- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
601

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolivia, Republik i Sydamerika, omgivet af Peru, Brasilien, Paraguay, Argentina og Chile - Boliviano ell. Peso, Hovedmønt i Bolivia - Bolkenhain, By i Preussen, Prov. Schlesien - Bolkesjø, Sanatorium ved Søen af s. N. i Gransherred, Øvre Telemarken - Boll ell. Bole, Maal for tørre Varer i England og Skotland - Boll, Reinholdt Fredrik, norsk Marinemaler, (1825-1897) - Bollandister kaldes Medlemmerne af det berømte jesuitiske Selskab til Udgivelse af Acta Sanctorum - Bollard, se Pullert. - Bollene, By i det sydøstlige Frankkrig, Dept. Vaucluse - Boller, Hovedgaard i Bjerge Herred, SØ. f. Horsens - Bollétrietræ, se Balata. - Bollington, By i England, Cheshire - Bollitori (ital.), se Dyndvulkaner. - Bolli Þorleiksson, en af Hovedpersonerne i »Laxdæla saga« - Bolmen, Sø i det sydlige Sverige - Bolmsö, se Bolmen. - Bologna, Provins i Norditalien, Landskabet Emilia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Notes on B. [London 1904]; B. International Bureau
of American Republics
[Washington 1904]).
M. V.

Boliviano [wåli↱wjanå] ell. Peso, Hovedmønt
i Bolivia. B. er en Sølvmønt, der vejer 25 gr,
og hvis Finhed er 9/10. Dens nuv. Værdi kan
sættes til omtr. 1 Kr. 60 Øre. Den deles i 100
Céntimas ell. Centavos.
(E. M.). Th. O.

Bolkenhain [↱bålkənha^in], By i Preussen,
Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Liegnitz, ved
Wütende Neisse og ved Jernbanerne
Striegau—B. og B.—Merzdorf, har (1910) 3876 Indb. og
Industri, især i Lærred og Læder. Over Byen
hæver sig Ruinerne af Bolkoburg.
G. Ht.

Bolkesjø, Sanatorium ved Søen af s. N. i
Gransherred, Øvre Telemarken. B. ligger
midtvejs mellem Kongsberg og Tinnoset, 25 km fra
begge. Vid Udsigt, bl. a. ses Lifjeld, Gausta og
Blefjeld. B. Vand ligger 314 m o. H. og er 0,6
km2 stort.
M. H.

Boll [bou£] ell. Bole, Maal for tørre Varer i
England og Skotland, 1 B. = 6 Bushels = 48
Gallons = 218,092 l. — I Skotland kaldes
desuden en Vægt af 140 eng. Pd Havremel for 1 B.
Th. O.

Boll, Reinholdt Fredrik, norsk
Marinemaler, f. 25. Juli 1825 i Frederiksværn, d. 18.
Juni 1897. Han fik sin Uddannelse ved Kbhvn’s
Kunstakademi, og fra 1850 fik han Vejledning
af Vilhelm Melby. Düsseldorf aflagde han et
ganske kort Besøg 1855, uden at dette har haft
nogen Indflydelse paa hans Kunst. Senere har
han besøgt Island (1874) og Middelhavet (1879).
Det er Havet og de norske Kyster, B. med
Talent og Kærlighed til Emnet har skildret i
sine Billeder.
(Fr. O.). E. L-w.

Bollandister kaldes Medlemmerne af det
berømte jesuitiske Selskab til Udgivelse af kritisk
Bearbejdelse af Aktstykker til Romerkirkens
Helgeners Historie, Acta Sanctorum (I—LIII,
1643—1794, Antwerpen, Bryssel og Tongerloo).
Planen til dette Selskab udkastedes af
Jesuitten Heribert Rosweyd fra Utrecht (d. 1629) og
iværksattes af Jesuitten Joh. Bolland (d. 1665) i
Antwerpen; dets betydeligste Medlemmer er
Henschen (d. 1681) og Papebroch (d. 1714). B.’s
Bet. for den hist. Forskning er meget stor; de
har ikke skyet nogen Ulejlighed for at faa
Materialet saa righoldigt som muligt, og de har
underkastet dette en kritisk, tit skarpsindig
Sigtning. Deres Skæbne er knyttet til
Jesuitternes, og i Slutn. af 18. Aarh. var den umild.
Efter den fr. Besættelse af Belgien 1794 maatte
de indstille deres Virksomhed, 1837 genoptog de
den understøttet af den belgiske Regering, og
siden 1846 har de udg. Bd paa Bd. En ny Udg.
af B.’s Acta Sanctorum udkom 1863—68 i 57
Bd hos Victor Palmé i Paris.
L. M.

Bollard [↱bå£əd], se Pullert.

