Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolsena, Oldtidens Volinii Novi, By i Mellemitalien, Prov. Roma - Bolsjer, se Bonbons. - Bolsmand kaldes Ejeren af et Bolsted (s. d.). - Boisen de Mapimi, ørkenagtig Landstrækning i Meksiko - Bolsover, By i England, Derbyshire - Bolsted er Navnet paa visse Bondeejendomme i Danmark - Bolster, se Barchent. - Bolsvin (opr.: et paa Gaarden fedet Svin, modsat Oldensvin ell. Brændsvin) - Bolsward, en gl, tidligere meget betydelig By i den nederlandske Prov. Friesland - Bolswert, Boëtius a., nederlandsk Kobberstikker, (1580-1633) - Bolsø, Herred, Romsdals Fogderi, Romsdals Amt - Bolt, cylindrisk Stang af Jern som bruges til at forbinde Stykker af Metal ell. Træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Martana, paa hvilken sidste den østgotiske
Konge Theodat 534 lod sin Gemalinde
Amalasuntha myrde.
H. P. S.
Bolsjer, se Bonbons.
Bolsmand kaldes Ejeren af et Bolsted (s. d.).
Bolsón de Mapimí [wål↱sån-ðæ-mapi↱mi],
ørkenagtig Landstrækning i Meksiko, ligger i
Staterne Coahuila, Durango og Chihuahua. B. d. M.
ligger 11—1200 m o. H., men danner dog en
Indsænkning paa det meksikanske Plateau og har
ikke Afløb til Havet. De fra de omgivende
Højder kommende Floder, som Rio de Nazas og
Rio de Aguanaval, baner sig ikke Vej til Havet,
men udmunder i Saltsøer, bl. a. Laguna de
Tlahualila, L. de Parras og L. de Viesca.
G. Ht.
Bolsover [↱bå£səvə ell. ↱ba^uzə], By i England,
Derbyshire, ligger 10 km Ø. f. Chesterfield.
(1911) 11214 Indb. B. har en gl Kirke i
normannisk Stil og er vokset op omkr. en Borg,
der grundedes i Slutn. af 11. Aarh.; det nuv.
Slot er opført 1613. I Nærheden findes Kulminer
og Stenbrud.
G. Ht.
Bolsted er Navnet paa visse
Bondeejendomme i Danmark. Lovgivningen omtaler enkelte
Steder disse Bondeejendomme, jfr f. Eks. Frd.
25. Marts 1791 § 7 og Loven af 4. Juli 1850
(om Afløsning af Hoveriet), men indeholder
ingen Angivelse af, hvad der skal forstaas ved
et B. I Reglen betegner man ved dette Navn de
Bondeejendomme, der i Størrelse staar mellem
Gaardene og Husene. I Mandix’ »Haandbog i
den danske Landvæsensret« defineres B. som en
Bondeejendom, »der har saalidet Tillæg af
Jord, at det efter Gaardenes Størrelse der paa
Egnen end ikke kan fortjene Navn af en
Halvgaard, helst naar dets Tillæg ikke anses
tilstrækkeligt til en fuld Plovs Bedrift«. I øvrigt
har Begrebet B. ikke særlig Bet. i retlig
Henseende, idet B. i Reglen betragtes som »andre
Bondeejendomme« og falder ind under de om
disse gældende Regler, jfr Bondejord.
H. Gr.
Bolster, se Barchent.
Bolsvin (opr.: et paa Gaarden fedet Svin,
modsat Oldensvin ell. Brændsvin) kaldtes i 17.
og 18. Aarh. en Slags Landgilde, som regnedes
lig 2 Rdl. i Penge. (Smlg. Holberg, »Den
Stundesløse«, 1. Akt, 6. Scene).
V. D.
Bolsward [↱bå£svαrt], en gl, tidligere meget
betydelig By i den nederlandske Prov.
Friesland, c. 28 km SV. f. Leeuwarden, har en smuk
got. Kirke (Martini-Kirken) med Gravmæler
over de ældste friesiske Grever samt over den
friesiske Folkedigter Gijsbert Jacobsz (d. 1666),
et Raadhus fra 17. Aarh., (1910) 7215 Indb. og
Handel og Industri i Lærred, Uld,
Teglbrænderi og Pottemageri. B. var tidligere befæstet og
hørte til Hansestæderne.
