Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bologna, Giovanni da (Jean de Boulogne), flamsk-ital. Billedhugger, (1524-1608) - Bolognese, il, ital. Maler, se Grimaldi. - Bologneserflaske, en lille kolbe-formet, meget tykvægget Glasflaske - Bologneserspat, en Varietet af Tungspat fra Omegnen af Bologna - Bologoje, vigtigt Jernbanecentrum i det nordlige Rusland, Guv. Novgorod - Bolometer (gr. »Straalemaaler«), et Instrument til Maaling af Energien i en Straaling - Bolonien (fr.) kaldes undertiden den nederste Del af de til Juraformationen hørende Portlandlag. - Bolor-Tagh, Skybjergene, hos Humboldt Navn paa en fra N. til S. løbende Bjergkæde i Asien - Bolsaksen, farlig Stengrund i Kattegat, 4,5 Sm. SØ. f. Samsø - Bolschaja Rjeka (den store Flod), 200 km lang Flod paa Vestkysten af det sydlige Kamtschatka - Bolscherjetsk, se Bolschaja-Rjeka. - Bolschoi-Liman, Steppesø i det europæiske Rusland - Bolsec, Hieronymus, Calvins Modstander - Bolsena, Oldtidens Volinii Novi, By i Mellemitalien, Prov. Roma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Emanuele i Bologna stod hans navnkundige
»Neptun« (1564—66), nu henflyttet i Museo
civico. Endelig skal fremhæves en Række
udmærkede smaa Bronzestatuetter. Bl.
Senrenaissancens Billedhuggere indtager B. en betydende
Stilling. Uden at være i Besiddelse af særlig
udpræget Sans for Formens Skønhed ell.
særlig ædel Stilfølelse er han paa visse Punkter
en Fornyer: en saa dristig, men sikker
plastiskdekorativ Opbygning af en Gruppe, som
»Sabinerinderovet« viste den beundrende Samtid,
fik afgørende Bet. for Billedhuggerkunstens
videre Udvikling, ikke mindst gennem B.’s talrige
Elever (bl. a. Adriaen de Vries her i Norden).
(Litt.: A. Desjardins, Vie et œuvre de
J. B. [Paris 1883]; P. Patrizi, Il Giam
bologna [Milano 1905]; P. de Bouchaud, Jean
de B. [Paris 1906]).
A. R.
Bolognese [bolo↱njese], il, ital. Maler, se
Grimaldi.
Bologneserflaske [bolå↱nje´sər-] en lille
kolbeformet, meget tykvægget Glasflaske, der efter
Fremstillingen er afkølet hurtig i Luften.
Herved stivner Yderfladen først, og naar Glassets
Indre senere stivner og søger at trække sig
sammen, bliver Yderfladen stærkt
sammentrykt i tangentiel Retning, medens de indre
Dele holdes udspændte. Den mindste Ridse i
Flaskens Inderflade, fremkaldt f. Eks. ved en
skarp Sten, der kastes ned i Flasken, vil
derfor brede sig, saa Flasken med et Knald
forvandles til Pulver, medens derimod Ydersiden
vanskelig ridses, og den afrundede, nederste
Del af Flasken kan taale temmelig stærke
Hammerslag. B. er opfundet 1716 af Asmadei og
beskrevet af Bologneseren Balbi.
K. S. K.
Bologneserspat [bolå↱nje´sər-], en Varietet af
Tungspat fra Omegnen af Bologna, der fra gl Tid
har været kendt p. Gr. a. af sine selvlysende
Egenskaber.
O. B. B.
Bologoje [bå£å↱gåje], vigtigt Jernbanecentrum
i det nordlige Rusland, Guv. Novgorod, ligger
320 km SØ. f. Petrograd ved Hovedjernbanen
fra Petrograd til Moskva og ved
Krydsningspunktet for Banerne til Rybinsk, Vitebsk og
Pskov.
