- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
602

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bologna, Provins i Norditalien, Landskabet Emilia - Bologna, Giovanni da (Jean de Boulogne), flamsk-ital. Billedhugger, (1524-1608)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forskelligartet Industri. Prov. gennemskæres fra NV. til
SØ. af Via Emilia og af Jernbanelinien
Piacenza—Rimini. Den deles i de tre Kredse B., Imola
og Vergato. Prov.’s Hovedstad B. ligger 155
km SV. f. Venezia, 50 m o. H. ved Nordfoden af
Apenninerne mellem Floderne Reno og Savena
i en særdeles frugtbar Egn. (1911) 172628 Indb.
B. har en for Handel og Samfærdsel gunstig
Beliggenhed, idet en Række nordfra kommende
Alpeveje og Jernbaner støder sammen her for
at føre videre mod S. enten over Apenninerne
(gennem Passet Pietra Mala ell. la Futa til
Firenze) ell. langs Østkysten. Denne gunstige
Beliggenhed gjorde den til en vigtig By
allerede i Romertiden og har i den nyeste Tid
bevirket, at den er omdannet til en af Italiens
stærkeste Fæstninger. B. har til Dels bevaret et
gl. Præg, idet den omgives af Mure og Grave
og i de ældre Kvarterer har krumme og snævre
Gader. Dog findes der ogsaa lige Gader, der
Straaler ud fra Byens Centrum, og de nyere
Kvarterer er mere moderne anlagte. Bl.
Pladserne fremhæves især Piazza Vittorio
Emanuele og den tilgrænsende Piazza del
Nettuno, Byens Midtpunkt, der omgives af
prægtige Bygninger hvoriblandt Palazzo
Comunale og Palazzo di Podestá fra 13. Aarh.,
og prydes af Victor Emanuel’s Rytterstatue fra
1888 (tidligere ogsaa den berømte
Neptunsfontæne af Giovanni da Bologna). Af Byens mange
Kirker nævnes den store San Petronio samt
yderligere den prægtige Dominikanerkirke med
Gravmæler over Dominikanerordenens Stifter
og Kong Enzio, San Stefano, San Martino
Maggiore o. fl., der alle er rige paa Kunstværker
af berømte Mestre. Af andre Bygninger
fremhæves Loggia dei Mercanti, den gl. Børs fra
14. Aarh., en Del smukke Paladser med aabne
Buegange, prægtige Façader og mange
Kunstskatte, og endelig de to berømte skæve Taarne,
det c. 98 m høje Asinelli fra 1109, der hælder
1,23 m, og det ligeledes efter Bygmesteren
opkaldte Garisenda, der er c. 50 m højt og
afviger 2,5 m. Af Statuer nævnes Gregor XIII’s
og Galvani’s, der begge er fødte her. B., der
er Sæde for en Ærkebisp og en
Appellationsdomstol, er særlig berømt for sit
Universitet, der er et af de ældste i Europa, idet
det 1888 fejrede sin 800 Aars Bestaaen, og i
Middelalderen, navnlig fra 12. Aarh. stod i
stort Ry p. Gr. a. sin Retsskole; det skal i
Middelalderen ofte have været besøgt af henved
2000 Studerende fra de forskelligste Egne i
Europa og skaffede Byen Tilnavnet la dotta ɔ: den
Lærde; ogsaa langt op i den nyere Tid
beholdt det sit Ry, og endnu hører det til Italiens
mest besøgte Univ., idet det 1913 havde 2000
Studerende og over 200 Lærere; Biblioteket er
paa 1/4 Mill. Bd. Af andre Institutioner for
Videnskab og Kunst kan nævnes det 1714
stiftede Accademia delle science, det 1804 stiftede
Istituto di belle arti med en fremragende
Malerisamling, det 1801 grundlagte kommunale
Bibliotek paa 200000 Bd, Musikskolen fra 1805,
Museo civico med Oldsager samt nogle Museer
og videnskabelige Anstalter, der er knyttede til
Univ. Af de tre store Teatre betragtes Teatro
Comunale
som Hovedteatret. Endvidere har B.
Gymnasier og Seminarier samt en tekn. Skole.
Af humane Anstalter maa fremhæves Opera
Vergognosi
til Understøttelse for Familier, som
det er gaaet tilbage for, et stort Hospital,
Hittebørnshospital, Vajsenhus, Døvstummeinstitut og
Sindssygehospital. B. driver en ikke ringe
Industri; særlig kendt er den bolognesiske
Makaroni, Salami- og Mortadelli-Pølser, Likører,
syltede Frugter og kunstige Blomster; men
desuden har B. Fabrikation af Silke-, Lærreds- og
Hampevarer, Snore, Papir, Straavarer og
Glasvarer. For Handelen er B. først og fremmest
af lokal Bet., men kommer dog ved sine
vigtige Jernbanelinier til at spille en Rolle for
videre Egne. — I B.’s Omegn ligger fl.
interessante Lokaliteter, saaledes Valfartskirken
Madonna di San Lucca, hvorfra en Søjlegang
fører til Byens Kirkegaard (Campo santo), der
er anlagt 1801 og fremtræder næsten som et
Museum for Billedhuggerkunst.