Bollène [bå↱læ.n], By i det sydøstlige
Frankkrig, Dept. Vaucluse, Arrondissement Orange,
ved Lez, en Biflod til Rhône, nær Jernbanen
Paris—Marseille, har (1906) 3339 (som
Kommune 5719) Indb. og Industri i Silke,
Ricinusolie, Teglbrænderier og Pottemagerier.
G. Ht.

Boller, Hovedgaard i Bjerge Herred, SØ. f.
Horsens. Som B.’s første Ejer nævnes Otte
Limbek (en af Grev Gert’s Mænd), senere
tilhørte den Rigsraad Mogens Munk (d. 1410),
hvis Datterdatter Sophie Gyldenstierne ved
Ægteskab med Erik Ottesen Rosenkrantz bragte B.
til denne Slægt. Ved Mageskifter med Kronen
samlede Holger Ottesen Rosenkrantz (d. 1575)
en stor Mængde Jordegods til B. Hans Enke,
Karen Gyldenstierne, kendt for sin Myndighed
og Stridbarhed, byggede 1588 den østre Fløj
tilden ældre Hovedbygning. 1621 erhvervede Fru
Ellen Marsvin B. ved Køb, men blev 1630 af
Christian IV tvunget til at afstaa den til sin
Datter, Kongens forskudte Gemalinde, Kirsten
Munk. Denne opholdt sig her til sin Død 19.
Apr. 1658. 1663 gik B. over til Mogens Frijs til
Frijsenborg; den lagdes dog først 1844 endeligt
ind under Grevskabet Frijsenborg. Christian
VIII residerede i Efteraaret 1844. under
Lejrsamlingen ved Hedensted, paa B.
B. L.

Bollétrietræ [fr. båle-↱tri-], se Balata.

Bollington [↱bou£iŋtən], By i England, Cheshire,
ligger 5 km NØ. f. Macclesfield, (1911) 5224
Indb. Ved B. findes Kulminer, og Byen har
Tilvirkning af Bomulds- og Silkevarer.
G. Ht.

Bollitori (ital.), se Dyndvulkaner.

Bolli Þorleiksson [↱bål.i-↱þårlæ^iks.ån], en af
Hovedpersonerne i »Laxdæla saga«, dræbt omtr.
1007, ægtede den for sin Skønhed og Evner
berømte Guðrún Ósvifrsdóttir, hvorfor
der opstod Strid mellem ham og hans
Fostbroder, Kjartan Ólafsson, en Strid, der
voldte begges Død. B.’s og Guðrún’s Søn var
Bolli inn prúði, der berømmes for sin
pragtfulde Optræden. Om ham findes en uhistorisk
Fortælling, »Bollaþáttr«, der er en Tildigtning
til »Laxdæla saga« (udg. med denne af Kr.
Kaalund Kbhvn 1889—91).
B. Th. M.

Bolmen, Sø i det sydlige Sverige, ligger
paa Grænsen af Jönköping og Kronoberg Len i
den vestlige Del af Landskabet Småland, hvis
største Indsø den er. Den er 35 km lang fra
N. til S. og 12 km bred, har et Areal af 183
km2 og ligger 142 m o. H.; den har sit Afløb
gennem Lagan, der løber til Laholms Bugt.
Det meste af B. tillige med den i Søen liggende
lille Ø, Bolmsø, der er rig paa
Oldtidslevninger, og af nogle Oldforskere er blevet anset
for Øen Bolm, som nævnes i Hervørssaga,
hører til Jönköping Len.
G. Ht.

Bolmsö, se Bolmen.

Bologna [bo↱lonja], Provins i Norditalien,
Landskabet Emilia, grænser mod N. til
Ferrara, mod V. til Modena, mod S. til Firenze og
mod Ø. til Ravenna. Arealet er 3752 km2 med
(1911) 588888 Indb. ell. 155 pr km2. Prov. falder
i to omtr. lige store Dele, hvoraf den nordlige
er et frugtbart, vandrigt Sletteland, medens
den sydlige er et Bjergland, der opfyldes af de
etruriske Apenniner og deres Udløbere (Monte
Vigese, 1091 m). Mange smaa Floder, hvoraf
de fleste strømmer til Po, som Samoggia, Reno,
Savena og Santerno, og Kanaler vander og
frugtbargør Sletten, hvor der især dyrkes Majs,
Hvede, Ris, Hør, Hamp, Bælgfrugter og Frugt.
Af Mineralier forekommer Marmor, Gips, Ler,
Farvejord, lidt Kobber og Kul; særlig berømte
Produkter er Kridtet (Gesso di B.) og
Bologneserspat ell. Bononisk Sten (Pietra di Monte
Paderne
). Foruden Agerbruget er Kvægavlen en
vigtig Næringsvej, og desuden drives

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free