De næste 5 Aar hører han til den ordinære
Reserve, derpaa 10 Aar til den ekstraordinære
Reserve og 10 Aar til Territorialhæren.
Desuden findes en staaende Hær paa 3153 Mand.
Følgende Tabel viser Størrelse og Folkemængde
af de enkelte Departementer:

	km2	Indb. (1900)
Beni	264456	32180
Chuquisaca	68420	204434
Cochabamba	60418	328163
La Paz	139278	445616
Oruro	49153	86081
Potosi	126688	325615
Santa Cruz	366995	209592
Tarija	85561	102887
Territorier	309227	10000
I alt	1470196	1744568

Siden 1900 er ingen Folketælling afholdt. 1910
vurderedes Folketallet til 2267935, et Tal, som
man ikke kan tilskrive nogen reel Værdi.
Efter Reguleringen af Grænsen mod Brasilien
(1903 og 1904) angives Arealet til 1226660 km².

Historie. Før Amerikas Opdagelse var B.
en Del af Inka-Riget. 1538 kom Landet under
sp. Herredømme og indlemmedes i
Vicekongeriget Peru under Navnet Alto-Peru. De flg.
Aarh. led Landet under de sp. Eventyreres
Misregimente og deres evindelige Stridigheder
indbyrdes og med Indianerne. 1780 blev B. skilt
fra Peru og under Navnet Charcas gjort til
en Prov. af Vicekongeriget La Plata. S. A.
udbrød dog en Indianeropstand under
Condorkanki, en Ætling af Inkaen Tupak Amaru.
La Paz blev belejret og kun med Nød og næppe
undsat, og først 1783 lykkedes det Spanierne
atter at undertvinge Landet. I de flg. Aar led
B. under samme Byrder som de øvrige sp.
Kolonier: Monopoler og Skatter. Løsrivelsen fra
Spanien begyndte 1809, og der kæmpedes med
vekslende Lykke til 1818, da Spanierne atter
vandt Herredømmet. Urolighederne vedvarede
dog stedse, og efter Slaget ved Tamasla blev
i Chuquisaca, 6. Aug. 1825, proklameret
Uafhængigheden af Prov. Charcas (Potosi), La Paz,
Cochabamba og Santa Cruz, som sluttede sig
sammen til Republikken Bolivar. Navnet blev
dog straks forandret til B. De politiske
Forhold i B. har stadig udmærket sig ved at være
særdeles urolige, der har været næsten
permanent Revolution. Partistridigheder og endnu
mere personligt Magtbegær har været det
ledende Princip. Næppe var en Præsident
begyndt sin Regering, før en ell. anden Officer
begyndte at samle Tropper for at styrte ham
og selv komme til Magten. Kun sjældent er en
Præsident blevet valgt paa regelmæssig
Maade. Den første Præsident var General Sucre,
men Utilfredshed med Forfatningen, som man
ikke fandt demokratisk nok, nødte ham til at
forlade Landet (1828). Hans Efterfølger Santa
Cruz gav Landet en ny Forfatning og hævede
Landet til en saadan Blomstring, at han (1835)
kunde gøre et Erobringstog til Peru, som havde
til Følge, at de to Republikker forenedes, og
Santa Cruz valgtes til Præsident paa 10 Aar
for dem begge. Skinsyge fra Chiles Side fik
dog denne Stat til at erklære Krig (1836), og
efter et Slag ved Yungay (1839) maatte Santa
Cruz forlade Landet, medens Peru løsrev sig.
Hans Efterfølger blev Velasco (1839—41), som
efterfulgtes af Ballivian (1341—47). Derefter
kom Velasco atter til Magten (1847—48). De flg.
Præsidenter var Belzu (1848—55), Córdova
(1855—57), Linares (1857—61), Achá (1861—65),
Melgarejo (1865—71), Adolfo Ballivian
(1871—74), Frias (1874—76), Daza (1876—78). Under
dennes Regering udbrød en Krig med Chile
(1878—83), som dog næsten helt førtes under
hans Efterfølger Camperos Regering
(1878—84). Anledningen var Chiles Lyst til de
salpeterrige Landstrækninger ved B.’s Kyst.
Efter Overenskomster af 1866 og 1874 skulde
disse Strækninger forvaltes af begge Stater i
Forening, men Stridigheder om Skatter og Told
førte til Krig. Chile blokerede straks B.’s Kyst,
og Peru, som havde sluttet Forbund med B.,
mistede sin Flaade. Ogsaa til Lands sejrede
Chile, den bolivianske Hær blev slaaet ved
Tacna, og ved Freden, 1884, maatte B. afstaa
sine Kystprovinser og afspærredes derved
fuldstændig fra Havet. Efter Campero fulgte som
Præsident Gregorio Pacheco (1884—88), Anicete
Acre (1888—92), Baptista (1892—96), Alonso
(1896—99). En Rejsning af det liberale Parti
tvang ham til at flygte til Chile, hvorefter
Pando blev Præsident (1899—1904). 1903
ordnedes eri Grænsestrid med Brasilien, saaledes
at B. afstod Acre Territoriet (191000 km² med
c. 32000 Indb.) til Brasilien og i St. f. fik en
Sum Penge og en Landstrækning paa 2296 km²
mellem Floderne Abuna og Madeira, samt 868
km² ved Paraguay-Floden. 1904 reguleredes
Grænsen mod Chile, idet denne Stat samtidig
forpligtede sig til at bygge en Jernbane fra
Antofagasta til La Paz. 1904 blev Montes
Præsident, 1909 Eliodoro Villazon. (Litt.:
Natzenauen, »B. in historischer, geogr. und
kultureller Hinsicht« [Wien 1897]; Ballivian,
Z. Zarco, Monografias de la industria minera
[La Paz 1899—1900]; Constitucion politica de la
républica de B. [La Paz 1902]; Suarez,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>