Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolt, cylindrisk Stang af Jern som bruges til at forbinde Stykker af Metal ell. Træ - Bolt (Søv.), benævnes - 1) en Forstærkning (Fordobling af Sejldug) paa et Sejl - 2) Forøvrigt bruges Ordet i den alm. tekn. Bet. - Bolt, anset Familie i Norges Middelalder: - 1) Ogmund Bergthorssøn B. til Trondstad og Tom, norsk Rigsraad i Dronning Margrete's Dage - 2) Amund Sigurdssøn B., se Amund. - 3) Aslak Harniktssøn B., Norges Ærkebiskop - Boltinggaard, Hovedgaard i Gudme Herred, SV. f. Nyborg - Boltonit , d. s. s. Forsterit, se 0livin. - Bolton le Moors, Stad og Grevskab (County Borough) i det nordvestlige England, Lancashire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at der dannes en Art Nitteforbindelse, eller
Splitbolte, hvis Ender har et Hul til at
føre en Split igennem, der trykkes mod en
Ring. Om fornødent forsynes B. med en
Underlagsplade for hver Ende for at undgaa, at den
ved Antrækning af Møtrikken æder sig ind i
Træet. For at hindre B. fra at løbe rundt i
Træet gør man ofte den nærmest Hovedet
værende Del firkantet.
(F. W.). E. Th.
Bolt (Søv.), benævnes 1) en Forstærkning
(Fordobling af Sejldug) paa et Sejl paa de
Steder, hvor der gaar særlig Træk ell. Slid af
det. Ud for det Sted, hvor Rebtallien anbringes,
forstærkes saaledes Sejlet med en Rebbolt. I
Hjørnerne anbringes Nokbolt og Skødbolt; langs
med Raaen en Raabolt o. s. v.
2) Forøvrigt bruges Ordet i den alm. tekn.
Bet. om de B. af forsk. Form og Materiale, som
anvendes til Skibsbygningsbrug.
Hakkebolt, en B., forsynet med Hager, saa at den
bedre kan holde sig fast i Træet. Jagebolt,
en B., som anvendes til at drive gl. Bolte ud af
Træskibe. Klinkebolte benævnes de B.,
der anvendes i Træskibsbygningen og
Baadebygningen til Samling af de enkelte Dele, f. Eks.
af Yderklædning og Spanter. I den ene Ende
er Klinkebolten forsynet med et lille Hoved, og
i den anden Ende er den stumpt afskaaret,
saaledes at den let kan klinkes (nittes) paa
en Ring ell. Plade, Klinkepladen, som
anbringes for at danne Underlag for det
Hoved, der fremkommer ved Nitningen.
H. P. C.
Bolt, anset Familie i Norges Middelalder,
førte tvedelt Skjold med en halv Lillie og tre
Sparrer og synes i fl. Grene at have været
spredt over Landets forsk. Dele, navnlig
søndenfjelds. Familiens Blomstringstid falder i 14.
og 15. Aarh. Bl. dens Medlemmer kan mærkes
følgende:
1) Ogmund Bergthorssøn B. til
Trondstad og Tom, norsk Rigsraad i
Dronning Margrete’s Dage, spillede en meget
fremtrædende Rolle i Tidens Forhandlinger, i hvilke
han optraadte som en kraftig Støtte for
Dronningens Unionspolitik.
2) Amund Sigurdssøn B., se Amund.
3) Aslak Harniktssøn B., Norges
Ærkebiskop, tilhørte en Gren af Slægten, der
ejede Jordegods i det trondhjemske og
vestenfjeldske, men dog ikke med Bestemthed kan
siges at have været bosat her. B., som maa
være født før 1377, var i sin Ungdom i
Tjeneste hos Erik af Pommern; fra denne Tid
skriver sig ogsaa hans to uægte Børn. 1407
blev han Biskop i Oslo, men maatte paa
Dronning Margrete’s Foranstaltning det flg. Aar
ombytte sin Stilling med Bergens Bispestol. 1428
blev han, der havde forladt Bergen p. Gr. a.