G. Ht.
Bolometer (gr. »Straalemaaler«), et
Instrument til Maaling af Energien i en
Straaling ved Hjælp af den elektriske
Modstandsforandring, Straalingen frembringer i en
metallisk Leder ved at opvarme den. Princippet
er først anvendt af Svanberg 1851, men
Instrumentet i sin nuv. Form skyldes væsentligst
Langley (1880). Den Leder, som skal opvarmes
af Straalingen, anbringes i den ene Gren af en
Wheatstones Bro (s. d.) og dannes nu alm. af et
tyndt Platinbaand (0,001—0,0005 mm), sværtet
ved udfældet Platinsort. For at kompensere
uvedkommende Varmevirkningers Indflydelse
er den tilsvarende modsatte Broledning dannet
ganske ens med denne. Ved Platinbaandets
Opvarmning ved Straalingen forøges dets
Modstand, saa at Broen ikke længere er
afbalanceret, og Galvanometret, der er indskudt i
Tværledningen, gør et Udslag. B.’s Følsomhed
er proportional med Galvanometrets
Følsomhed og tilnærmelsesvis proportional med
Strømmen i Broledningen. Ved at anbringe B. i
lufttomt Rum forøges Følsomheden betydeligt
(5—7 Gange), samtidig med at Forstyrrelser fra
opvarmede Luftstrømme undgaas. Som
Eksempel paa et B.’s Dimensioner og Følsomhed
kan anføres, at et B. med en bestraalet Flade
paa 0,2 mm X 10 mm let vil kunne give et
Udslag paa c. 3 mm for et Hefnerlys i 10 m’s
Afstand, ell. 1 mm for 1/10 Erg pr Sek. Med
de følsomste Galvanometre kan naas 10—100
mere. B. bruges til Bestemmelse af den
absolutte Energi i enhver Art Straaling, men
særlig til Undersøgelse af det ultrarøde Spektrum,
der kun kan iagttages ved sin Varmevirkning.
E. S. J.
Bolonien (fr.) [bålå↱niǣ] kaldes undertiden den
nederste Del af de til Juraformationen hørende
Portlandlag.
J. P. R.
Bolor-Tagh [-tag], Skybjergene, hos
Humboldt Navn paa en fra N. til S. løbende
Bjergkæde i Asien, som skulde danne Forbindelsen
mellem Tienshan, Kwenlyn og Karakorum.
Senere Forskere har ikke fundet nogen Kæde af
dette Navn. Maaske kan der ved B. være ment
de kashgariske Bjerge (se Kwenlyn), som
strækker sig fra N. til S. og danner Østranden
af Pamir.
M. V.
Bolsaksen, farlig Stengrund i Kattegat, 4,5
Sm. SØ. f. Samsø. Den mindste Dybde er 1,3
m. 1 2/3 Sm. NØ. f. det grundeste ligger en
Stenrøse, der hedder Falske B. Den har 3,5
m Vand og er afmærket med en Lystønde og
en Klokketønde.
G. F. H.
Bolschaja Rjeka [bålj↱∫aja-ri↱ka] (den store
Flod), 200 km lang Flod paa Vestkysten af
det sydlige Kamtschatka. Ved Sammenløbet med
Bifloden Bystraja ligger Bolscherjetsk,
forhen Sæde for Kamtschatkas Forvaltning. Ved
Bredderne af B. findes varme Kilder,
hvoriblandt de bolscherjetskiske (84,4°).
M. V.
Bolscherjetsk [bålj∫e↱rjætsk], se
Bolschaja-Rjeka.
Bolschoi-Liman [bålj↱∫åj-li↱man], Steppesø i
det europæiske Rusland, paa Grænsen mellem
Kaukasien og de donske Kosakkers Land,
gennemstrømmes af Floden Manytsch (s. d.).
G. Ht.
Bolsec [bål↱sæk], Hieronymus, Calvins
Modstander. B. havde været Karmelitermunk
i Paris, studerede Medicin i Genève, traadte her
1551 op mod Calvin’s Prædestinationslære,
hvorfor han fængsledes og udjoges af Byen.
Da de fr. Protestanter nægtede ham
Præstestilling, vendte han tilbage til Romerkirken og
skrev for at hævne sig paa Calvin Nidskriftet
Histoire de la vie de Jean Calvin (Paris 1577).
L. M.
Bolsena, Oldtidens Volinii Novi, By i
Mellemitalien, Prov. Roma, ligger paa en Basaltklippe
ved B.-Søen 26 km NNV. f. Viterbo. (1911) 3400
Indb. B. har Ruiner fra Oldtiden samt en Kirke
Santa Christina, i hvilken det af Rafael
forevigede Under (»Messen i B.«) skal have fundet
Sted. Den 305 m o. H. liggende B.-Sø (Lacus
Volsiniensis), der er 46 km i Omfang, 115 km2
stor og 146 m dyb, er den største og skønneste
af de N. f. Rom liggende Kratersøer; den
fiskerige Sø har nøgne, stejlt opstigende Bredder
og Afløb til Middelhavet gennem Floden Marta.
I Søen ligger de to smaa Øer Bisentina og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