G. Ht.
Bolswert [↱bå£svært], Boëtius a.,
nederlandsk Kobberstikker, f. 1580 i Bolsward i
Friesland, d. i Bryssel 1633, uddannedes i Haarlem
under Abr. Bioemart, men gik 1618 til
Antwerpen, hvor han vandt sit Ry som
Rubens-Stikker; B. udmærker sig ved sin grundige tekn.
Uddannelse, og hans Stik efter Bloemart,
Rubens, v. Dyck og Jordaens viser korrekt og
bestemt Tegning; i Opfattelsen af de
Rubensske Typer staar han dog tilbage for Mesterens
Elever, Pontius og Vorsterman og for
Broderen B. Schelte (Childerich) a. B. (f. 1586
[1581?], d. i Antwerpen 1659), der i sine
Hovedblade staar som en af de mest fremragende
Fortolkere af den Rubens’ske maleriske Charme
og Fylde; dette gælder ikke mindst om hans
geniale Gengivelser af Mesterens Landskaber.
Af B.’s Værker fremhæves: Korsfæstelsen,
Fiskedrætten og Kristi Fødsel, Bebudelsen og den
hellige Familie. Ogsaa efter van Dyck har han
udført en Række fortræffelige Blade. Brødrene
B.’s Værk udgør c. 550 Blade.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn har c. 300. (Litt.:
Rosenberg, »Die Rubensstecher« [Wien 1888] og Le
Blanc, Manuel d’estampes I [Paris 1854]).
(A. Ls.). A. R.
Bolsø, Herred, Romsdals Fogderi, Romsdals
Amt, (1910) 3757 Indb., strækker sig paa begge
Sider af den fra Romsdalsfjorden i NØ.
indgaaende Fanefjord, har dog sin største
Udstrækning paa Nordsiden af denne i den for sin
Skønhed og sit herlige Sommerklima kendte
Fanestrand. Foruden Fastlandspartiet indbefatter
ogsaa Herredet en lang Række smaa Øer, af
hvilke Bolsø er den største. Saavel paa
Sydsiden som paa Nordsiden af Fjorden er
Herredet væsentlig et Bjerglandskab med svagt
skraanende, skovklædte Sider ned mod den
forholdsvis smalle, veldyrkede Fjordbred.
Fjeldene naar ikke nogen betydelig Højde. Paa
Fanestranden ligger Købstaden Molde,
anlagt paa Gaardene Reknæs’ og Moldegaard’s
Grund, som en Enklave i B. H. Bebyggelsen
er navnlig langs Fanestranden meget god; her
findes en hel Del større Gaarde samt smukke
Landsteder, til Dels tilhørende Købmænd i
Kristianssund. Lige ved Byen ligger Reknæs’
store Hospital for Spedalske og Romsdals
Amtssygehus. Længere inde i Fanefjorden findes en
større Samling af Huse omkr. Næs i
Nærheden af Annekskirken Kleve. Osmarken er
ogsaa godt bebygget; her laa paa Gaarden
Haugen en 1757 opført Masovn og
Stangjernhammer; den blev dog atter nedlagt 1781. I
gejstlig Henseende danner B. H. to Sogne:
Bolsø Hovedsogn med Sognekirke (Korskirke
fra 1727) paa Bolsø, og Kleve Anneks hen
imod Bunden af Fanefjorden. Hovedvej fører
langs Fanestranden med Forbindelser over til
Frænen, Bottenfjorden og Thingvold. Antaget
Indtægt for 1910 udgjorde 490000 Kr og
Formuen 2868000 Kr. Herredets Areal er 271,8 km2,
hvoraf Indsøer 5,7 km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Bolt, cylindrisk Stang af Jern, sjældnere af
Staal, Kobber ell. Messing, som bruges til at
forbinde Stykker af Metal ell. Træ. B. til Metal
har et Hoved, en Stamme og en skrueskaaret
Del og benævnes da Skruebolte, i Reglen
hører der en Møtrik til B., undtagelsesvis
skrues B. ned i selve den ene Metaldel,
sjældnere er B. skrueskaarne i begge Ender og da
paa Stammen forsynede med en Forstærkning,
et Bryst. Hvor Boltehovedet ikke maa rage
frem, forsænkes det og faar en konisk Form;
et forsænket Skruebolthoved forsynes med
Kærv, for at B. kan drejes rundt med
Skruetrækkeren. B. til Træ er enten Skruebolte ell.
Klinkebolte, nemlig saadanne, hvis Ende
hamres ud over en paa Træet lagt Ring, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