Historie. Byen B. er grundlagt af
Etruskerne under Navn Felsina, men kom senere
under Bojerne og fik Navnet Bononia. Efter
Slaget ved Mutina blev Byen erobret af
Romerne (193 f. Kr.) og nogle Aar efter
omdannet til en Militærkoloni. Efter Romerrigets
Undergang hørte den en Tid til Eksarkatet og
kom derpaa i Longobardernes Besiddelse,
indtil Karl den Store erobrede den og gjorde den
til en Fristad. I Middelalderen vandt B.
navnlig Bet. ved sit Univ. Den tog ivrig Del i
Kampen mod Hohenstauferne som Medlem af det
lombardiske Forbund, og ved Bolognesernes
Sejr ved Fossalta 1249 tog de Kejser Frederik
II’s Søn Enzio til Fange og holdt ham fængslet
til hans Død 1272. Efter fl. Omskiftelser kom
den 1506 under Kirkestaten. Senere var den
Skueplads for fl. vigtige hist. Begivenheder;
her kronede 1530 Pave Clemens VII Karl V til
rom. Kejser, og Tridentinerkonciliet havde
1547—51 sit Sæde her. 1796 blev B. indlemmet i
den cisalpinske Republik og udgjorde indtil
1815 med sin Omegn Dept Reno, indtil den
atter 1815 kom under Kirkestaten, 1821 og 1831
gjorde B. Oprør mod Paven, og 1849—59
holdtes Byen med Pavens Billigelse besat af
østerrigske Tropper. Marts 1860 vedtog B. sin
Tilslutning til Kongeriget Sardinien.
H. P. S.

Bologna [bo↱lonja], Giovanni da (Jean de
Boulogne), flamsk-ital. Billedhugger, f. 1524 i
Douai i fr. Flandern, d. 1608 i Firenze, var
Elev af Jacques Dubroeucq i Mons. 1554 kom
han til Rom og to Aar senere til Firenze, hvor
hans Hovedvirksomhed falder, særlig i
Fyrstehuset Medici’s Tjeneste. Han naaede hurtig
frem til Navnkundighed og blev stærkt
sysselsat. Hans fleste og ypperste Arbejder er i
Firenze. Af hans Værker kan nævnes
»Sabinerindernes Bortførelse« (1583) i Loggia
de lanzi, Cosimo I’s fortrinlige
Rytterstatue (1587—94) paa Piazza del Granduca, den
berømte »Flyvende Merkur« i Museo Nazionale,
Storhertug Ferdinand I’s Rytterstatue paa
Piazza della Sma. (ɔ: Santissima) Annunziata,
en S. Lucas udvendig paa Kirken Or San
Michele, en Kristus i Bronze i Sto. Spirito’s
Sakristi, en Venus og en Abbondanza i Haven
Boboli, alt i Firenze. Paa Pladsen Vittorio

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free