Vitaliebrødrenes Plyndringer, postuleret til
Ærkebiskop i Nidaros, og tiltraadte straks dette
Embede. Umiddelbart efter sit Komme til
Trondhjem traf han Anstalter til at bringe
Ærkestolens Indkomster i Orden, og en Frugt
af dette hans Arbejde er den endnu bevarede
Jordebog, som fører hans Navn. P. Gr. a. den
Handel, Ærkestolen for Indkomsternes
Omsætning maatte føre, holdt han Venskabet med de
hanseatiske Købmænd i Bergen ved lige, og
paa et Raadsmøde her 1444, hvor der bl. a.
forhandledes om Anlægget af et stærkt Slot i
Bergen for at holde de Fremmede i Ave,
udtalte han, »at det var godt, at Tyskerne blev
vintersiddende i Bergen, thi da skulde man
ikke befrygte nogen Fejde ell. Krig«. I hans
Tid ses der efter lang Tids Forløb igen at have
været holdt en hel Række af Provincialkoncilier,
hvorved han søgte at hævde ell. genoprette
Metropolitanmyndigheden over Rigets øvrige
Biskopper. I politisk Henseende spillede han
til sine Tider en meget fremtrædende Rolle;
han var Mægler i Bondeurolighederne 1436 og
deltog i Udarbejdelsen af et Udkast til en ny
Unionsakt. Efter Christoffer af Bayerns Død
var han først med til at vælge Christian I til
Konge i Norge; men da hans Stemmeafgivning
efter eget Udsagn var blevet ham aftvunget,
brød han med det dansksindede Parti under
Hartvig Krummedike’s Ledelse og stillede sig
i Spidsen for det Parti, der ønskede en
Forening med Sverige og arbejdede for Karl
Knutson’s Valg. Efter at have faaet Trønderne til
at opsige Christian Huldskab, kronede han i
Trondhjems Domkirke Karl til Norges Konge
(Novbr 1449). Kort Tid efter døde han i høj
Alder. (Litt.: Daae, »En Krønike om
Erkebiskopperne i Nidaros«).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Boltinggaard, Hovedgaard i Gudme
Herred, SV. f. Nyborg, tilhørte i 16. og 17. Aarh.
Slægten Thott. Den lærde Birgitte Thott blev
født her 1610. Ejedes senere af Slægterne von
der Kuhla, Kaas og Eichstedt.
B. L.
Boltonit [bou£tå↱nit], d. s. s. Forsterit, se
Olivin.
Bolton le Moors [↱bou£tn-£e-↱mu.əz], Stad og
Grevskab (County Borough) i det nordvestlige
England, Lancashire, ligger midt i store
smukke Hedestrækninger, 16 km NV. f. Manchester,
ved den lille Flod Croach og ved London &
NV.- og Lancashire & Yorkshire-Jernbanerne,
har (1911) 180851 Indb. og er et af
Hovedsæderne for Englands Bomuldsindustri; i
Bomuldsspinderierne beskæftiges over 20000 Arbejdere.
Desuden er der store Jernværker og Støberier,
Papirmøller, Sæbefabrikker, Silkevæverier, og
i Nærheden Kulminer. Byen ejer sine Vand- og
Gasværker, et Elektricitetsværk, elektriske
Sporveje, Slagtehuse, Ishuse og Torvehaller;
desuden gode tekn. Skoler, Folkebiblioteker,
smukke Parker og Museer for Naturhistorie,
Kunst og Industri. Skønt B. er meget gl, har
Byen et helt moderne Udseende. Der findes
over 20 Kirker og et Raadhus i klassisk Stil.
Byen styres af en Borgmester (mayor), 24
Oldermænd og 72 Raadmænd; den sender 2
Medlemmer til Parlamentet. — B.’s Uldindustri, der
allerede blomstrede under Richard I, fik især
Bet. efter 1337, da en Koloni af flamske
Klædevævere slog sig ned i B. I 17. Aarh.
indvandrede mange fr. Hugenotter, hvilket gav
Industrien ny Impuls. I 18. Aarh. indførtes
Bomuldsindustrien; Arkwright og Crompton, hvis
Opfindelser fik saa stor Bet. for denne
Industri, er fødte i B. Under Borgerkrigen holdt B.
med Parlamentet og blev erobret af Prins
Rupert 1644.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
