- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
607

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolusgrund, Limgrundering, gerne hvid ell. rød, for Oliemaleri, Grundering til Forgyldning. Smlg. Bolus. - Bolvanskaja Guba, Bugt fra det nordlige Ishav i det nordøstlige Rusland, Guv. Archangelsk - Bolværk kaldes en lodret ell. svagt hældende Væg, der tjener til at begrænse en

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bōlusgrund, Limgrundering, gerne hvid ell.
rød, for Oliemaleri, Grundering til Forgyldning.
Smlg. Bolus.

Bolvánskaja Gubá [bå£-], Bugt fra det
nordlige Ishav i det nordøstlige Rusland, Guv.
Archangelsk, udmunder i Petschora-Bugten.

Bolværk kaldes en lodret ell. svagt
hældende Væg, som oftest af Træ, men ogsaa af
Jernbeton ell. Jern, der tjener til at begrænse en
Jordmasse, sædvanligvis ud imod Vand. B.
anvendes som Indfatning for Opfyldninger, for
Havnekajer, jordfyldte Moler, Slusesider o. s. v.
og bestaar i sin simpleste Skikkelse blot af
en Række Pæle med en Klædning af Planker
paa Bagsiden ind mod Jordfylden; Pælene er
rammede saa dybt ned, at de derved er sikrede
imod Trykket af Jorden.

Dette er dog ikke tilstrækkeligt ved større
Vanddybder og Jordhøjder, Væggen maa da af
Hensyn til Jordtrykket forankres. I Fig. 1 og
2 er vist Tværsnit af to her i Danmark alm.
anvendte Bolværkskonstruktioner. Der indgaar
heri en Række Pæle a (Bolværkspæle,
Hjertepæle), der rammes i 1 m Afstand fra Midte til
Midte, alm. med en ringe Hældning indad imod
Kajen. Oven paa Pælene lægges et vandret
Stykke Tømmer b, Hammeren, der tappes paa
Pælene. Paa Bagsiden af disse anbringes en
tæt Væg, der over Vandet alm. bestaar af 2
Lag vandrette Planker, spigrede til Pælene,
under Vand dels af et Lag vandrette Planker,
samlede i større Flager ved Hjælp af lodrette
Lister h (Revler), dels af et bag disse anbragt
Lag af lodrette Planker i, rammede Side om
Side (Forsætningen, Spidsplanker). En saadan
Væg vilde ikke være i Stand til at modstaa
Trykket af den bagved liggende Jord og maa
derfor forankres. Med visse Mellemrum, ofte for
hver tredie Hjertepæl, anbringes, hvilende paa
nogle Bærepæle g, et vandret Stykke Tømmer
c (Anker) vinkelret paa B.’s Længderetning
(Fig. 1). Oven paa dette fæstes to
gennemgaaende saakaldte Stræktømmer, et forreste d, der
ved Bolte, Hovedbolte, er forbundet med
Hjertepælene, og et bageste e. Et Par nedrammede
Skraapæle k, nakkede og boltede til det
bageste Stræktømmer ø, fuldender Forankringen.
— I St f. Ankre af Træ benyttes nu meget
Jernankre. Et saadant Bolværk ses i Fig. 2.
Ankeret c, baaret af Pælen g, er en svær
Rundjernsstang, skrueskaaret i begge Ender, der
føres igennem de to Stræktømmere, forsynede
med Møtrik og Underlagsplade. De enkelte
Skraapæle bør her helst erstattes med »stive«
Pælebukke, 2 for hvert Anker, bestaaende af
en Lod- og en Skraapæl (l og k). Ofte er det
nødvendigt at afstive den over Vand værende
Del af Væggen yderligere ved et indvendigt
skraatliggende Anker (f, Fig. 1) ell. ved en
udvendig Skraapæl. Fra den beskrevne
Konstruktion gives der mangfoldige Afvigelser. Saaledes
kan det bl. a. af Pladshensyn, og naar Bunden
er fast, anbefales at flytte Pælebukkene, der da
maa rammes dybere i Jorden og forøges i
Antal, tæt op imod Væggen. Endvidere udføres,
særlig i Hjørner, der skal afrundes, Væggen
undertiden af en enkelt tæt Væg af Pæle (ell.
svære nedrammede Planker med indskudte
Pæle), forenede ved Fjer og Not og med en
gennemgaaende Hammer foroven. I St f.
Skraapæle og Pælebukke kan ved lange Ankere og
fastgjorte i disse anvendes lodret staaende
Flager, der p. Gr. a. Jordtrykket hindres i at
bevæge sig. En Ulempe ved Anvendelse af
Træbolværker er Forekomsten i de fleste af vore
Farvande af Pæleorme og Pælekrebs, der
angriber Træ. Angrebet kan være saa stærkt, at
t. Eks. en Pæl i Frederikshavns Havn i mindre
end et Par Aar kan være fuldstændig ødelagt.
Det er derfor nødvendigt at forsyne det i Vand
værende Træ, Pæle og Planker, med et
beskyttende Overtræk. Det kan bestaa af Jernplader,
der sømmes paa Træet, ell. blot af Søm, c. 3
cm lange, der, anbragte i passende Afstand,
efterhaanden gennemtrænger Træet fra
Overfladen og et Stykke ind i Tømmeret med Rust,
der udelukker Angrebet. Hvor Angrebet er
svagere, kan man nøjes med Imprægnering af
Tømmeret med Kreosotolie, Kobbervitriol,
Zinkklorid, Sublimat m. m., ell. man kan indskrænke
sig (som ved Rødby Havn) til at smøre
Tømmeret forinden Anbringelsen med varm
»Sortor«, en tjæreagtig Substans. Disse
Foranstaltninger fordyrer imidlertid i væsentlig Grad

illustration placeholder
Fig. 1.


illustration placeholder
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free